#Idas garderobe




Her ser du Idas garderobe. Som i, dette er alt Idas tøj! Alt hvad hun går i. Alt hvad hun kan og vil have på for tiden.

Udover dette har hun omtrent 10 par underbukser og 7 par strømper hun kan tolerere at have på. Det er ikke meget, når det også skal dække over ekstra tøj i børnehaven og et par dages fri mellem tøjvaskeri! Undertrøjer og nattøj er generelt ikke noget Ida bruger. Til sommer har hun 6-7 nederdele, jeg regner med hun tager i brug igen, men så længe hun i vintermånederne skal have noget langt på benene bryder hun sig ikke om at have et ekstra lag udover. Så i vintermånederne er Ida lid af en "buksepige", på trods af hun faktisk er en sand kjoleelsker. Om sommeren er det hele meget lettere, når der bare skal trækkes i nederdel og T-shirt.

Det har i perioder gået mig meget på, at det skal være så bøvlet at finde tøj til Ida. Men efterhånden er det blevet en helt naturlig ting, at det at være Idas mor (også) betyder, en evig søgen efter perfekte benklæder og en særligt kræsen udvælgelse af hendes tøj i øvrigt. For udover at have en oversensitivitet i sin taktilsans (ikke taktilsky, da dette dækker over et lidt andet begreb), har Ida også en meget klar holdning til, hvad der er flot tøj og flot til hende. En erfaring jeg i denne forbindelse har gjort mig er, at det kan betale sig at betale for kvalitet, for finder vi først noget hun kan lide, går hun gerne med det meget eksklusivt i de perioder, hvor det føles godt. Så hellere lidt, godt tøj der bliver brugt end meget der blot ligger til frustration i klædeskabet.

Idas oversensitivitet eller forstyrrelse i følesansen, kald det hvad du vil, er efterhånden noget vi alle har accepteret, at vi vedvarende skal lære at leve med. Det kan mildest talt være irriterrende og frustrende, ikke mindst for Ida selv, der jo kun bliver mere og mere bevidst om sin egen påklædning. Men jeg har efterhånden også fundet en ro i det, som jeg er sikker på også smitter af på Ida.

Vi har efterhånden været vidt omkring med Idas sensitivitets-issues: hos egen læge, til kranio-sakral massage, neurologisk børneambulatorium på Rigshospitalet, ergoterapi, pædagogisk/psykolgisk rådgivning, interviewet til Vores børn, til Magasinet Lime og, fordi jeg er sikker på det hænger sammen med, at Ida er særligt sensitiv, også interviewet til denne (gode!) bog. Alt dette har givet os og jeg mulighed for at høre, læse og tale en masse med/om andre med lignende udfordringer - og alene det at få følelsen af ikke at stå helt alene med denne slags udfordringer er en kæmpe lettelse. En af de ting jeg især har taget til mig, var da en af mine kollegaer sagde til mig, at hun ganske enkelt havde valgt ikke længere at bekymre sig så meget om hendes ældste datters påklædning, da jeg, efter vi havde talt os frem til vores døtres meget enslydende tøj-issues, spurgte ind til, hvad hun gjorde, når det blev koldere i vejret og ens barn nægtede at tage varmere tøj på. Det gav med det samme helt vildt god mening for mig - og gør stadig. For hvorfor blive ved med at søge den samme konflikt igen og igen, i stedet for at lytte til sit barn?

I børnehaven er vi og Ida blevet mødt med en oprigtig forståelse og respekt for den beslutning og de udfordringer de ved Ida har med sit tøj. Her får hun lov til på daglig basis at glide i intet andet end de glatte prinsesse-udklædningskjoler hun har med hjemmefra, så snart lejligheden byder sig. Skal de ud får Ida god forberedelsestid i forhold til at skulle i tøjet og i flyverdragten (den ulideligt omklamrende, varme sag!) og det er helt ok, at hun kun har en enkelt langærmet bomuldsbluse på under overtøjet. Hun nægter pure at have flere lag på, selvom vi andre synes det er lige koldt nok. Men hun kan øjensynligt klare det og hun er (7-9-13) stort set aldrig forkølet. Til gengæld undgås der mange uhensigtsmæssige konflikter og frustrationer med alle disse små tiltag og særlige aftaler, og det giver ro i både mit sind og i særdeleshed også i Idas.

Så derfor er dette hele Idas garderobe og det er bare helt okay!

4 kommentarer

  1. Åh. Har lignende udfordringer med sønnen. Det er lidt tungt, men man vænner sig til det.

    Du skal måske overveje at købe to af hver, når noget falder i smag. Så skal du ikke vaske helt så ofte...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har jeg faktisk gjort med et enkelt par af hendes bukser med stort held :)

      Slet
  2. Hej:-)
    Her for 4 uger siden gik et lys op for mig! Jeg har en dreng, der lige er fyldt et år, som har grædt alt for mange timer af hans korte liv. Vi har prøvet alt, kraniosakralterapi, kiropraktor, zoneterapeut osv osv, og intet har hjulpet. Vi har dog kunne konstatere at det hjalp at han ikke havde noget på fødderne, og helst heller ikke noget på kroppen. Og pludselig, så slog det mig, at han er sensitiv på de taktilesanser. Vores egen læge har også bekræftet min teori nu. Jeg har haft ham hjemme hver dag i en uge nu (altså jeg er stadig på barsel), hvor han ikke har været udenfor en dør, så han har kunne rende rundt kun i ble. Og han har været en hel anden baby, samtidig med han har udviklet sig helt vildt motorisk. Og det vigtigste, han har slet ikke været ked af det! Men jeg er i tvivl om, hvordan vi ligesom kommer videre. Han kan jo ikke blive ved med kun at have ble på, han skal jo også ud, og om et par måneder skal han i vuggestue, og han er jo derfor nød til at give ham tøj på:-) men derfor vil jeg høre dig, om du har nogle forslag til hvad vi skal gøre? Hvad er jeres erfaring på det punkt? :-)
    Jeg har læst med på din blog i efterhånden 3 år, og du var den første jeg tænkte på, da jeg i dag stod og var lidt frustreret over tøjsituationen herhjemme :-)
    Mvh. Marie Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marie Louise
      Puha, det lyder ikke så rart for den lille mand. Ud fra det du skriver, vil jeg også tro at han har nogle forstyrrelser på sin taktilsans. Jeg vil helt klart anbefale jer at stimulere hans taktile sans så meget som i overhovedet kan og gerne på så mange måder som muligt. Dvs. børste ham med en blød børste, svampe mm., trykke/massere, lade ham røre ved mange forskellige ting, lave kuglebad han kan ligge i og fx lade ham træde barfodet på så mange forskellige materialer som muligt.

      Det kan måske lyde lidt fjollet at skulle gøre så meget ved den sans, der netop er så senstiv, men man kan måske se det lidt som at man "hærder" hans følesans og hjælper ham til at kunne tolere alle de taktile indtryk han udsættes for til daglig, bl.a. fra hans tøj.

      Udover det gælder det bare om at have stor tålmodighed :)

      Håber det kan hjælpe jer lidt og lad mig endelig vide, om det er noget der gør en forskel for jer.

      Bedste hilsner
      /Mie

      Slet