DIY: Fint snøreliv på prinsessekjole

Står du liiige og mangler det sidste prinsessekostume til årets fastelavn er her lidt inspiration.

Efter selv at have søgt billedinspiration og grublet over, hvordan jeg skulle lave et fint snøreliv på de prinsessekjoler jeg har lavet til pigernes fastelavnskostumer, er jeg nået frem til en overskuelig og forholdsvis hurtig fremgangsmåde som I her kan se.

Jeg har til både Rapunzel-kjolen og Snehvide-kjolen taget udgangspunkt i et almindeligt kjole mønster ("Polly" fra Stof2000) - det skal blot være mønster til en kjole med fast bærestykke.




Start med at klippe forstykket og herefter klipper du snørelivets "bund", så det passer på bærestykkets midte.



Klip herefter 6 lige store stykker skråbånd el.




Disse 6 stykker foldes, nåles og zig-zagges fast på snørelivets bund.


Herefter dækkes zig-zag kanten ved at sy et pyntebånd fast henover, men kun langs den inderste kant af pyntebåndet.






Langs den yderste kant af pyntebåndet stikkes hele snørelivet fast på bærestykket. Syr man kjolen i glatte satin-stoffer, er det min erfaring, at et par klatter tekstillim kan redde en fra mange glidende frustrationer.



Så skal der blot flettes en snøre fast.



Nu er bærestykket klar og syes herefter på kjolen som det ellers er forklaret i det mønster du følger.




8/52 portrætter af mine børn i 2014


Uge 8 blev for vores vedkommende afsluttet med årets første fastelavnsfest og tøndeslagning i Tingstedhallen nede hvor mine forældre bor og hvor jeg selv har slået katten af tønde som barn.

Eva; den kæreste lille Snehvide, der brugte lang tid på at tulle rundt i den store hal og prøve at finde hoved og hale i begivenheden.

Ida; en super sej Rapunzel, der stillede op i stopdans-konkurrence, helt selv, og vandt!

What's new pussycat...?


Jeg har godt nok aldrig fået italesat mine nytårsforsæt for i år. Men havde jeg haft nogle, ville jeg mene det pt. gik meget godt med dem.

I første halvår af 2014 har jeg både fået booket mig en tur til Krakow, en tur til New York og sidst men bestemt ikke mindst fået mig et nyt job og (langt om længe) meldt mig helt ud af dagpengesystemet med alt, hvad det indebærer af jobcentre, anden aktører og øvrigt hejs. Og så har jeg oven i købet tabt mig en (lille) smule. Tjuhej! siger jeg bare, hvor føles det fantastisk.

Og så kan jeg forestille mig et par spørgsmål man nu, som læser, kunne brænder inde med? Ellers er her i hvert fald et par detaljer, jeg gerne vil uddybe med:

1: Krakow-turen er om en månedstid og er en dametur med min kusine, mor og moster. Vi har før været på en yderst succesfuld tur til Bratislava, og er der nogen, der er værd at udforske østeuropæiske perler med, så er det disse 3 damer.
2: New York-turen er en ren tøsetur, hvor jeg og 3 af mine veninder drager af sted om 3 måneders tid for at besøge en 4. veninde, der for tiden er bosat i New York og jeg glæder mig helt fjollet meget.
3: Mit nye job er som web- og salgsassistent hos Karrusella inde i Jorcks Passage, hvor vi lige nu arbejder på højtryk med at få en ny og super fin webshop i luften til jer.
4: Mit vægttab siden årsskiftet ligger på omkring 4-5 kg og udover, at jeg fortsat spiser og trives på en moderat LCHF-kost, så er min største "livsstilsændring", at jeg er stoppet med at drikke cola light/zero (på daglig basis - ahem). Og det er jo så lidt tankevækkende, at det lige netop er dét, der synes at have været bremsen for mit vægttab tidligere. For cola light har i høj grad været min guilty pleasure, som jeg hverken har følt behov eller lyst til at skulle slippe. Men nu gjorde jeg det alligevel, nærmest lidt tilfældigt, og jeg har det faktisk rigtig godt med det, specielt da det lader til at have positiv indvirkning på vægten.

