Søstre, når de er bedst.
De kan være så kvalmende søde ved hinanden for det næste minut at skrige hinanden i hovedet. For så igen 10 minutter senere at sidde klistret op og ned af hinanden i en eller anden mere eller mindre fælles aktivitet.
Nu, hvor de ikke går i børnehave sammen længere, leger de om muligt endnu mere sammen om eftermiddagen og i weekenderne. Og det er tydeligt at mærke, at de har savnet hinanden, når de har været adskilt. På den gode måde, vel at mærke. Det er ikke sådan, at de ikke har kunne fungere i deres dag, men mere, at de har tænkt på hinanden i løbet af dagen og måske lavet en tegning, halskæde eller andet til den anden.
De er også begyndt at have små interne jokes og lignende ud fra deres fælles referencerammer. Det er oprigtigt underholdende at lytte til, omend morsomheden i det sagte oftest er helt uforstående for andre - eller i hvert fald for os voksne.
Det er herligt!
Ingen kommentarer