Vintertid - jeg er fan!



Jeg kan fornemme på mine medforældre rundt omkring mig, at det der vintertid vi overgik til i sidste weekend, ikke nødvendigvis er så velkomment i forhold til indjusteringer af de små menneskers opvågningstidspunkter. For disse personer, kan dette indlæg måske virke en anelse provokerende. For herhjemme kan vi slet ikke få armene ned i ren og skær begejstring over, hvor meget godt vintertidsovergangen har gjort for os.

Vi plejer at putte pigerne mellem 19.30-20 og alt afhængig af alt muligt kan der gå mellem 15 min. til 1 times tid efter der er blevet sagt "Godnat", til de begge to snorkbobler. Søndag, valgte vi at putte dem i forhold til sommertid, selvom vi var på vintertid og puttede kl. 18.30. Den time ekstra var tydelig at mærke mandag morgen, hvor begge piger for en gangs skyld ikke var svære at få ud af fjererne kl. 6.30. Vi valgte derfor igen at putte kl. 19 mandag aften. Igen med et godt resultat. Og sådan har det fortsat hele ugen. I seng en times tid tidligere end sædvanligt, har (indtil videre) resulteret i både en hurtigere falde i søvn tid og langt mere behagelige og velafbalancerede piger om morgenen. Hvilket igen resulterer i mere velafbalancerede og behagelige forældre, sjovt nok :)

Så det er ikke vintertiden alene, der har udløst miraklerne, men det har været med til at vise os, at vores børn i den grad ikke tog skade af en times ekstra søvn hver nat og har hjulpet os til rent faktisk at føre det ud i livet.

Søvn - det kan anbefales!

3 kommentarer

  1. Men hvordan når I så alting?
    Jeg synes heller ikke overgangen har været slem i år. Mest nød jeg, at der for en hans skyld var 25 riller i døgnet :-D.
    Men skole, arbejde og fritidsaktiviteter rykker jo med, så vi kan slet ikke nå at være klar til at putte ungerne før tidligst 19.30. Men de falder tidligere i søvn i stedet for at ligge længe og rode rundt! Det er dejligt :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså jo, der er nogle ting, der bliver skåret lidt fra, men vores erfaring er også bare, at de fleste aktiviteter sammen med børnene efter 18.30 alligevel ikke altid ender så godt pga for stor træthed. Eneste dage vi afviger fra kl. 19-putningen er onsdag, hvor de går til gymnastik og fredag, hvor der er Disney Sjov. Udover det synes jeg vi når hvad jeg synes vi skal nå inden for hvad der stadig er hyggeligt, såsom at spille et spil, tumle i stuen eller bare stene noget TV sammen :)

      Slet