En lille hurtigt, om superheltekræfter

Jeg ser mange serier, som i RIGTIG mange serier og er altid på udkig efter nye gode serier. Gerne de skjulte skatte, hvor der allerede ligger mange sæsoner klar.

I de seneste par uger har jeg dog genset den formidable serie Heroes - eller, hånden på hjertet, så dækker formidabel kun de første 2 sæsoner. Heromkring blev serien ramt af den forfatterstrejke, der var i Hollywood for år tilbage, som I måske husker?  Men nu er der altså 4 sæsoner på Netflix og så er det 4 sæsoner jeg ser. Så får jeg også slutningen med, dårlig eller ej, da jeg aldrig fik set 3. og 4. sæson, da den kørte første gang - vi gik nemlig lidt kolde på plottet efter den der strejke kludrede op i det.

Men det er altså en god serie med en spændende historie og de sidste sæsoner er da heller ikke helt uden underholdningsværdi (heldigvis). Og at gense den er lidt som at gense nogle gamle venner. Og så har de superkræfter! Hvilket jo unægteligt sætter fantasien lidt i gang.

Hvilke superkræfter ville du helst have? Usynlighed? Tankelæsning? Helende kræfter? Superstyrke? Gå gennem vægge? Tegne fremtiden?

Her hjemme står valget helt tæt mellem at kunne flyve og kunne gøre sig usynlig. Jesper ville vælge flyvning og jeg usynlighed, da jeg tænker det klart vil have sine fordele i længden. Men en selvbåren flyvetur må, alt andet lige, også være virkelig, virkelig fedt.

Hvad ville du vælge, hvis du kunne? Og hvilke serier kan du anbefale?

5 kommentarer

  1. God aften. Åh tror det kunne være ret skønt med healende kraft, skønt det også ville være vidunderligt at kunne flyve. Jeg har lige set Top of The Lake på Netflix og den vil jeg absolut anbefale. Jeg skulle lige overbevises efter 1 episode, så vandt den ond på mig. Fantastisk fantarisk serie på alle fronter. Skuespil, instruktion, location og selvfølgelig plottet. Skal ses. Jeg glæder mig for vildt til sæson 2 😜.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har også lige set Top of the Lake, synes den var god, men også lidt mærkværdig :) Vidste ikke der kommer en sæson 2, men den vil jeg da helt sikkert se :)

      Slet
  2. Usynlighed, har aldrig haft et ønske om at flyve.
    hmm mine favorit serier er vidst ikke på netflix, men du får dem alligevel:
    - Scrubs (minder lidt om Ally McBiel - som egentlig godt kunne tåle at blive set igen tror jeg)
    - The big bang theory (minder lidt om venner, bare mere nørdet hele vejen rundt)
    - Sex and the city (er nået en alder hvor jeg synes den er fantastisk)
    - Sherlock (BBCs nye udgave, især fed hvis man har læst bøgerne)
    - Black Books, The IT Crowd eller The Office (er ret specielle britiske "sjove" serier, dog skal man se den særlige special i The Office, før den er afsluttet ordentligt og de lå ikke på netflix :( )

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, usynlighed ville altså være ret fedt :) Ser skam også serier andre steder og har set flere af dem du nævner, men der er da et par stykker jeg lige skal have tjekket ud - TAK :)

      Slet