Abe på bestilling



Dette grønne abe dyr har jeg netop sendt af sted efter bestilling fra en, der ville glæde en lille dreng, der havde mistet en abe lavet ud fra samme opskrift. Det synes jeg er ret hyggeligt og jeg håber den nye abe kommer til at vække glæde, nu uheldet har været ude med den gamle.

Det var også ret hyggeligt at slippe en abe gennem garnet igen, så skulle du have lyst til at glæde nogen (eller dig selv) med en abe tager jeg gerne mod nye bestillinger. Bare send mig en mail, så kan vi ordne detaljerne der: mie.mangelsen@gmail.com. Prisen er 210 kr. inkl. forsendelse og farverne kan ændres efter ønske (og garnlagerbeholdning).

Har du i stedet mod på at lave en selv, har jeg delt abe-opskriften lige her.

30/52 portrætter af mine børn i 2014



Ida; er en rigtig klæde-ud-lege-pige og er helt vild god til finde på roller og blive i dem. Nogle gange synes hun vist selv, hun er så overbevisende, at hun kommer ind bagefter uden udklædning og lige forsikres om, at vi godt vidste, det bare var hende, der havde klædt sig ud.

Eva; det er stort set umuligt at tage et dårligt billede af det barn. Selv da vi skulle tage noget så kedeligt som et pasfoto af hende, kom der de mest fantastiske billeder af hende ud af det. Blandt andet dette.

Ælle bælle mig fortælle - som da mor var barn


Jeg er som nævnt i gang med at finde ferieunderholdning/gaver til pigerne til vores (inden alt for længe) forestående charterferie. Og i Børnenes Boghandlen (den ved Runde Tårn) faldt  jeg over disse gamle Ælle bælle mig fortælle-opsamlingsbøger. Jeg blev ret begejstret, for kan huske selv at have haft en bog med flere af disse historier i. Det var en paberback version, der havde den røde Askepot forside på den ene side og hvis man så vendte den rundt havde den en anden forside fra den anden ende af og vist nok et par historier i hver ende.

Den endte med at blive en ret slidt bog, som jeg ikke tror eksisterer længere, men jeg har tit tænkt på, at jeg rigtig gerne ville finde de historier til Ida og Eva, så min lykke og begejstring var stor, da jeg helt tilfældigt fandt dem og købte de 2 bøger som til sammen har alle de historier jeg selv kan huske at have fået læst.

Nu skal jeg bare have tålmodighed til ikke at give dem bøgerne førend vi tager af sted på ferie, så der er nyt læsestof for både børn og voksne. Jeg glæder mig i hvert fald til igen at dvæle ved de fine illustrationer, som jeg pludselig husker så tydeligt fra min egen barndom, nu jeg ser dem igen.





Bonusinfo: Jeg har købt bøgerne i Børnenes Boghandel på Købmagergade, men har set de også kan købes hos Saxo.com.

Step-by-step tegninger





Jeg har altid været meget glad for at tegne og jeg kan huske, at jeg som barn fandt sådan nogle step-by-step bøger på biblioteket, der pludselig gjorde mig i stand til at tegne alt muligt. Det var fantastisk! Sådanne bøger findes stadig, har jeg set, men de er lige en tand for avancerede endnu, til mine pigers (omend meget fremlige) tegneegenskaber. De er dog begge ovenud glade for tegne også. Og jeg har nu fundet den perfekte step-by-step tegneudgave til dem. Det passer perfekt til deres niveau og de tegner løs og i stedet for at lade sig begrænse (som man måske kunne tro sådan nogle faste skabeloner ville gøre), oplever jeg i stedet at de har kreativt mod (eller hvad man skal kalde det) til at kaste sig ud i flere og flere anderledes tegninger end de ellers plejer at lave.

Sættet er fra Djeco (som bare laver de mest fantastiske ting - tror jeg vist jeg har slået fast før) og fåes både i en piget og en mere drenget version. Kortene de skal tegne efter er enkle at følge og er farveopdelt i 3 forskellige sværhedsgrader. Man kan enten lave tegningerne på almindeligt papir eller øve sig en masse gange på den tavle der følger med, hvor man nemt kan viske ud og tegne igen og igen. Sidstnævnte er ret smart og sparer en del papir - i hvert fald herhjemme. Det gør det også til en oplagt underholdning til at have med på ferie.

Og apropos ferie... Om ikke alt for længe drager vi en tur på charterferie (uhhf, hvor jeg glæder mig) og i den forbindelse er jeg ved at samle lidt underholdning sammen til pigerne. Både noget der kan underholde på flyrejsen og på selve opholdet. Det er virkelig hyggeligt at gå og finde på og samle sammen og jeg synes jeg indtil videre har fundet på et par gode ting, som jeg selvfølgelig vil dele med jer i nærmeste fremtid. I mellemtiden kan I også se, hvad vi på mit arbejde har fundet frem af gode idéer til ferie-/rejseunderholdningen.


