MK Organic pure olie + juice (anmeldelse og omtale)


Når man læser produktbeskrivelsen på Maybritt Krewald Organic pure-produkterne, er der faktisk ikke meget, der taler imod at give dem et helhjertet forsøg. Tør hovedbund, spaltede og sprukne negle, dårlig hud, trist hår, hormonforstyrrelser, biologisk foryngelse, fordøjelsesproblemer og vægttab er nogle af de nævnte ting et dagligt olieindtag vil kunne hjælpe med. Og hvem vil ikke gerne have hjælp til i hvert fald en enkelt eller to af ovennævnte issues?

Jeg synes i hvert fald ikke at kunne få bugt med mine spaltede negle og tørre hovedbund, som min frisør er så sød at gøre mig opmærksom på gang på gang, og jeg kan nærmest ikke få en fed nok ansigtscreme (favoritten er den meget lidt eksotiske, men helt vildt fedtede cold creme fra Matas). Noget kunne derfor godt tyde på, at min krop mangler lidt indre smørelse af en eller anden art.

Så jeg er hoppet på en omgang MK Organic pure oil W sammen med en æblesødet MK Organic pure juice. Selvom jeg mixer de to, juicen og olien, ville jeg lyve, hvis jeg sagde det smagte godt. Det gør det faktisk overhovedet ikke. Men der er tale om 2 x 2 spsk. om dagen (der kan fortyndes med lidt vand), så det kan lige glide ned. Og så får man en øjeblikkelig rar følelse af at tilføre sin krop indre sundhed.

Olien er lavet af 100% økologiske ingredienser og koldpressede olier fra bl.a. hyben, hørfrø og sortkommen og skulle have en optimal fedtsyreblanding for ens krop.

Aroniajuicen er selvfølgelig også 100% økologisk og udover rent smagsmæssigt at hjælpe olien på vej, er den smækfyldt med vitaminer, fibre og antioxidanter.

Om en måneds tid burde jeg være kommet gennem flaskerne her og vil selvfølgelig komme med en opdatering om, hvorvidt jeg oplever nogle forbedringer på ud, hår, negle og velvære. Det kunne jo være dejligt at komme til frisøren næste gang, uden at få anmærkninger for en tør hovedbund.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Billigvoks.dk.

Ingen kommentarer