Flying superkids - og om børn i bevægelse

flying 14
Siden jeg en gang i start halvfemserne så en dokumentar om de bolsjestribede århusianske gymnastikbørn, har jeg været dybt fascineret af Flying Superkids. Men jeg har aldrig været inde og se dem live. Ikke før i tirsdags i hvert fald. Og det skuffede på ingen måde. I det hele taget er jeg vildt betaget af sådan noget springgymnastik. Det er ikke noget jeg selv har dyrket, udover det springgymnastikhold jeg selv gik på en sæson eller to, i en del af en laaang række forskellige fritidsaktiviteter jeg frekventerede i mine barneår. Men hverken fysikken eller modet har været der til for alvor at springe rundt over bukke og trampoliner. Og måske netop derfor, fascinerer det mig ekstra meget, når børn er så dygtige og så seje og ikke mindst så flyvende. Jeg sad i hvert fald begejstret og klappede i mine små tykke hænder under det meste af showet.
flying3
flying11
Jeg havde gladeligt besøgt showet selv, men heldigvis var vi blevet inviteret alle 4 til at se showet af Lahme KommunikationLivolbObles og Børneulykkesfonden, der er samarbejdspartnere for Flying Superkids og har sørget for, at der er en masse sjov og underholdning på pladsen foran teltet, som man kan muntre sig med før showet (pladsen åbner 2 timer før) og i pausen. Både Livol, bObles og Børneulykkesfonden har på hver deres måde, fokus på et sundt og aktivt børneliv med masser af (sikker) bevægelse både gennem leg og ved at tænke bevægelse ind i hverdagen mere generelt. Det er et fokus jeg, som de fleste andre sikkert også, synes er utrolig vigtigt og vigtigt lige at blive husket på fra tid til anden.
Vi har 2 meget forskellige børn, hvad det angår, hvor Ida stort set altid er i bevægelse og kaster sig over de meget aktive udfoldelser er Eva mere et "stille" barn, der godt kunne have tendens til at være mere stillesiddende. Så for os er vores fokus omkring deres bevægelse også ret differentieret. Ida skal gerne udfordres i sine udfoldelser, hvor Eva skal mere opfordres til at kaste sig ud i de lidt "vildere" ting.
flying9
flying13
På pladsen foran teltet, kaldet KIA Family Park, fløj Ida direkte på trampolinerne og de store hoppeborge, hver gang hun så sit snit til det. Eva var mere pjattet med den store bObles bane, som jeg vil gætte på hun noget rundt på en 20-30 gange og jeg tror også, at en KÆMPE krokodille ville gøre sig godt herhjemme, set med Evas øjne (de var nu også ret seje). Eva hoppede også i trampolin, men hun ville under ingen omstændigheder op i en hoppeborg, hvilket er et typisk eksempel på deres forskellige temperamenter.
flying12
flying2
Og det var ikke kun mig, der blev grebet af begejstring, da selve showet gik i gang. Begge piger satte sig ned på de forreste rækker (der kun er reserveret til børn) sammen med alle de andre børn de ikke kendte og havde en fest! Jesper og jeg sad ude i siden og kiggede skiftevis på scenen og spejdede efter dem for at opsnappe deres grin og deres klappen, når vi ikke var for optaget af selv at klappe, grine og sige "WAUW!". Og jeg kan godt afsløre, at efter vi er kommet hjem, er der blevet både sjippet, balanceret og hulla-hoppet lidt mere end sædvanligt - også fra de voksnes side.
flying8flying10
Efter showet var der mulighed for at få autografer, hvilket Ida selvfølgelig gerne ville, selvom hun vist ikke vidste helt hvad det indebar, da jeg spurgte om vi skulle gøre det. Men hun er så super sej og jeg bliver så stolt, når hun bare kaster sig ud i sådan nogle ting og endda tog sig mod til at stille en af pigerne nogle spørgsmål.
flying16

Når mødre er fjollede - og en lille smule irriterende

- og lad mig hurtigt starte med at gøre klart, at undertegnede på ingen måde skal se sig fri for at høre under denne overskrifts betegnelse.


