Familien på ferien - et voksende kærlighedsforhold


Vi holder ferie. Endelig! Og for første gang har vi tre uger i streg sammen, hvor alle har jobs og institutioner at holde fri fra og ingen er på barsel eller ramt af lignende hverdagsforstyrrende tilstande.
Og jeg synes, jeg kan mærke, hvordan familien, Jesper og i særdeleshed jeg er vokset med den opgave det er, at holde familieferie. For jeg må indrømme, at det er en opgave/tilstand jeg tidligere har haft en smule svært ved at hvile i. Jeg har ofte følte mig som en løvinde i et bur. Hele tiden med tankerne cirka 20 minutter ude i fremtiden. Kombineret med, at jeg er typen, der let bliver rastløs, og ikke nødvendigvis holder mig tilbage fra at projicere denne rastløshed over på andre i min umiddelbare nærhed, er det virkelig svært for mig at finde ro, sådan for alvor, i en ferie. Og så på en familieferie, hvor jeg potentielt kan gå og blive rastløs på 4 personers vegne.

Men et eller andet er der sket på denne ferie, hvor vi alle 4 har hygget os, slappet fuldstændigt af og virkelig fundet ro i at lave absolut ingenting.
Måske er det fordi pigerne er blevet større. Måske fordi vi har prøvet netop denne ferieopskrift før og ikke er "bange" for at gå glip af noget eller få holdt en "forkert" ferie for vores børn. Måske er det fordi, vi lagde ud med at se hinanden i øjnene og aftale, at det er helt okay, at vi ikke planlægger noget som helst i en hel uge. Løbeture. strandture, byture og gåture er blevet taget lige, når lysten har meldt sig uden behov for koordinering med alle mulige andre planer.
Måske er min egen rastløshed også blevet holdt nede af, at jeg har haft min notesbog og mine blog-flytningsplaner med og har kunne kaste mig over skriblerierne, når der har været dømt afslapning over hele linjen.


Godt nok har Jesper og jeg fra tid til anden, lige måtte se hinanden i øjnene igen og sige: "det er okay, vi ikke laver noget". For som Jesper sagde til mig den første eftermiddag, da vi havde været på Torvet og spist is og på vej hjem var stoppet ved en legeplads, så føles det nogle gange lidt som at drive får, når man går tur med pigerne. Hele tiden er man i sådan et "kom nu, vi skal videre"-mode. Men han indrømmede, at han arbejdede med sig selv for ikke kun at have tanke på at skulle videre hele tiden, når nu vi lige så godt kan sidde og slappe af på kanten af en legeplads end på en terrassestol i sommerhuset.
Nu er første ferieuge slut. Forude venter en uges afslapning og oplevelser hjemme i Hovedstaden og herefter vores lille Jyllandsturné, og jeg håber vi kan tage den gode energi fra vores sommerhusferie med videre på resten af ferien - ja gerne helt ind i hverdagen, når den igen melder sin ankomst.
Familieferien længe leve!

PS: Jeg kan huske vores første sommerferie med Ida, hvor vi rejste til Bornholm. Eva var i maven, vi havde ingen bil og på en eller anden vis blev samtlige af vores pakkenelliker til en hel uge inklusiv bleer komprimeret ned til at kunne være på Bugaboo'en! Endnu et barn og en bil senere og så er det umuligt at pakke lettere end dette til en uges ferie...:)

Ingen kommentarer