Feriens sidste dag - og at savne lidt på forhånd

En udefinerbar melankoli rammer mig næsten altid på en feries sidste dag. Jeg vil så gerne have så meget ferie som muligt klemt ud af dagen som muligt. Har lyst til at foretage mig 1000 ting og ingenting på samme tid og alligevel føles det lidt som om det kan være ligemeget, for lige om lidt er det alligevel slut. Det er en følelse af ikke rigtig at kunne være til stede i nuet og som at savne på forhånd, det der er lige nu.
Vi har haft en fantastisk ferie sammen som familie, som jeg også skrev om her, hvilket er så dejligt at kunne se tilbage på. Oven i det, får denne feries afslutning den yderligere krølle på halen, at Ida har første skoledag i 0A i morgen (gisp! jeg synes faktisk lige vi har gået og glædet os til, hun skulle blive født). Vi kender klassen og vi kender stedet fra SFO'en, men vi kender ikke formen, nu hvor det kommer til at hedde skole. Og det er vi vist alle lidt spændte på, hvilket Idas temperament bærer præg af i dag.
Jesper har været så god at tage begge tøser med på en strandtur mens jeg nyder lidt ro (og lidt vasketøj) herhjemme. Sådan får både de og jeg følelsen af at få mest muligt ud af denne sidste feriedag. Når de kommer hjem, er det Idas ønske at lege med LEGO med Eva resten af dagen. Jeg tror, Ida også har følelsen af at savne på forhånd ikke at kunne lege med sin søster dagen lang. Noget de ellers har været vant til altid. Indtil Ida i maj startede i SFO, har de fulgtes ad i både vuggestue og børnehave og de har begge fra tid til anden givet udtryk for, at de savner hinanden i løbet af dagen. Det gør mig selvsagt jublende lykkelig, at de har det forhold til hinanden og det har været en fryd at kunne betragte dem på nært hold som pot og pande de forgangne 3 uger. Men når det er sagt, er jeg dog også ret sikker på, at lidt adskillelse og selvstændig udvikling gør dem begge godt.
For mit eget vedkommende vender jeg tilbage på job i morgen eftermiddag (efter Idas skolestart). Det er første gang jeg har været så længe væk på en gang fra et arbejde og det føles ret godt. Både at have været væk og at skulle tilbage. Jeg ved allerede der ligger en masse lækre AW-15 nyheder og venter på mig samt en masse mere på vej, som jeg glæder mig helt vildt til at kaste mig over. Oven i hatten venter også de sødeste kollegaer, nyistandsatte lokaler for ikke at glemme en Baresso lige om hjørnet. Det skal skam nok blive helt rart med den hverdag igen - og som Eva sagde i morges, så bliver det jo weekend igen på fredag.

Få det hele med Facebook - Bloglovin' - Instagram

Ingen kommentarer