Så for at sige det helt kort: her går det godt!

Snehvide-kjole




Det er ikke kun Ida, der har fået lov at blive Disney prinsesse til årets fastelavn. Eva har også fået mig "overtalt" til at kreere hende en Snehvide-kjole.

Jeg kan godt blive lidt bidt af, at lave de her prinsessekjoler, finde de helt rigtige materialer og detaljer, der giver dem det rette look og personlige præg.

7/52 portrætter af mine børn i 2014






Eva; verden er pludselig blevet et større og mere forvirrende sted at være. Det giver nogle frustrationer og en masse prøven-sig-frem, gerne med storesøster som det helt store forbillede.

Ida; udviser stor appetit for tiden, i bogstavelig forstand. Det plejer at være et sikkert tegn på, at kroppen skal til at gro. Ida har altid haft perioder, hvor hun spiser sig lidt rundkindet, hvorefter hun skyder i vejret. Den der kræsenhed, der starter hos (de fleste) børn ved 2,5-3 års alderen er måske også så småt på vej retur? Det kunne i hvert fald være rart.

Vi giver et indblik i denne måneds Vores Børn




Her i februar måneds udgave af Vores Børn er vi (eller mest Ida og jeg) case i bladets indblik, der denne gang handler om sansemotorisk træning af børn og om hvor vigtigt det er. Det jeg i interviewet fortæller, er historien om, hvordan vi har fundet frem til og oplevet Idas forstyrrelser i følesansen og selvfølgelig, hvad vi har gjort for at hjælpe  hende.

Her er et lille oprids og opdatering:

Som faste læsere ved, så har Ida fra tid til anden store problemer med sin ekstra sensitive følesans, der kommer til udtryk ved, at hendes tøj "driller". Det kommer i perioder, der for hver gang (synes jeg) bliver værre. I sensommeren blev det rigtig slemt og vi fik en henvisning fra vores egen læge til en udredning på Rigshospitalets børneneurologiske ambulatorium med henblik på at blive henvist videre til noget sansemotorisk behandling - hvis ikke andet skulle vise sig at være galt. Det var der heldigvis ikke. Det er en sansemotorisk forstyrrelse eller ubalance, der skal rettes op på. Den behandling er vi blevet indstillet til, men vi venter stadig på at få en tid til det (sådan noget går åbenbart ikke så hurtigt, det var trods alt i september vi fik den oprindelige henvisning fra vores læge).

I mellemtiden har vi haft rigtig stor glæde af at have Ida til Kranio Sakral massage. Da det i sensommeren/efteråret var allerværst med Idas følesans, var vi afsted 3 gange, hvor Ida blev blidt rettet ud og al tøjirritation forsvandt fuldstændigt fra den ene dag til den anden. Her i januar er irritations-symptomerne dukket lidt op igen, hvorfor vi endnu en gang har været afsted til massøren.

Nu glæder jeg mig til at vi (forhåbentlig snart) kommer igang med den sansemotoriske træning og formentlig selv får nogle øvelser vi kan lave med Ida, så vi kan få rettet op på den ubalance, der så tydeligt er i Idas sanseapperat.
 
Og så vil jeg gerne sige mange gange 1000 tak! for alle de mails og kommentarer, I løbende har skrevet med tips, ideer og gode råd til, hvordan vi kan hjælpe Ida bedst muligt. De bliver alle læst, værdsat og taget til overvejelse - også selvom jeg ikke får svaret på dem alle sammen. Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du sidder og har en særlig viden på dette område.

