Brune ben? - anmeldelse af selvbruner


Fra tid til anden er jeg lidt forfalden til selvbruner. Jeg er ikke den helt store soldyrker og selv, når jeg bruger nogle timer i solen, bliver jeg ikke specielt solbrændt. Så der kan godt være lidt langt til en flot sommerglød. Specielt på mine ben, som på en eller anden måde formår, at forblive blege ligemeget hvor solbrændt (eller skoldet!) jeg så måtte blive alle andre steder. Derfor kan en smutvej godt blive fristende. Men ingen fristelser uden fare. Min erfaring er, at selvbruner nemt kan ende med lidt for orange i en lidt for ujævn farvefordeling. Og så kan man så gå en uges tid og savne sine blege, men dog ensartede blege ben.

Nu har jeg dog endnu en gang ladet mig friste, da jeg fik lov at vælge et produkt fra Billigvoks til at anmelde og læste om denne selvbruner. Mine erfaringer med den indtil videre er:

+ den smitter ikke af efter påførelse
+ den har ikke den der typiske selvbruner-lugt
+ den giver en lille smule farve med det samme

- det kan stort set ikke ses, hvis man kun giver ét lag, der skal 2 lag til
- en tendens til lidt orange skær i farven (har dog oplevet/set værre)
- får man trykket lidt for hårdt, får man tydelige mørkebrune pletter pga. den "øjeblikkelige" farve der er i

Så helt opsummerende, så er det en selvbruner på godt og ondt. Den er dog i den bedste ende af de selvbrunere jeg har prøvet uden at være revolutionerende.

Legesøstre




Jeg hader, når mine børn roder! Til gengæld elsker jeg, når der ligger legetøj over det hele som resultatet af rigtigt gode lege.

Med 2 piger i alderen 3,5 og 5 år, så foregår det meste leg for tiden i en eller anden form for prinsesseudklædning. Men iført sådan et prinsesseskrud kan man derefter lege de fleste lege, ikke kun prinsesselege. Der åbnes restauranter, flyves til Mallorca, bekæmpes onde trolde, passes på børn og sælges dyr i dyrhandler til den helt store guldmedalje. Det er SÅ fantastisk at se, hvordan Ida og Evas lege hele tiden udvikler sig og bliver mere jævnbyrdige. Tænk altid at have en så god legekammerat hos sig. Vi er heldige!

25/52 portrætter af mine børn i 2014



Eva; med store blå øjne

Ida; altid med hårpynt og små nuttede dyr

Tutti fik en søster...







Det var vel nærmest uundgåeligt, for fantastiske Tutti, at få sig en søster. Specielt da jeg skulle en tur til USA og selv kunne bringe hende med hjem over grænsen. 

Så her er hun, endnu en fantstisk fin og smukt detaljeret dukke fra Piggyhatespanda. Hun har fået æren af at blive Idas dukke og hun er, efter stor eftertanke, blevet navngivet Frida og er hurtigt faldet til i flokken.



Et ret spektakulært te-selskab, der efterhånden kan afholdes herhjemme, ikke sandt?

Sommerudsalg af kugleophæng


Det er blevet tid til et lille sommerudsalg fra mit hæklelager. Min hæklenål er ikke god til at holde pause, så der er kugleophæng i overskud, der gerne vil op at pynte i nye hjem og barnevogne.

Jeg sælger dem derfor i denne omgang for 115kr. inkl. B-porto. Skriv blot en kommentar eller send en mail, hvis du er interesseret i en (eller flere) af dem.






24/52 portrætter af mine børn i 2014


Ida; er rent fysisk vokset et ordentligt stykke, nærmest fra den ene dag til den anden. Den slags bedrifter kræver føde og hun er umættelig for tiden. Så er det godt at have "tude-kiks" med i håndtasken.

Eva; tester lige nu mulighederne for muligvis at kunne charme sig gennem tilværelsen. Det foregår både med smil og glimt i øjet og med en hjerteskærende gråd, når førstnævnte ikke rækker.

23/52 portrætter af mine børn i 2014

Grundet ferie er jeg blevet lidt forsinket i mine ugeportrætter (blandt meget andet).


Øverst: Eva
Nederst: Ida

Min ferie i sidste uge var helt uden mand og børn og der er derfor gået en hel uge, uden jeg har hverken set eller fotograferet mine børn. Men jeg kan tydeligt både se og mærke, at de har haft det super dejligt herhjemme med farmand - der heldigvis også er en flittig fotograf.

Pressede blomster



Min mor har introduceret blomsterelskende Ida, for den ædle kunst at presse blomster. Noget jeg egentlig selv havde glemt, men tydeligt husker fascinationen af fra min egen barndomstid. Så nu er vi så småt kommet i gang herhjemme med at finde ud af, hvad alle disse fine pressede blomster kan bruges til - udover at blive flyttet rundt på og lagt frem til pynt alle mulige og umulige steder, hvor Ida synes de pynter.




