#Feminisme for begyndere vol. 1

Kort før påske stillede jeg mig selv spørgsmålet "er jeg feminist?" Da min umiddelbare respons var "næhhh, det tror jeg faktisk ikke jeg er", stillede jeg mig selv det opfølgende spørgsmål "Hvorfor egentlig ikke det?"



Måske fordi jeg aldrig rigtig tidligere har taget stilling til begrebet. Måske fordi jeg har tænkt, at det virkede sådan lidt søgt. I hvert fald her i vores lille del af verden. Jeg er helt med på, at der andre steder i verden er hårdt brug for en decideret kvinderevolution. Men det er lidt hvad feminisme har betydet for mig; noget forældet og fjerntliggende. Jeg har aldrig fokuseret på at være mit køn, aldrig fokuseret på at være "mig" over/under/på trods af mit køn. Derfor har jeg heller aldrig følt at mit køn har været en barriere eller stopklods for noget som helst af, hvad jeg har foretaget mig eller opnået i mit liv. Mit kvindelige køn har intet at gøre med, hvad jeg har eller ikke har opnået - sådan føler jeg det i hvert fald. Og desuden elsker jeg at være feminin. Elsker pynt, kjoler, glitter og neglelak. Og så er man vel ikke feminist?

Frigjort eller undertrykker? (Fra Rytteriet II)



Og hvad med mændende? Dem kan jeg jo også ret godt lide - modsat hvad feminister kan? I feministernes matriarkalske jagt på ligestilling, er de så ikke bare ude på at kastrere manden og få undertrykkelse med omvendt fortegn og selv blive det dominerende køn? Sådan har jeg faktisk selv flygtigt tænkt og ved, at sådan ser mange mænd på feminisme - lidt groft sagt i hvert fald.

Billed-googler man feminisme dukker, der masser af billeder og citater op med mere eller mindre klare budskaber om "de dumme mænd". Og det er helt klart denne form for feminisme jeg står helt af over for. En form, hvis drivkraft jeg føler er en stærk "os mod dem" retorik som jeg ikke tror man kan opnå meget andet end bitterhed og ærgelser med.



Men grunden til, at jeg overhovedet stillede mig selv det indledende spørgsmål om, hvorvidt jeg er feminist, skyldes et møde med et par super seje og super lækre damer. Sådan nogle iført stort hår og høje stilletter, med tjek på trends, make-up og karrieren. I bund og grund sådan nogle damer som jeg ser op til og stræber efter at spejle mig i. Og midt i al deres snak om forbrugertendenser og læbestiftsmode, drejede snakken mere eller mindre tilfældigt over i en feministisk snak. Sådan lidt generelt og overordnet. Men det var heller ikke så meget hvad de sagde, der rørte mig, men at de overhovedet sagde det. For det var tydeligt at forstå, at her var at gøre med et par feminister - og de var ikke en gang blege for at indrømme det!

Dét vakte instinktivt min interesse, for måske der alligevel er mere til feminismen end først antaget? Måske det endda kunne have noget med make-up at gøre? Jeg satte mig i hvert fald for, at finde ud af det og et par uger efter postede jeg følgende i den lukkede gruppe jeg har på Facebook med mine nærmeste veninder.





Og over en (god lang) frokostpause udløste det en tråd på 42 kommentarer med holdnings-/artikel- og meningsudvekslinger med en af mine veninder. Hende, der som den eneste ud af en gruppe på 8 veluddannede, voksne, moderne kvinder, har taget tydeligt og aktivt stilling til, om hun er feminist (noget der måske kan ses som et billed på en generel tendens?). Det er hun. Derfor vidste jeg også der ville komme en god debatterende opbakning her fra. Med dette i rygsækken bevægede jeg mig videre til litteraturens verden og kunne stolt fremvise disse lån fra biblioteket.



Det er så knapt så stolt, at jeg må indrømme, at jeg gik en lille smule død i læsningen af dem. Jeg lagde ud med "Solo", kom knapt halvvejs og synes så ikke rigtig, der kom flere nye synspunkter frem udover, at det kontinuerligt har været hårdt og synd for Sanne hele livet igennem. Det anerkender jeg og jeg tager hendes pointer med mig videre. "Kvinde kend din krop", var til gengæld meget mere sjov, spændende, øjenåbende og lærerig og jeg læste sådan lidt opslags-sporadisk i den flere gange. Tror helt sikkert, der skal investeres i denne til egen boghylde. "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" fik jeg aldrig åbnet, alene af den grund, at jeg ikke magtede at læse om et kræftsygdomsforløb og derved blive mentalt konfronteret med mit eget. Jeg troede jeg havde mod på det, men ikke da det kom til stykket. Men det er en helt anden snak.

Hvad jeg indtil videre er nået frem til er, at feminisme er for alle. At feminisme også handler om ligestilling for mænd. Om frihed til at kunne være, hvem end man har lyst til at være. At man sagtens kan hylde både det feminine og det maskuline på tværs af køn - og stadig kalde sig feminist. At ingen skal føle sig presset ned i kønskodede kasser alene på grund af deres biologiske køn. At kvinder kan være stærke, handlekraftige og karrierestræbende og hengivne og kærlige mødre. At mænd kan være bløde og følsomme og stærke og forbilledlige fædre. Og meget, meget mere som jeg stadig er i gang med at lære om.

For det sjove er, at når man først begynder at beskæftige sig noget, dukker det pludselig op alle steder. Feminisme er slet ikke til at komme udenom for tiden synes jeg. Eller er det bare mig, der har fået øjene op for noget nyt?



Men nu står jeg så her og tænker lidt som på billedet herover - I'm a Feminist, now what? For lad os antage, at ja, jeg er feminist. Hvad stiller man så op med den kendsgerning? Hvad vil det egentlig sige at være feminist sådan til hverdag? Jeg vil jo ikke begynde at gå rundt og være sur på mændene for at være mænd eller forsøge bedrevidende at belære og omvende folk.

Fortsættelse må følge i min feministiske jomfrurejse.

4 kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Fint indlæg, jeg kan anbefale dette klip hvis du ikke allerede har set det :) Så spot on...

    https://www.youtube.com/watch?v=gkjW9PZBRfk

    Og det jeg selv prøver at gøre "aktivt" er i de små, nemlig i sproget - at man stopper sig selv når der kommer udtalelser såsom "at løbe som en pige..." eller at min lille søn skulle være "sej" når han skulle vaccineres...osv...:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja har godt set den video. Rigtig fin og lidt rørende også :) Jeg arbejder også med det i det små og måske er det slet ikke så småt endda. Nu arbejder jeg jo med børnetøj og børnesager og markedsføring af disse og der er meget kategorisering og kønsopdeling som jeg forsøger at elimenere. Men det ligger ligesom godt forankret i både en selv og ens omgivelser, så det er ikke altid så lige til. Desuden har jeg det også sådan lidt dobbelt med det, for fx synes jeg da alle er seje når de skal vaccineres, både piger og drenge. Jeg forstår godt hvad du mener med, at man skal passe på med ikke kun at gøre drenge til nogle der skal være seje og piger til nogle der er søde eller smukke. Men man skal stadig huske, at det jo stadig er fedt for mange drenge at være seje og for nogle piger at være smukke. Det skal jo ikke kun være enten eller, men et både og. Dét kommer der nok et helt indlæg om inden længe kan jeg mærke :)

      Slet