Kvinder og karriere - hvor langt er vi egentlig nået siden 1977?


femi3
femi4femi5
femi7
femi8femi9
femi1
Det kan godt være, der stadig er et stykke vej endnu førend der bliver fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder, når det gælder job og karriere - og særligt inden for ledelse og topposter, som jeg skrev om den anden dag. Men da Jesper gjorde mig opmærksom på disse ovenfor viste små "humørbomber" han var faldet over i "En halv humørtime nr. 3" fra 1977, så er vi alligevel nået et godt stykke hen ad vejen, tænkte jeg. Disse vittigheder er jo så grotesk langt fra at være bare det mindste inden for grænsen af acceptabel humor i dag, at de rent faktisk bliver sjove (igen?), bare med omvendt fortegn.
Men så var det, at en vis artikel fra Jobindex med gode råd til "karrierekvindens påklædning", gik viralt i går og jeg i mit stille sind tænkte, at der alligevel stadig er laaang vej igen førend vi kvinder kan møde mænd i en naturlig øjenhøjde over hele karrierespektret. Og som for at understrege mit tidligere indlægs pointe, er artiklen endda skrevet af kvinder...
Oven på den massive og hovedsagligt negative opmærksomhed artiklen pludselig skabte, har fået Jobindex' administrerende direktør til at gå i pressen og gøre opmærksom på, at artiklen jo er 11 år gammel og at de nu vil revurdere disse råd og siger blandt andet "vi mente vel, det var gode råd den gang". Hmmm, jo sådan er det vel. Tiderne skifter og hvad vi har fokus på i dag er noget andet i morgen og hvad der var acceptabelt som vittigheder i 1977 ryster vi på hovedet af i dag. Men selv tilbage i 2004, havde jeg da forestillet mig, at vi havde været lidt længere fremme i skoene (som så, ifølge artiklens gode råd, ikke bør være stillethæle. Medmindre vi er til fest).
Skærmbillede 2015-08-19 kl. 17.05.19

Hele miseren har fået Jobindex til at lægge sig fladt på ryggen og indsætte ovenstående tekst over den omstridte artikel på deres side. Det manglede vel egentlig også bare.
Har du ikke læst artiklen, kan du se og ryste på hovedet af den her:

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 17.06.16

Skærmbillede 2015-08-19 kl. 17.06.28





Ingen kommentarer