AV, min søde juletand!

Bedst som jeg i dag sad i sofaen, med børn, mand og dyner og tykkede i et karamelbolche jeg har fået af min nisse på arbejdet, var der pludselig noget, der føltes helt forkert inde i min mund. Nærmere bestemt min nemesis-kindtand; 6+ i venstre side. Den er blevet boret i for første gang, mens jeg stadig boede hjemme, kan jeg huske, så nok omkring 16-17 år siden. Siden da, har den kontinuerligt givet mig tandpiner, bekymringer og store økonomiske lommesmerter - særligt da den efter 2. rodbehandling mundede ud i en krone med porcelænsfacade. Aauutch! Krone-påførelsen gav mig så en lille infektion i tandkødet lidt tid efter...

Så da jeg i dag pludselig følte "manglende overflade" på denne tand, var min eneste tanke faktisk bare FÅÅRK! - det sker bare ikke det her (Lars Krimi) og jeg var faktisk lidt ved at græde og ville ønske jeg bare havde fået den dumme tand revet ud, da den først begyndte at blive bøvlet, der for efterhånden mange år siden. Men da der efterhånden er postet mange (alt for mange) tusinde kroner i den tand, føler jeg nu, at det efterhånden også ville være spild af alle de mange penge, hvis den så nu, blot skulle trækkes ud.

Efter lidt øv-bøveri tog jeg mig derfor også sammen og fik ringet til en tandlægevagt, der havde tid til mig en halv time senere og jeg hastede af sted mod indre by gennem regn og meget stille 2. juledag-gader. Og jeg havde dårligt sat mig i tandlægestolen førend jeg kunne rejse mig igen og glad tage bussen hjem igen. Dommen var nemlig, at det "kun" er porcelænsfacaden, der er knækket noget af og det kan man ikke gøre noget ved, andet end måske på sigt, at få støbt en ny facade. Kronen var der ikke sket noget med og der er ingen fare på færde, ved at lade tanden være som den er, for nu. Og den besked og det faktum at jeg ikke skulle have dankortet op af lommen, var hele busturen frem og tilbage værd.

Så det var en lettet Mie, der blottede sine skæve, dårlige tænder i et bredt smil, da jeg forlod tandlægen og selvklart knipsede et par selfies i ren jubel-lettelse.


Og så faldt jeg over denne sjove artikel, da jeg lige før googlede lidt, om tænder, hvor der menes man kan sige en masse om ens personlighed, ud fra ens tænders udseende og placering. Her står blandt andet følgende om fortænderne:
"De viser det, vi basalt set står for - om man vil ses og høres - og hvordan vi opfatter os selv. Er tænderne store og meget fremtrædende, er personligheden det også. Og omvendt, er tænderne små, fylder vi ikke meget i landskabet. Er tænderne runde, vidner det om rummelighed, og er de mere firkantede, indikerer det, at vi er knap så rummelige og mindre fleksible."

Sådan noget kan man jo mene om, hvad man vil, men jeg fik da pludselig en mere positiv forståelse for mine egne store, runde og fremtrædende fortænder, som jeg ellers altid har været lidt kede af ;)

Og hey, det kan godt være jeg har dårlige tænder, til gengæld er jeg god til at føde børn - og man kan jo som sagt, ikke altid få det hele :)


4 kommentarer

  1. Jeg har kanon tænder, men er tilgengæld ikke så velsignet med de der børnefødsler...så vi stod vist forrest i hver sin kø, da de evner blev delt ud ;-)
    Dejligt det ikke gik mere galt med tænderne...glædelig jul

    SvarSlet
    Svar
    1. haha, ja man kan åbenbart ikke få det hele og hvad er egentlig bedst i det lange løb? :) For nu er jeg i hvert fald glad for, at det ikke var værre med min tand, som jeg ellers havde frygtet :) Også glædelig jul til dig.

      Slet
  2. Stakkels du midt i julen :-(
    Min mor har prøvet præcis det samme, ikke i julen men med en tand, hun frygtede en kæmpe regning, men som ved dig kunne det snildt laves for en slik :-)

    Ønsker dig en super godt nytår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare SÅ rart, når det en gang i mellem lykkedes at blive positivt overrasket over en tandlægeregning - ikke så tit det sker :) Godt nytår til dig også :)

      Slet