#Sprogblomster

Som alle andre børn får Ida og Eva en gang i mellem formuleret nogle fantastiske ting, der fortjener at blive gemt til eftertidens minder.

For Idas vedkommende er det sande sprogblomster, der bærer tydeligt præg af at blive stimuleret ikke bare fra os voksne, men også fra diverse tegnefilm med et noget mere teatralsk sprogbrug.



Der lyder derfor ikke sjældent sådanne sætninger fra Idas mund:

Vi må gøre alt, hvad der står i vores magt!

Morfar, du skal bare vide, at jeg er altså bekymret for om broen vil briste (da Ida kørte i bil med morfar over Storstrømsbroen)

Tak for mad, jeg fryser altså så meget, at jeg næppe kan bære min tallerken over...

Jeg ville sætte stor pris på, hvis vi var der nu (fra en småkøresyg Ida på bagsædet)

Jeg gik rundt med tasken på i byen, så de andre troede jeg var en rigtig skolepige. Men der tog de grundigt fejl! (da Ida fortalte mig i telefonen om sit skoletaske indkøb med mormor og morfar)

Og så er der det med ord-betydningerne. Den anden morgen tog jeg matchende undertøj på, hvortil Ida kommenterede; mor - dine underbukser og babser rimer!

Mor til en legekammerat i børnehaven: Har du været på Den Blå Planet Ida?
Ida (lettere forundret): Nej, jeg har faktisk kun været på den her planet.



For Evas vedkommende er det mere hendes verdensopfattelse, der kommer til udtryk i fantastiske guldkorn:

Mor, ved du hvorfor jeg øver mig i at fjolle? - Det er fordi, når jeg bliver voksen og bliver en ægte mor, så vil jeg være sådan en rigtig fjolle-mor!

Mormor: Har du lært at puste balloner op med næsen af ørelægen?
Eva: Nej, det kom bare pludselig ud af munden på mig
(Red.: Eva har været til ørelægen og skal forsøge at trykudligne noget væske i mellemøret vha. en ballondims man skal puste i med næsen)

Først kom Ida ud af din mave - og så kom jeg. Det er derfor jeg er sådan en sløv banan...

Det er mere end almindeligt sjovt, at høre hvordan børn (og især ens egne) eksperimenterer med ordene og hele tiden udvikler deres sprog. Jeg ville ønske jeg kunne huske mange flere af alle deres sprogblomster, men til at begynde med er disse i hvert fald blevet foreviget for eftertiden nu.

#Mindful Malebog


Jeg er i sådan et in-between kreativt ståsted. Hvilket kan være et ret frustrerende sted at være for mig, da jeg har det absolut bedst med at have noget at tage mig til. At have noget til at holde mine hænder beskæftiget, mens mit hoved kobler fra til mere eller mindre intelligent passiv underholdning. 

Og lige nu går jeg og venter på nye materialer til mit næste større projekt (et nyt hæklet rombetæppe fyi) og for ikke at gå helt ud af mit utålmodige skind, holder jeg hænderne beskæftiget med mønsterfarvelægning i min Mindful Malebog.





Her skal der ikke tænkes for meget, blot farvelægges i lige de farver og på lige de mønstre man umiddelbart føler for. Det er en perfekt beskæftigelse til de tidspunkter, hvor man trænger til at tømme hovedet for tanker og i stedet bare lader sig flyde med rundt i de flotte mønstre.

Hårbørsten - anmeldelse og omtale



HH Simonsen's Wet brush børste - børsten alle taler om for tiden. Eller. Det er måske så meget sagt, men en del mennesker snakker en del om den, og nu gør jeg det også.

Siden jeg begyndte at bruge en Tangle Teezer udfiltrerende hårbørste både til mig selv og mine børn, har jeg svoret aldrig at vende tilbage til en almindelig hårbørste igen. Men jeg vender mig gerne til denne Wet Brush fra HH Simonsen. For den ligner måske nok en almindelig hårbørste, men ligesom Tangle Teezer er den særligt god til at udfiltrere håret skånsomt uden at rive og flå i den stakkels hårpragt. Det hedder en Wet Brush, fordi den skulle være ekstra god til at udrede vådt hår, men jeg synes næsten bedre om at bruge den i tørt hår. I hvert fald sammenlignet med Tangle Teezeren, der godt kan have en tendens til at gøre mit tørre hår ret livligt, når jeg reder det med den. Det gør Wet Brush'en slet ikke.

