10 år som kærester

Her den 10. december, havde Jesper og jeg 10 års kærestedag. 

10 år!

Det er knag'me lidt vildt. Og det vækker selvfølgelig de gamle minder til live igen, igen.


Det hele startede Halloween-weekend for 10 år siden, hvor vi begge var med på en firma-studietur til New York (I know, jeg savner stadig nogle gange at arbejde i rejsebranchen) og der gik jeg og lurpassede lidt på ham kollegaen, som jeg vidste havde et godt øje til mig. Det havde han øjensynligt også til et par af de andre tøser i firmaet, men nu er jeg ikke typen, der ser mig selv i et dårligt lys, så jeg var ret overbevist om, at det var et lidt bedre øje til mig end de andre. Og jeg besluttede på selvsamme firma-tur, at når chancen bød sig, ville jeg ikke være afvisende. Og den bød sig til firma-julefrokosten en halvanden måneds tid efter New York-turen, nemlig 10. december 2005. 

 Resten er historie, som man siger.

 
Et halvt års tid efter var vi tilbage i New York (billedet til venstre herover) på en sommerferie, hvor vi var startet ud i Boston, hvor Jesper friede til mig og året efter igen blev vi gift (billedet til højre...)


Normalt har vi aldrig rigtig gjort noget særligt ud af vores mærkedage, men 10 år, det må på en eller anden måde udløse lidt ekstra opmærksomhed, ikk? Det syntes Jesper i hvert fald og han forærede mig en fin ny ring i 10 års kærestedags-julegave, der passer perfekt lige ved siden af min vielsesring. Heldige, heldige mig.

Og endnu heldigere os, at vi sammen har bedrevet disse to guldklumper her, der gør mig så glad og varm inden i hver evigt eneste dag.


6 kommentarer

  1. Stort tillykke, 10 år det er virkelig sejt gået :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh tusind tak - synes også selv det er en sej bedrift :)

      Slet
  2. Stort tillykke - den 7/12 havde jeg været sammen med min kæreste i 10 år - der er dog hverken den ene eller anden slags ring på min fingre - så tillykke med dine to ;)
    Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde tillykke - med eller uden ringe er det en rar følelse synes jeg :)

      Slet
  3. Kære Mie!
    Sikke et fantastisk eventyr.

    Jeg bed lige mærke i noget du skrev, og fik lyst til at kommentere:

    "...nu er jeg ikke typen, der ser mig selv i et dårligt lys, så jeg var ret overbevist om, at det var et lidt bedre øje til mig end de andre."

    Hvor ER det bare fedt!
    Den sætning, er der virkelig mange -inklusive mig selv- der kunne lære noget af.

    Hvor er det bare dejligt med en kvinde der ikke har de der selvdestruktive tanker om sig selv.
    Vores tanker har en kæmpe magt over vores liv og over hvordan livet former sig, så de skal vælges med omhu. Noget jeg skriver meget om på min blog fordi jeg selv har haft en tendens til at være hende den negative sortseer med det lave selvværd og den selvdestrutive adfærd.

    Offeret.

    Så det var virkelig dejligt at læse nogle ord fra en kvinde der selv ved hvad hun er værd.
    Tak for det!

    Pøj-pøj med jeres næste 10 år!
    <3

    Kh Hanne
    http://venterpaastorken.com/
    En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser & personlig udvikling

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak for den kommentar! Det gør mig så glad at høre, og ja det er netop også noget jeg gerne vil have man bed fast i og et budskab jeg gerne vil ud med :)

      Slet