Store kagedag






(Fotos: Stine Christiansen / skovdal.dk)

I sidste weekend var tøserne og jeg inviteret af Karen Volf og Lahme kommunikation til en hyggeeftermiddag i den søde tands tegn.

Konceptet var at bruge og sammensætte forskellige Karen Volf produkter som minivafler, Mariekiks, Franske vafler og lagkagebunde og gøre dem til små festlige kagekreationer, der kan serveres og evt. også laves af børnene selv til børnefødselsdage ol.

Og det var børnene, der skulle stå ved roret og jonglere både glasur, krymmel og chokoladeknapper og samtidig se om de kunne holde de voksne i behørig afstand fra deres kreationer - hvilket var nemmere for nogle end andre... Sådan nogle voksne, kan virkelig være nogle pilfingre ;) Det hjalp dog at der var kaffe ad libitum i de tilstødende (og mega hyggelige) lokaler. Dem kunne vi voksne gå rundt og falde i svime over mens vores afkom gav den gas i kagebageriet.













Det var Børnemuseet, der lagde hus til arrangementet, et forholdsvis nystartet koncept på indre Frederiksberg, der kræver et helt indlæg for sig selv.

Og behøver jeg at sige, at børnene havde en fest? Og var helt vildt koncentrerede! Og fik suget overdrevet mange økosaft...



Største udfordring var da alle dagens kager og begge tøser skulle transporteres hjem på cykel. Det lykkedes dog (næsten) uden for meget kagesplatteri og vi kunne få lidt eftermiddagskage sammen med Jesper og lidt dessertkage efter aftensmaden. Som forøvrigt blev meget simpel, hvilket var ganske velkomment oven på al kagekreativiteten og -spisningen.


2 kommentarer

  1. Ser hyggeligt ud:) Det må de bare have elsket:)
    Måske en dag vi mødes IRL til et kommende arrangement:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg da vi gør Vicki :) Og ja de storhyggede

      Slet