Børsten er en gave fra Billigvoks.dk.

Leg med ler




Pigerne og jeg indledte vores påskedage på Falster med en ler-workshop hos min dygtige (og meget tålmodige) keramiker-kusine.

Det er både sjovt og frustrerende at kaste sig ud i at være kreativ med materialer, man slet ikke kender og jeg havde en del begynder-vanskeligheder, fordi mine første resultater slet ikke lignede de forventninger jeg havde oppe i hovedet, hvilket mit utålmodige sind ikke er særligt godt gearet til. Men da jeg havde surmulet lidt over det og fået både kaffe og kage indenbords, fik jeg alligevel lavet noget jeg synes godt om.

Ida havde det vist mest ligesom jeg og gik hurtigt ovenpå og legede med sin kusine i stedet. Eva kastede sig derimod frygtløst over leret og fik lavet en masse søde ting.





Det blev mest til lette, flade ophæng, der pimpet med perler og farvet snor, får et meget fint udtryk. Eva fik også lavet et par små vaser, der dog ikke nåede at blive helt færdige til vi skulle hjem. Det gjorde mit luftballons-dørskilt heller ikke, da jeg har planer om glasering og farver, der kræver lidt ekstra steps i færdiggørelsesprocessen.

Luftballon...



Vi har fået den mest fantastiske pynt op inde på børneværelset. En stor lyserød luftballon.

Inde hos Karrusella har vi solgt luftballonerne i lang tid efterhånden, og selvom jeg har syntes de var fine og pæne, har jeg aldrig været sådan falde-på-halen over dem. Lige indtil vi i slutningen af sidste år, fik at vide at vi fik dem til foråret i lyserød (og sort). Allerede ved blot at se billederne var jeg solgt og da vi endelig fik dem på lager og kunne pakke dem ud gik mit behov fra en i mellem-størrelsen til en stor, næsten med det samme. Ja, det er faktisk til at skamme sig over, så materialistisk fokuseret jeg kan blive, når jeg præsenteres for fantastisk fine ting. Nogle gange så meget, at jeg i perioder kan have svært ved at tænke på meget andet, end lige netop denne ting. Som fx en stor lyserød luftballon.

Og den er altså fantastisk fin og havde jeg ikke haft et par småpiger at pådutte den, var den kommet op at hænge i soveværelset. Men nu har jeg heldigvis et par flinke små piger, der kan lokkes med på de fleste af deres mors fikse lyserøde ideer og vi endte med at købe den med hjem som en slags fælles påskeæg til os alle 3. Jesper syntes vi (nok mest mig) var lidt fjollede, men måtte dog indrømme, at han godt kunne forstå, hvorfor vi syntes den var så flot, da han først så den oppe at hænge.

Vinder af lidt hverdagsluksus


Stort tillykke til Louise Janner. Jeg sender dig straks en mail om de praktiske detaljer.

Tak til alle der har deltaget og fortsat rigtig god påske.

#Essie Flowerista 2015 - fare for nuance-nørderi


Neglelaks nuancer er noget jeg går sært meget op i. En pink neglelak er ikke bare en pink neglelak, den kan svinge helt fra en bubblegum pink til en koralpink nuance. Derfor kan det sagtens forsvares at have 5-6 forskellige nuancer af pink neglelak i sin samling. Jo, det kan det!

Jeg elsker at have neglelak på som en fin lille ekstra accessorie, der lige giver et almindeligt hverdagslook et ekstra pift. Farve og nuance afhænger helt af humør, stemning og tidens trends. De seneste år har vi (mine negle og jeg) været igennem neon-negle, korale negle, blå og senest mintfarvede negle. I Essies nye Flowerista Spring 2015 kollektion fortsætter den mint- og aquagrønne tendens i et par nye nuancer sammen med 2 naturfarver, en mørk blå/grå og en fuchsia-lilla; Blossom dandy, Garden Variety, Picked perfect, Perennial Chic, Petal Pushers og Flowerista.

