IRL kontra SoMe-liv


Oversat: det virklige liv kontra det liv vi følger/viser på de sociale medier.


Den blusser lidt op og ned fra tid til anden, på de fleste medieplatforme, debatten om selvfremstilling kontra virkelighed. Særligt vores selvfremstilling på sociale medier.

Det var også en vinkel, der blev fokuseret en del på i DR2 programmet "Bag om Kemoland", hvor jeg også ytrede mig en lille smule. Egentlig synes jeg, helt personligt, at debatten efterhånden er ved at være lidt fortærsket, og jeg bliver faktisk en lille smule træt på forhånd, hver gang den igen blusser op. I "Bag om Kemoland", synes jeg også, synes jeg også det fik alt for meget plads, programmets længde og overordnede emne, taget i betragtning.

For har vi ikke alle sammen snart lært, at det vi ser på de sociale medier ikke er hverken hele sandheden eller det fulde billede? For kender vi ikke godt alle sammen alle de små tricks, vinkler og lysfiltre, der skal til for at fuldføre og fremvise den mest selvforherligende version torsdags morgenkaffen eller den nyklippede frisure? Og hvorfor skulle vi gøre andet, end at fremvise den bedste version af os selv, vores liv og vores middagsmad? Om det er i det virkelige liv eller på online sociale medier, så vil vi vel alle steder helst kunne præsentere os, i den bedst mulige version af os selv?



Det er, helt elementært, min personlige holdning til selvfremstilling, selvforherligende eller ej, og det har jeg faktisk en masse flere tanker omkring, der sagtens kunne blive til flere hele indlæg for sig selv.

MEN, selvom jeg har så klare og (synes jeg selv) velovervejde holdninger til min egen brug og fremstilling af indhold på sociale medier, læste jeg alligevel et blogindlæg den anden dag på cupcakesandcashmere.com, som jeg følte jeg kunne tage noget brugbart med fra - muligvis fordi jeg kan genkende mange af mine egne overvejelser i de råd, der gives omkring ens egen brug af de sociale medier. Jeg startede ellers på indlægget med min lidt forudindtagede "trætte" holdning til emnet, men endte med at blive begejstret nok for indholdet til at ville dele det med jer. Særligt kan jeg genkende denne overvejelse,

From the standpoint of creating content, I think it's beneficial to consciously take breaks. Not every "cute" thing I experience necessitates being captured. 

om ikke nødvendigvis at dokumentere enhver fin ting man støder på i løbet af en dag selvom blogging og Instagram er en meget stor del af min identitet - og gøre det helt bevidst. Men lettere skræmmende, kunne jeg også godt genkende tendenser fra mig selv, bag dette gode råd;

"Lastly, set limits to prevent social media binges that could potentially spiral downward. It can be a bit scary when you find yourself stuck in a scroll-hole of stalking, feeling envious of someone else's representation of themselves."                                                                                           
For, selvom vi efterhånden allesammen kender alle spillereglerne på de sociale medier rigtig godt, så er der stadig nogle, der er bedre til at bruge disse medier end andre og det er stadig let at blive forført og lade sig forføre af spændende, smukke, sjove, kloge og bare-meget-cool'er-end-mig profiler og ryge ind i en negativ sammenligningsspiral.

Qua mine førnævnte holdninger, er jeg ikke af den overbevisning, at det er personerne bag disse profiler, der skal stå til ansvar for også at vise "bagsiden af medaljen". I stedet er det os selv, der skal bruge vores sunde fornuft, være lidt kildekritiske, glæde os over alle de dejlige ting i tænkt-eksempel-profilens liv, som vedkommende formår at formidle og så fokusere på alle de dejlige ting i ens eget liv, hvadenten man vælger at videreformidle dem på social medier eller ej - det gør dem ikke mindre dejlige og fantastiske.


2 kommentarer

  1. Sjovt at læse dit indlæg om kemoland....Jeg var også med, men kun i to korte klip, for de ting de spurgte om, kunne jeg ikke svare `ordentligt`på - altså den vej de manede programmet lidt, efter min overbevisning.

    Jeg elskede Kemoland profilen, og har stadig indimellem en tanke at sende den - for det den gjorde mest ved mig, var at få mig tl at kysse lidt ekstra på Alvin ;)

    KH Maria
    www.slinkypiinky.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt. Ja jeg var også en liiile smule skuffet over selve resultatet af programmet, men det var sjovt at være med og jeg synes stadig det er et relevant emne at tage op, både på den ene og den anden måde. Var det dig, der havde den der guirlande med?

      Slet