For der sker nu en gang et eller andet i hovedet på kvinder, når de bliver mødre (og ganske givet også i hovedet på mænd, når de bliver fædre) og man pludselig er ved at skabe sig en ny identitet som nogens mor og en form for identitet for ens lille nye purk.
I den branche, hvor jeg arbejder til daglig, kan vi se mønstrene i og på hvilken måde, særligt mødrene, materialisere disse nye identiteter. Hvilke brands og tendenser man identificere sit barn og sit forældreskab med. Det er sjovt at se, følge med i og ikke mindst arbejde med og man vil helt sikkert kunne sige en masse spændende marketingsrelateret omkring dette. Men det er slet ikke den vej jeg vil med dette indlæg. Det er mere for at sige, at vi er mødre på så mange forskellige måder og samtidig på så mange ens måder.
Og alle mødre bliver mere eller mindre fjollede, rent objektivt set. Vi siger og gør ting ud fra de underligste rationaliseringer oppe i vores hoveder, hvilke jeg tror, mest af alt handler om, hvordan vi gerne vil ses og identificeres som mødre og familie.

Da mine piger var små gik jeg fx meget op i at omtale dem på den måde, der (i mine ører i hvert fald) fik dem til at lyde mest baby'et. Altså, i stedet for at sige "Hun er 3,5 måned gammel", sagde jeg hellere "hun er omkring 12 uger". Jeg ventede også med at gå fra mælk til skemad så længe som muligt (inden for sundhedsplejerskens og lægens anbefalinger naturligvis) for at bevare baby-livet længst muligt. Jeg gjorde det, fordi jeg virkelig trivedes SÅ godt med at være baby-mor og gerne ville strække den oplevelse længst muligt. Modsat ved jeg, at andre har det lige omvendt og gerne vil ud af spædbarns/baby perioden hurtigst muligt.
Ligesom jeg kender andre mødre, der går vildt meget op i hvilken af de "Vidunderlige uger" deres barn pt. befinder sig i så de derved kan hænge hver en utilfreds episode/periode i babys liv op på en læsbar forklaring. Andre igen går meget op i, at baby ikke skal ændre deres vaner og livsmønstre. Nogle, at baby selvfølgelig kan komme med overalt og være en del af alt, hvad man foretager sig. Mens det er vigtigt for andre at lægge alt andet til side for en stund og kun være i Babyland. Alt sammen ting, der på tværs af de forskellige forældresyn måske ikke giver særlig meget mening, hvis overhovedet nogen. Men for den enkelte mor (eller far) har en kæmpe betydning for deres nye identitetsdannelse.

Selv holder jeg af, nu hvor der ikke kan klemmes noget som helst babyagtigt ned over mine piger og det med månederne har størst betydning for hende der er 4 og et halvt!, at bruge betegnelsen pseudotvillinger om mine børn. Det er måske et lidt fjollet begreb i nogles optik, men personligt har jeg syntes godt om det, siden jeg lærte det at kende den gang vi havde fået Eva. Men det er først her på det sidste, at jeg er begyndt at bruge det mere konsekvent, når jeg beskriver/omtaler pigerne fx her eller på Instagram.
Faktisk er det gået op for mig, at jeg udelukkende bruger ordet pseudotvillinger på skrift, aldrig når jeg er ansigt-til-ansigt med nogen og fortæller om pigerne. Der siger jeg altid at der er 1,5 år imellem dem eller slet og ret hvor gamle de er, og så er det forskelligt fra person til person, om de selv kender til pseudotvillinge-begrebet og nævner det. Den skelnen mellem min brug af ordet i skrift og tale, er egentlig ikke noget jeg har reflekteret over før nu, men måske det er fordi en underbevidst del af mig også finder det en lille smule fjollet? For jeg skal da også være ærlig at indrømme, at jeg også bruger betegnelsen for at gøre mig selv (som mor) lidt mere interessant. Men også fordi jeg synes, det er en hammersej bedrift! Ikke på sådan en "åh, se hvor hårdt det er for mig, at være forælder"-måde. Nej faktisk tror jeg, at det kan være langt hårdere eller mere udfordrende, hvilket jeg langt bedre kan lide at kalde det, hvis man er forældre til eksempelvis en på 7 og en på 1, fordi aldersforskellen her gør både behov, interesser og muligheder meget mere differentieret end hos to mere jævnaldrende. Så det er på ingen måde for at klage en nød eller søge anerkendelse for, at det er hårdt. Tværtimod.
Men hvad det så lige er jeg ønsker at fremstå som, ved brugen af dette begreb, ved jeg ikke helt præcist. Mest af alt håber jeg, at folk tænker jeg er lidt af en hardcore mor-type på den der cool og afslappede måde. Det er i hvert fald det forældre-image jeg jeg helst vil identificeres med og det billede jeg oftest muligt forsøger at projicere ud i verden af mig selv som mor.


