Ramt af LEGO-feber







Lige for tiden er vi blevet ramt af en sand LEGO-feber herhjemme. Som barn har jeg aldrig ejet LEGO og har aldrig rigtig interesserede mig for det. Da pigerne var små har vi haft Duplo til dem, men siden de blev for store til det, har vi ikke rigtig haft noget LEGO. Så til jul fik Ida et par pakker LEGO friends. Da jeg for en måneds tid siden var i Paris med mit arbejde, havde jeg en lille pakke med hjem til dem hver og så var interessen lige så stille blevet vækket.

Også hos mig! Det kribler simpelthen i fingrene på mig, for at få lov til at samle det. Ida vil overhovedet ikke have jeg gør det for hende - hun kan selv og jeg får højest lov til at bladre i instruktionsbogen. Heldigvis har Eva også fået LEGO i fødselsdagsgave - og det måtte jeg samle. Yeahh!



Eva fik en pakke LEGO friends vi allerede havde, så den blev byttet til en pakke af det spritnye LEGO Elves, en virkelig flot eventyrserie.






I går brugte jeg den bedste del af min fridag på at samle LEGO færdigt, lave ny opbevaringsplads og lave et ringbind klar med plastiklommer til hver instruktionsbog. Ahh, orden... Dét var en god fridag.



Hen af eftermiddagen kom også en hvis Snedronnings flotte isslot til samlingen, da Eva valgte at bytte en anden fødselsdagsgave-dublet til LEGO Disneys Elsa slot. Og der er nærmest ikke blevet leget med andet end LEGO siden det blev samlet (af mig...ups!).

Jeg fornemmer dette er begyndelsen på en fantastisk samling...

10 kommentarer

  1. Ih hvor ser det hyggeligt ud. :-) mine unger er stadig på dublo :-) men jeg glæder mig til at de begge kan lege med det alm lego.. Der er så mange fede pakker :-)

    SvarSlet
  2. Ih hvor ser det hyggeligt ud. :-) mine unger er stadig på dublo :-) men jeg glæder mig til at de begge kan lege med det alm lego.. Der er så mange fede pakker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er der, har lyst til at købe alle pakkerne nu - og jo større jo bedre ;) Måske jeg kompensere for aldrig selv at have haft noget :)

      Slet
  3. Herhjemme er mine drenge også helt vilde med Lego, og det på trods af at de kun er 1,5 og 3,5 år. Vi har en del Lego fra min og min mands barndom, og så er der kommet lidt nyt til. Egentlig er de lidt for små til det, men det er så glade for det og særligt den store leger rigtig godt med det. Vi prøver lidt at få den lille til at lege med Duplo i stedet, men det gider han ikke, han synes særligt minifigurerne er spændende, og kan godt lide at putte forskellige hatte på dem og putte dem ind i biler. Men når han kommer løbende med brandbilen man endelig har fået samlet helt igen, og taber den på gulvet så alle delene går fra hinanden, ja, så synes jeg det kunne være rart han legede med noget mere alderssvarende ;-) Dog synes jeg også selv det er rigtig hyggeligt at bygge med Lego, og har taget mig selv i at sidde og bygge videre efter begge børn er gået videre til noget andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det sjoveste er at bygge det og vil egentlig helst bygge det selv, men synes jo også børnene skal have lov selv - er lidt splittet når vi sidder med det :)

      Slet
  4. Super ide med ringbind til instruktionerne, den tror jeg, st jeg vil tage til mig. Vores ligger nemlig bare og roder i kasserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Det er noget min mand gjorde som barn med alt hans LEGO :)

      Slet
  5. Mine unger er 17 og 19, så Lego tiden er forbi.... Meeen, til stor glædelse er mit yderloft med lækkert Lego, Duplo, starwars, og Belville.... Og jeg glæder mig over jeg har gemt alt, og ikke solgt, for det skal mine børnebørn engang ha glæde af... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja, det bliver sjovt når det skal genses igen, sikkert også for dine børn :)

      Slet
  6. Jeg nød det også MEGET da min datter var i den alder ...

    SvarSlet