At bo med planter



Jeg er vokset op med stueplanter som en helt naturlig del af indretningen. Med en mor, der har ekstremt grønne fingre har det faktisk nogle gange føltes som en ikke kun naturlig, men også en nærmest dominerende del af indretningen...

Men altså, planter skal der, i min optik, til for at fuldende et hjem. Og en stue virker for mig først rigtig hjemlig, når bøger (som vi dog fornylig har skåret væsentlig væk af), gardiner og planter er på plads. Det hygger, pynter, skaber liv og personlighed i indretningen. Efter vi har fornyet os lidt i stuen har vi fået plads til et par store gulvplanter mere og jeg er svært begejstret for den fuldendthed de bidrager med i rummet.





Der er dog også andre fabelagtige fordele ved at stille lidt planter op inden for. De kan absorbere kuldioxid, flere former for stråling og kemiske stoffer, hvis man skulle have sådan noget svævende omkring. Smart. Og så udskiller de ilt. Dobbelt smart. Specielt her om vinteren, hvor man som regel ikke får luftet helt lige så meget ud som om sommeren (specielt ikke, når stormbøller som Egon river og rusker og truer med at vælte hele stuen med et enkelt vindstød, hvis han først bliver inviteret inden for) og som os har en tendens til at brænde ekstra meget stearin af - der jo stjæler ilten, hvis jeg ikke husker helt forkert fra mine biologitimer?


6 kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Må man spørge hvad den første hedder? Jeg er nemlig selv på udkig, men synes det er svært at finde pæne, større indendørs planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en Calathea. De findes i forskellige slags. Vi har købt den i IKEA. De har nogle fine planter til ikke særligt mange penge :)

      Slet
    2. Tak Mie, og her render jeg fra plantecenter til plantecenter, og så er løsningen til tur til ikea! Endnu en god undskyldning.

      Slet
  3. Jeg er også ret glad for store planter i mit hjem. Jeg har en stuebirk som er temmelig stor efterhånden. Den når op til loftet og jeg må klippe den et par gange om året.
    Jeg kan godt høre på de kommentarer jeg får på den, at andre nok synes, at den er lidt rigelig stor (og det har de måske også ret i) men den betyder noget særligt for mig. Da mine oldeforældre i 1986 flyttede på plejehjem, købte jeg den til min oldemor som gerne ville have den i vindueskarmen, så folk ikke kunne kigge lige ind i deres stue. Da jeg i 1992 flyttede i min første lejlighed, spurgte hun, om jeg ville have dem retur for nu var den efterhånden en meters penge høj og derfor for stor til vinduet. Jeg plantede den om og så har den stået på gulvet hos mig siden og er plantet om flere gange. Den er stor og voldsom (og ikke specielt rengøringsvenlig) men jeg nænner ikke at klippe den i stykker og smide den ud. Det er da lidt sjovt at den snart er 30 år gammel! :-)
    I øvrigt skal man huske at kigge efter hvad der står på de grønne planter hos Ikea. Jeg købte en plante til min stue som var fin og flot men efter nogle måneder pludselig var kedelig og vissen. Det viste sig, at den gerne ville bo i 25 grader eller mere og det gik ikke i min stue hvor jeg skruer ned for varmen, når jeg går i seng ;o)

    SvarSlet
  4. Åh, hvor jeg kender det der. Jeg elsker også planter, og har forældre der har planter over alt! Desværre bor jeg lige pt i en lejlighed, hvor lyset har meget svært ved at komme ind, så planterne har det ikke så godt. Men så hygger jeg mig med at spirrer ting som citronfrø og alm. løg i stedet :p

    SvarSlet