Nogle gange bliver det også lidt irriterende - jeg kan godt selv se det. Det kan nogle gange bare være svært at stoppe sig selv :) Og egentlig synes jeg heller ikke, at man nødvendigvis skal gøre det. Altså stoppe sig selv. For er et ikke en del af enhver kvindes ret, at fremhæve sine egne übercool, sparker-røv mor-egenskaber? Og gerne startende med hele den forkromede fødsels-, kejsersnits- eller adoptionsberetning, der jo i sig selv må betegnes som noget af det vildeste man som kvinde kan være heldig at komme ud for. Og en oplevelse som jeg tror det er svært at komme ud på den anden side af uden at føle sig langt over gennemsnittet i sejhed.
Ros dig selv! - også som lige præcis den mor du er, ønsker og vælger at være, for det er da lidt af en bedrift.

Husk du kan følge med i pralerierne på FacebookInstagram og Bloglovin'.

Feriehår v.2 og vinder af iPhone cover

Her er så resultatet af min dags strabadser hos frisøren. Eller strabadser er måske så meget sagt, om 3 timer, hvor jeg har siddet og er blevet nusset om, hørt på og serveret kaffe for. Jeg er vild med det og med det som det har mundet ud i at have gjort for mit slidte feriehår.
Det er blevet en del lysere end det blev sidst, men stadig ikke alt for drastisk. Planen er stadig at gå mod en koldere og,  for mig, mere naturlig farve, men med en anelse mere mørkt i næste gang, så det ikke behøver "vedligeholdelse" alt for ofte.

Mens jeg tålmodigt nød min ego-tid. Her kan du også skimte det iPhone cover jeg selv har lavet via Caseapp.dk og som det nu er blevet tid til at finde en vinder af, blandt alle jer, der har deltaget i min give away. Det har været lidt specielt denne gang, fordi give away'en har løbet henover min blogflytning, men med lidt ekstra tid til optælling, er det lykkedes at finde frem til en vinder. Og det blev Jannie, som jeg har skyndt mig også at kontakte via mail.
Tak til alle jer der har deltaget og husk I stadig kan få pralerier-rabat på 20%, hvis I bruger koden MIE20, når I afgiver jeres bestilling.

Feriehår

For nogle måneder siden fik jeg lysnet mit hår med en masse striber. Det har jeg haft gjort for år tilbage også, men har altid farvet det over igen med en mørkere farve, når udvoksningerne blev for store. Det har jeg imidlertid ikke lyst til at gøre denne gang. Jeg vil nemlig gerne prøve at dyrke det lyse meget mere frem end jeg tidligere har prøvet. Og det kræver så jævnlige lysninger.
Jeg overvejede en tur til frisøren inden ferien, men vurderede at jeg godt kunne trække den lidt endnu. Lige midt i sidste uges sommerhusferie blev jeg dog ramt af en form for hårstress og ringede straks og bestilte første ledige tid hos min frisør, som heldigvis allerede er senere i dag. Yeahh, farvel mørke udgroninger, grå stænk og tørre spidser!

For nogle år siden oplevede jeg lidt det samme under en ferie og følte mig desperat nok til at gå til den lokale frisør og få gjort noget ved det. Det skal man så IKKE gøre. Slet ikke, når det drejer sig om hårlysning! Det var sådan en oplevelse, hvor jeg bare betalte, skyndte mig ud og og strøg direkte i nærmeste supermarked efter en skyllefarve.
Men nu har vi en plan, min frisør og jeg. Da mit sidste besøg var første gang hun gik igang med projektet, fordi mit hår var farvet i forvejen og fordi hun bruger grønne produkter, tager det lidt tid før jeg kommer helt frem til den farve jeg (måske) tænker jeg vil frem til.
For tør jeg egentlig at gå helt over i en blonde og væsentligt koldere tone end jeg nogensinde har været i mit voksne liv? Noget som måske i virkeligheden minder mest om den hårfarve jeg havde som barn. Jeg ved det ikke helt, men undervejs nyder jeg den bronde hårfarve jeg får, som jeg også synes er så vældig smuk.