Vores første forsøg gjaldt udsmykningen af et fødselsdagskort og var med decoupagelak. Det var klart en succes, da lakken holder fint på blomsterne. Efter lakken tilføjede Ida lidt glimmer - bare fordi always ad glitter. Næste gang vil jeg dog bruge en blank lak og noget tykkere papir. Og når nu decoupagelakken kan holde, skulle man måske også se om blomsterne kan bruges til decoupage på andet end papir og måske i kombination med udklip ol.?

Årets solhatte



Det er efterhånden blevet fast tradition med en tilføjelse af minimum 1 ny solhat til pigernes sommergarderobe hvert år. Og i år er ingen undtagelse. Jeg har efterhånden lavet en del solhatte som disse i varierende størrelser. Alle efter mit gode gamle Elsebeth Gynther snitmønster. Jeg laver dem i 2 lag og er jeg sirlig nok, bliver de også fine nok til at kunne bruges med begge sider ud af. Dem jeg synes har/er bedst, er dem jeg har lavet i Liberty og så med en tynd bomuld som inderstof. Almindeligt bomuld bliver lige lidt for stift til min smag, specielt når det er 2 lag. Og der er jo tale om en solhat, så den må gerne være lidt let og lækker at have på hovedet en varm sommerdag.





Dette års hatte er derfor også i fine Liberty-prints og begge med en tynd bomulds-voile på indersiden, så de er ekstra lette og bløde i det.

Sidste års hat kan du se lige her - tænk, at det kun er et år siden. Synes Eva ser så lille ud i forhold til nu. Og den aller første jeg viste frem på bloggen kan ses her - og det vil jeg slet ikke begynde at forklare, hvor lang tid siden det føles som, med den lille Ida-mus, der poserer på de billeder.

Må man holde ferie uden børn?

Liiige om lidt (som i, jeg er nok godt på vej, når dette indlæg udgives) tager jeg på en ferie. Sådan en selvforkælelses-, det-har-jeg-bare-haft-lyst-til-længe-, veninde-tøse-hygge-tur til New York. Det er bare mig, der skal af sted, sammen med en lille håndfuld veninder. Jesper og pigerne bliver hjemme og skal på arbejde og i børnehave, mens jeg skal gå Manhattens gader tynde, drikke latte og drinks og tøsehygge fra morgen til aften. Og må man i det hele taget godt det. Må mor, godt rive 8 dage ud af kalenderen, forlade hus og hjem og bare være sig selv nok?



For at være helt ærlig, har jeg ikke haft de store skrupler med det. I hvert fald ikke forud for planlægning og booking af ferien. Men nu hvor tiden for afrejse, i skrivende stund, nærmer sig med hastige skridt, kan jeg godt mærke, at jeg bliver mere og mere pylre-mor og mor-syg på mine børns vegne. For det er alligevel mange dage jeg godt nok skal være væk fra dem alle sammen herhjemme. Faktisk det længste jeg skal være væk fra min lille familie nogensinde. Og hvor ved jeg bare fra tidligere (kortere) ture, hvor meget jeg kommer til at savne dem og hvor ængstelig jeg bliver/er lige op til jeg skal af sted.

Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at jeg jo rent faktisk lader den gode Jesper blive alene-far i en hel uge, med en egoistisk-afslapningsferie som eneste grund her for. Behøver jeg at sige, hvor privilegeret det får mig til at føle? Og en smule forkælet.

Jeg lader det dog ikke stoppe mig.

For jeg ved til gengæld også, at jeg godt kan lægge det fra mig, når først jeg er af sted og ude at opleve. Jeg ved jeg kan være egoistisk og 100% nyde min Mie-tid og veninde-tid helt uden dårlig samvittighed. Jeg ved, at mine børn har det trygt og rart hjemme med deres far. Og jeg ved jeg kommer hjem med en hel masse "åh-hvor-har-jeg-dog-savnet-mine-skattepiger-gaver og nøj hvor jeg skylder på forælderkontoen skat", som en glad(ere) mor og kæreste, der har brugt en masse ego-tid på at lade alle depoterne op og med endnu mere overskud til at være uselviske mor (igen) (og tage over fra en formentlig liiidt opbrugt farmand - det ville jeg i hvert fald være efter en uge som alene-forælder).

Hvem ville ikke savne disse 2 pragteksemplarer af fantastiske bølle-børn?




Jeg tror nemlig, det er vigtigt, at man ikke helt glemmer eller overser sig selv i livet som forælder. Man skal stadig huske at lade sig selv nyde ens eget selskab, helt uden dårlig samvittighed. Det er okay, at prioritere alenetid og lige mærke sig selv som et helt selvstændigt individ igen - og mærke at man rent faktisk savner de små krapyler, der ellers kan fylde en så totalt op, at man nærmest ikke kan mærke noget som helst. Det behøver selvfølgelig ikke være en hel uges ferie på et heeelt andet kontinent, der skal til. Mindre kan såmænd sagtens gøre det.

Men når nu man skal skilles fra sine børn og sin mand i en uges tid, så er min feriedestination bestemt ikke det værste sted at skulle fordrive ventetiden... Lucky, happy me!



- XOXO