Det er dejligt forfriskende med en forårspalette, der ikke er fyldt med de traditionelle klare pasteller. Men jeg må også indrømme, at det er en farveskala jeg lige har skulle tygge lidt på - og for nogle af farvernes vedkommende stadig gør. Men det skal nok komme, nogle farver skal man bare se på i lidt længere tid end andre, førend man føler trang til at få dem på. Sådan havde jeg det også med blå og mint og særligt sidstnævnte er jeg særligt forfalden til nu. Den grå Petal pushers, vandt dog mit hjerte med det samme den kom på.



Har du ligesom jeg, trang til at nærstudere de enkelte nuancer inden du køber en ny farve kan du med stor fordel billed google de forskellige laknavne efterfulgt af "swatches" - fx "Essie flowerista swatches". Er du i tvivl mellem 2 nuancer inden for samme farveskala så søg fx på "Essie Dandy Blossom vs Mint candy apple" og se sammenligninger.

Husk du lige nu kan vinde hele paletten af Essies spring 2015 kollektion og gøre dine egne nuance-betragtninger, sammen med de øvrige lækre sager i velvære-pakken her.
Men skynd dig at deltage, for jeg trækker en vinder senere i aften.

#Påsketid












Den pastelfarvede forårsbebudende højtid er over os. Og nej, der er ikke den vilde forårsstemning i vejret, men påske er det under alle omstændigheder. Vi har fundet pynten frem vi lavede sidste år og købt kirsebærgrene at hænge dem på. Vi har sået karse og vi har klippet, klistret og rimet os frem til nogle forhåbentlig gode odds, for lidt ekstra sødt her i påskedagene. Og nu holder vi fri og hygger os med familien det bedste vi har lært.






Lørdag står den på familiepåskefrokost og den helt store påskeægs-jagt i haven for alle børnene. Det er en forholdsvis ny tradition i min familie og er først opstået efter mine forældre er blevet bedsteforældre.


Det løber af stablen således, at der er ét æg til hver. Æggene er alle forskellige og hvert barn får et lamineret billede af lige præcis dét æg påskeharen har lagt til dem, som de hver især skal finde i haven. På den måde kan indholdet i ægget også tilpasses børnenes alder.



#LadOsHyldeStine



Søndag aften skrev jeg blogindlæg, drak kaffe og lakerede negle. Vi havde stillet urene om til sommertid og jeg kom meget senere i seng end jeg plejer. Som jeg gør hver aften, tjekkede jeg Instagram da jeg lagde mig og jeg kom ikke langt ned i mit feed førend neglelak og overfladiske blogindlæg virkede som komplet ligegyldigheder. Beskeden om at Stine (@fruthornholm) var gået bort, fyldte det hele. Tårer, kvalme og hovedpine begyndte straks at trykke sig på.

Det er ikke til at holde ud at tænke på og alligevel tænker jeg på det hele tiden. På Stine, på hendes mand og hendes børn og på alle dem hun har efterladt. Stine har i halvandet år bekæmpet en uretfærdig kræftdiagnose og samtidigt været brav nok til at være meget offentlig og ærlig omkring hele sit sygdomsforløb, uden hun lod sig blive defineret udelukkende som sin sygdom. Det var Stines mod og åbenhed, der hjalp mig til selv at turde fortælle åbent om mit eget sygdomsforløb - både her og i min hverdag generelt. Noget der har været en gevaldig hjælp og lettelse i mit liv og som jeg vil være Stine evigt taknemmelig for.

Stine har figureret i min blogsfære, kommentartråde og på Instagram siden jeg begyndte at blogge for lidt mere end 5 år siden. Hun har fulgt med i mit liv fra sidelinjen og jeg i hendes. Jeg har det sidste halvandet år grædt tårer og følt uretfærdighed for Stine, og hun og hendes familie er ofte i mine tanker, særligt i disse dage.

Det er tydeligt at mærke på Instagram, at Stines alt for tidelige afsked har sat dybe spor og har rørt rigtig, rigtig mange mennesker. Taknemmelighed for det liv vi er givet, kommer til udtryk over alt. Jeg er om muligt også endnu mere taknemmelig for mit liv, min familie, mine venner og min hverdag end jeg var før.

I dag er Stine blevet bisat og jeg håber, at livet ikke er mere uretfærdigt end at Stine nu befinder sig et spektakulært, smukt og fredfyldt sted. Kære Stine, hvil i fred.