Hvad er Black Friday? En lille opklarende servicemeddelelse

Er du også lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, det der Black Friday? Altså udover rabatter og kø-tilbud.



Jeg har ikke samlet en masse tips og gode links til Black Friday-besparelser, alene af den grund, at jeg dårligt selv kan overskue det og fordi en masse andre allerede har gjort sig besværet for mig - og jer. Til gengæld har jeg gjort, hvad jeg er bedre til og lavet lidt research i historien om og grundene til, at der overhovedet er noget, der hedder Black Friday. Og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer. Hvis I altså også sad og undrede jer over denne nye shopping begivenhed i Danmark.

For det er nemlig helt nyt i Danmark, faktisk er i år kun 3. gang, at der afholdes Black Friday og man må sige, at det er i en voldsom ekspansion. Fænomenet stammer fra USA, som de fleste nok er klar over, og falder altid sidste fredag i november, hvilket er dagen efter Thanksgiving. I USA har de mange ting, bortset fra ferier og helligdage. Men der har været tradition for, at alle offentligt ansatte (i nogle stater i hvert fald) har fri denne fredag efter Torsdagens Thanksgiving. Og hvad er oplagt at foretage sig på sådan en ekstraordinær hverdags-fridag sidst i november? julegaveindkøb. Og hvem er hurtige til at fornemme en klar mer-salgs-opportunity? Detailbranchen, naturligvis. Og således er Black Friday skabt.

Det er derfor også kendt som dagen, hvor julesalget for alvor starter og hvor stort set alle butikker begynder at hive størstedelen af deres årsomsætning hjem. Med andre ord, at deres tal går fra at være røde til at blive sorte, og formentlig er forklaringen på, hvorfor det hedder netop sort fredag.

Personligt har jeg ikke fået gjort mig nogle indkøb med vilde besparelser i dag, mest på grund af underskud på overskud og overskud på snotnæse. Men der er jo stadig i morgen med, hvor mange steder stadig holder rabbatterne kørende og jeg overvejer bestemt at forære mig selv en ny parfume - om ikke andet så bare i anledning af, at jeg forhåbentlig snart får min lugtesans tilbage.

Har du gjort nogle gode Black Friday indkøb eller er du sprunget over på denne begivenhed?

2 kommentarer

  1. Synes heller ikke det der overskud til shopping hænger på træerne. Men Babysam ligge lige ved siden af Føtex, så fandt da den lyssværdsbluse, som sønnike er vild med, med 20% rabat (fra Molos nye forårskollektion).

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt :) Det er nok også fordi det stadig er så nyt her i DK, at man heller ikke rigtig når at få planlagt indkøb omkring black friday.

      Slet