Familien på ferien - et voksende kærlighedsforhold


Vi holder ferie. Endelig! Og for første gang har vi tre uger i streg sammen, hvor alle har jobs og institutioner at holde fri fra og ingen er på barsel eller ramt af lignende hverdagsforstyrrende tilstande.
Og jeg synes, jeg kan mærke, hvordan familien, Jesper og i særdeleshed jeg er vokset med den opgave det er, at holde familieferie. For jeg må indrømme, at det er en opgave/tilstand jeg tidligere har haft en smule svært ved at hvile i. Jeg har ofte følte mig som en løvinde i et bur. Hele tiden med tankerne cirka 20 minutter ude i fremtiden. Kombineret med, at jeg er typen, der let bliver rastløs, og ikke nødvendigvis holder mig tilbage fra at projicere denne rastløshed over på andre i min umiddelbare nærhed, er det virkelig svært for mig at finde ro, sådan for alvor, i en ferie. Og så på en familieferie, hvor jeg potentielt kan gå og blive rastløs på 4 personers vegne.

Men et eller andet er der sket på denne ferie, hvor vi alle 4 har hygget os, slappet fuldstændigt af og virkelig fundet ro i at lave absolut ingenting.
Måske er det fordi pigerne er blevet større. Måske fordi vi har prøvet netop denne ferieopskrift før og ikke er "bange" for at gå glip af noget eller få holdt en "forkert" ferie for vores børn. Måske er det fordi, vi lagde ud med at se hinanden i øjnene og aftale, at det er helt okay, at vi ikke planlægger noget som helst i en hel uge. Løbeture. strandture, byture og gåture er blevet taget lige, når lysten har meldt sig uden behov for koordinering med alle mulige andre planer.
Måske er min egen rastløshed også blevet holdt nede af, at jeg har haft min notesbog og mine blog-flytningsplaner med og har kunne kaste mig over skriblerierne, når der har været dømt afslapning over hele linjen.


Godt nok har Jesper og jeg fra tid til anden, lige måtte se hinanden i øjnene igen og sige: "det er okay, vi ikke laver noget". For som Jesper sagde til mig den første eftermiddag, da vi havde været på Torvet og spist is og på vej hjem var stoppet ved en legeplads, så føles det nogle gange lidt som at drive får, når man går tur med pigerne. Hele tiden er man i sådan et "kom nu, vi skal videre"-mode. Men han indrømmede, at han arbejdede med sig selv for ikke kun at have tanke på at skulle videre hele tiden, når nu vi lige så godt kan sidde og slappe af på kanten af en legeplads end på en terrassestol i sommerhuset.
Nu er første ferieuge slut. Forude venter en uges afslapning og oplevelser hjemme i Hovedstaden og herefter vores lille Jyllandsturné, og jeg håber vi kan tage den gode energi fra vores sommerhusferie med videre på resten af ferien - ja gerne helt ind i hverdagen, når den igen melder sin ankomst.
Familieferien længe leve!

PS: Jeg kan huske vores første sommerferie med Ida, hvor vi rejste til Bornholm. Eva var i maven, vi havde ingen bil og på en eller anden vis blev samtlige af vores pakkenelliker til en hel uge inklusiv bleer komprimeret ned til at kunne være på Bugaboo'en! Endnu et barn og en bil senere og så er det umuligt at pakke lettere end dette til en uges ferie...:)

Første ferieuge - livet er herligt!


Et lille feriepostkort her fra det danske sommerland. Og vi er slet ikke fancy nok til lokationer som Løkken og Tisvilde. Men 'Lysten på Hovedøen (aka Falster), den går man aldrig fejl af!