29/52 portrætter af mine børn i 2014



Eva; det har været en uge, der begyndte med silende regnskyl

Ida; og en uge, der er endt i bragende solskin.

De første 25/52 portrætter af mine børn i 2014




Halvdelen af året er gået og det samme er min portræt-serie af mine børn fra 2014. Og sådan her har både børn og billeder udviklet sig gennem de første 25 uger af 2014.

Ska' vi ikke lave en snemand...?


Jeg har flere gange tidligere nævnt Eva og især Idas forkærlighed for små plastikfigurer. Den er bestemt ikke aftaget endnu, og da Ida (ligesom formentlig størstedelen af hendes jævnaldrende medsøstre) er ret besat betaget af Elsa og de øvrige figurer fra Frost, var lykken stor, da hun fik disse figurer i fødselsdagsgave for lidt tid siden.

Figurerne er fra Bullyland og på grund af filmens popularitet var det ikke helt nemt at finde ét sted, hvor de havde alle karaktererne på lager. Men det lykkedes mig at støve dem op rundt omkring, så det kunne blive til et helt samlet hold. Ret fint ikk?

Vidste I i øvrigt, at fordi historien er løst baseret på H.C. Andersens "Snedronningen" (med tryk på løst), hedder figurerne Hans - Kristoff - Anna - Sven netop sådan, fordi det lyder (lidt) som Hans Christian Anderson, når det bliver sagt ud i et? Og at Rapunzel åbenbart er kusine til Anna og Elsa og rent faktisk kan ses ankomme til Elsas kroning sammen med Eugene? Lidt nørdet og lidt sjovt, hvad man sådan kan google sig frem til af fun facts. Jeg har blandt andet læst lidt her og her.

28/52 portrætter af mine børn i 2014



Eva; i Amaliehavens springvand

Ida; med tæerne i Geffionspringvandet

Uge 28 har været hot, hot, hot og der har skulle luft og vand til, hvorend man har kunne snige sig til det. På en udflugt lod vi børnene pjaske rundt i springvandet ved Amaliehaven, hvilket fik flere japanske turister til at stoppe op og helt ublu fotografere løs af de to lyshårede piger der løb rundt. Og allerede ved Geffionspringvandet var der behov for forsigtigt at dyppe tæerne i det kølende vand igen.

New in; koral hjemmestrik


Vi er så heldige at have en dygtig strikke-mormor, der gerne tager imod bestillinger. Så for nogle måneder var Ida ude at vælge garn og knapper til denne cardigan.

Og hvor vi andre måske kan stå og være i tvivl om farve eller knap-valg i lidt tid, var Ida meget beslutsom, så snart hun havde fået øje på dette næsten neonfarvede koral merino uldgarn. Og hun var endnu mindre i tvivl om, at de lyserøde glimmerknapper, var den eneste mulighed i forhold til knaplukningen - også selvom jeg prøvede at foreslå en hel del andre knap-muligheder. Men nu havde hun jo fået lov at skulle vælge selv. 

Resultatet er nu også blevet ret så fint og i så blød og lækker en kvalitet, at jeg helt misunder at kunne putte mig i sådan en cardigan her til efteråret. Måske man skulle lægge bestilling ind på en i voksenstørrelse...?

27/52 portrætter af mine børn i 2014



Eva; totalt sommerpige, der har fået lov at låne storesøster nyindkøbte sommerhat

Ida; nød den svalende vind gennem værelsesvinduet en aften lige inden sengetid

Et godt puslespil




Selvom det er sommerferie-tid er det ikke ensbetydende med, at al underholdning kan foregå udendørs. Vi tanker derfor lidt op og opdaterer på børneunderholdnings fronten. Et godt puslespil er en af de ting, der er i høj kurs herhjemme, især hos Eva. Og i min verden bliver et godt puslespil til børn ikke bedre end puslespil fra Djeco.

Det er flotte og gennemtænkte puslespil i lækker kvalitet, flot emballage og næsten altid med et ekstra kognitivt niveau udover "bare" at være et puslepil. Vi (jeg) har netop udvidet samlingen med dette Årets gang-puslespil, der udfordrer ved at være rundt (nu hvor Eva lige har forstået det der med at starte med at finde alle hjørnerne...) og rent visuelt er godt til at forklare og snakke lidt om de forskellige årstider og årets gang.

26/52 portrætter af mine børn i 2014

 
Ida; kan slet ikke få yndighed nok for tiden

Eva; det smilehul der...