Og selvom vejret ikke er 100% med os (endnu!) har vi stadig fået en del sol på næsen, været i vandet hver dag og konsumeret en del is. Når solen har været for varm (ja, det var den faktisk den ene eftermiddag) eller vinden for kold er vi trukket inden døre og kastet os over malebøger, notesbøger, kaffe og diverse elektroniske sager.




Og kun adspredt af lidt småture og leg med nabodrengen, er dette stort set, hvad vi har foretaget os og har planlagt at foretage os resten af ugen.

Livet er herligt!

Hæklede luftballoner - og om nye og gamle barnevognskæder





Der er kommet endnu en lille baby-pige til i venindeflokken og jeg har i den anledning ladet endnu en barnevognskæde komme til verden. Det blev til en kæde med freestylede luftballoner med små bjælder i bunden som kurve. Ballonerne sidder på en elastiksnor, der kan justeres alt efter kalechens bredde.


Den er inspireret af denne kæde jeg lavede, da jeg ventede Eva for 4,5 år siden. Til Idas barnevogn, for 6 år siden, havde jeg lavet en kæde med hæklede bamser og bjælder inden i, og lavede en del af dem i den tid.





Siden har jeg lavet rigtig mange kugleophæng og nu er jeg altså tilbage ved luftballoner for en stund. Sjovt som det ændre sig hele tiden, hvad man synes er fint til børn.

Hvad er frugt og hvad er grøntsag - og kan noget være begge dele?

Det sker af og til, at man kommer til kort over for de spørgsmål ens børn stiller en. Andre gange sker det, at man bliver belært af ens børns nyeste viden og samtidig bliver så fyldt af respekt og taknemmelighed for de fantastiske offentlige institutioner, vi har mulighed for at sende vores børn af sted i.
                                                                                                                                                         

Her i ferieperioden er der selvsagt ikke overfyldt med børn i Evas børnehave (skal stadig vænne mig til, at det kun er Eva der går der nu), men betyder ikke, at der bliver skruet ned for de skemalagte aktiviteter og projekter med børnene. Tværtimod. I forgangne uge havde Eva og 2 andre børnehavebørn en lille projektuge sammen med børnehavens seminar-praktikant om frugter og grøntsager.

De startede mandag med at snakke om, hvad der er frugter og hvad der er grøntsager, klippede en masse forskellige ud af blade og tilbudsaviser og klistrer billederne på 2 forskellige plancher, en med alle frugterne og en med alle grøntsagerne.

Næste dag tog de i Føtex, hvor de fik en kurv hver og fik lov til selv at vælge, hvilke frugter og hvilke grøntsager de ville købe og servere til eftermiddagsfrugt for de andre børn. Den sidste dag tilberedte og snittede de det hele og serverede til frugt klokken 14 - og efter egne udsagn, var det den bedste frugtsalat nogensinde!

Jeg synes det er en genial måde, at give de små noget ny og brugbar viden og samtidig lære dem noget om selvbestemmelse og medejerskab for den mad de får at spise. Og Eva har talt meget om det med frugter og grøntsager siden og hun har faktisk helt styr på det nu. Faktisk så meget, at hun godt vidste, at avocado er en frugt, da jeg forsøgte at trick-spørge hende og så belærte hun mig om, at rabarber er en grøntsag.

Hvorfor noget er en grøntsag og noget er en frugt, har Eva dog ikke kunne svare på. Jeg mente at kunne huske en tommelfingerregel med, at hvis det skal spises for at kunne reproducere/gensåes, så er det en frugt. Men hvad så med tomater og agurker, der jo tydeligvis er grøntsager. Eller hvad? Der måtte research til, det' klart.

Det viser sig, at lige præcis med hensyn til tomater og agurker, er der tale om et grænsetilfælde. Det vil sige, at der rent biologisk er tale om frugter, fordi de har kerner. Men fordi de er etårige (altså kun kan høstes samme år, som de såes) og pga. den måde vi traditionelt bruger dem på, kan man (også) betegne dem som grøntsager. Så hvis det har kerner og kommer igen af sig selv over flere år, er det helt sikkert en frugt.

Et andet grænsetilfælde er også førnævnte rabarber, der kan høstes i to år, men fordi det er et blad og uden kerner, er det en grøntsag, der traditionelt set bruges som en frugt.

Og så er der bælgfrugter...




Men så langt strakte hverken min research eller tålmodighed i denne omgang, så dem skynder vi os bare at hapse.

PS: Fandt en rigtig god artikel om emnet her.

Trættende historielæsning




Kender I det der med, at man har læst en historie højt for ens børn så mange gange, at man på det nærmeste har det som om, at det er fysisk umuligt for ens mund at læse de samme ord op så meget som een enkelt gang mere? Og ikke nok med, at man skal læse de samme ord højt, man ved også, at man skal svare på nøjagtig samme spørgsmål eller svare bekræftende og/eller afvigende på samme konstateringer igen og igen på nøjagtig samme tidspunkter i historien.

Sådan har jeg det med denne udgave af Tornerose for tiden. Det er den eneste historie Ida vil have læst, og hun har nu hørt den så mange gange, at hun er begyndt at rette mig, hvis jeg kommer til at afvige det mindste fra det skrevne (hvilket selvklart også fjerner enhver mulighed for at afkorte historien på nogen måde). Og vi er altså nede i detaljen her. Fx rettede hun mig, da jeg læste "...og kongen og dronningen, der lige var kommet hjem.." til "ej, mor, de var netop kommet hjem".





I morges tog Ida så selv bogen og "læste" hele Tornerose historien højt fra ende til anden, stort set ordret, side efter side...

M Å  F I N D E  N Y T  L Æ S E S T O F!

Gode anbefalinger til gode historier for en 6-årig modtages med kyshånd. Vi har bl.a. været igennem Roselil-serien, Maddicken, Ronja Røverdatter, Mio min Mio, Brødrene Løvehjerte, Tonje Glimmerdal og Blåfolket.

Give away og rabatkode - iPhone cover




Nu har jeg i et par dage haft glæde og beskyttelse af mit nye iPhone cover, som jeg er ganske tilfreds med. Mit eget design af coveret kunne måske have været bedre, men jeg blev utålmodig med min egen ubeslutsomhed og valgte dette. Det er nu også ganske fint og den støvede mint farve, bliver jeg nok aldrig sådan rigtig træt af.

Anyways, nu kan du vinde dit eget personlige iPhone cover fra Caseapp.dk her på bloggen. Skriv blot en kommentar i indlægget her (og husk din mailadresse) og så trækker jeg en vinder mandag d. 27. juli 2015.

Skal du bruge et cover eller skin inden da kan du som pralerier-læser får 20% rabat, hvis du bruger koden: MIE20

Man ka' ikke blive for gammel til en Tivoli-tur





I går tog pigerne og jeg forskud på sommerferie-fornøjelserne og var en tur i Tivoli med min mor. Noget man efter min mening, aldrig rigtig bliver for gammel til. Tænk sig at man lige midt i København, kan gå ind i den gamle have og være et helt andet sted fyldt med forventninger, forlystelser og den der helt særlige stemning, der hersker derinde.

Jeg bliver altid sådan lidt forundret, når jeg står inde i midt i Carstensens gamle have og får set ud på nogle af de omkring liggende bygninger og bliver mindet om, at jeg faktisk stadig befinder mig lige midt i København og kun nogle få busstoppesteder fra mit eget hjem. Og så synes jeg altid vi er heldige, sådan bare lige at kunne daffe i Tivoli og opleve magien, lige når det passer os og uden nødvendigvis at skulle have gjort den store planlægning først.






Turen i går havde vi dog både planlagt, forberedt og glædet os til. Vi hentede mormor på Hovedbanegården, købte turpas og spiste madpakker og så blev der ellers prøvet forlystelser, set Rasmus Klump og stået i kø til den store guldmedalje. Vi fik også afprøvet, at det der med at skrive sit telefonnummer på sit barns arm, virker efter hensigten, da Eva blev kortvarigt (heldigvis!) væk i menneskemyldret.


Prøv lige at sætte jer sammen, så jeg kan tage et fint billede af jer...


Dagen sluttede med, at jeg fik kvalme af alle karrusellerne og pigerne fik sig hver en stor slikkepind fra Bolchekogeriet og så tog vi ellers bussen hjem - trætte og en lille smule overgearet oven på dagens mange strabadser.