Udklædningshjørne og noget om legetøjssortering




Op til Evas fødselsdag var mit projekt at gøre dukketøj og -tilbehør mere tilgængeligt for leg, hvilket har været en god succes, for begge pigers dukkeleg faktisk. Nu har jeg så kastet mig over udklædningstøjet. Det lå før altsammen i én kasse, bortset fra de største par kjoler, der hang på bøjler på skabshåndtaget. Udklædningstøjet er noget af det, der bliver leget allermest med og de har efterhånden også en rigtig god samling. For at gøre det endnu lettere og overskueligt at komme til at lege med, har jeg indrettet et lille udklædningshjørne, hvor alle kjoler og kostumer nu hænger fremme på et garderobestativ fra IKEA. På hylderne ved siden af står alle udklædningsaccesories klar; hårpynt, bånd og en kasse med hatte, tørklæder og sko. Det er blevet ganske lækkert og ikke mindst overskueligt og jeg har nu endnu mere lyst til at lave endnu flere fine kostumer til deres udklædningssamling.

Jeg har det generelt sådan med legetøj til mine børn, at de behøver ikke have en hel masse forskelligt, til gengæld skal det de har, være noget ordentligt, let tilgængeligt og klar til leg. Det betyder blandt andet, at jeg rydder rigtig meget op i deres ting, sorterer og skiller mig løbende af med smådims, der ikke rigtig kan bruges til noget alligevel (ikke noget der bliver mindre af i takt med de vokser, skulle jeg hilse at sige). Bevares, mine børn får lov at rode igennem og får også lov til at hjælpe med at rydde op. Men med et par ugers mellemrum vender jeg bunden i vejret på kasserne med legetøjsmad, dukketing, puslespil og udklædning og får det hele sorteret og ordnet. Det lyder måske lidt OCD-agtigt (og er det måske også?), men det gør altså en forskel i forhold til, hvor meget mine børn gider lege med de forskelligt ting. Noget af det mest uoverskuelige jeg ved, er kasser overproppet med legetøj, der så er blevet skubbet over i et hjørne. For hvem får, helt ærligt, glæde af det?

Vinterpleje og rabatkode


Vintertid kræver lidt ekstra pleje og jeg har lige modtaget disse lækre sager til hår og læber. Alle delene er blandt mine yndlingsmærker (eos, Smiths Rosebud og Aussie) inden for hver deres genre, men lige præcis disse er nye varianter jeg ikke før har prøvet.

Har du også vinterpleje-favoritter eller lyst til at afprøve noget nyt? Så kan du lige nu shoppe med 10% rabat hos Billigvoks.dk. Du skal blot indtaste rabatkoden PRALERIER, når du afgiver din bestilling. Koden virker hele måneden ud.

6/52 portrætter af mine børn i 2014



Eva; er fyldt 3 år i denne uge og er for det meste bare en glad og tilfreds stornyder af tilværelsen.

Ida; har et hoved fyldt med dybe, underfundige og magiske tanker og hun kan i den grad lukke af og koncentrere sig og bare være i sine egne oplevelser.

Københavns Rådhusplads




Rådhuspladsen har altid haft sådan en lidt wauw-effekt på mig, når jeg går hen over den. For lidt tid siden gik jeg hen over Rådhuspladsen med Ida og trods metrobyggeri og store plankevægge er det stadig en stor imponerende plads at løbe henover.

Lige bortset fra alle duerne... Eller Rådhuspladsen ville selvfølgelig ikke rigtig være Rådhuspladsen uden duer. Men ydrrr!, hvor kan jeg bare ikke lide dem. Jeg kan godt miste alle hæmninger og bare løbe hvinende den modsatte retning, hvis de kommer for tæt på. Det skete blandt andet lige efter jeg havde taget billederne, hvor de letter mellem Ida og jeg. De lettede så også mens jeg stod med kameraet for øjet, så blev i den grad overrasket af dem. Ida synes bare de er meget sjove (eller også synes hun det var sjovt at se sin mor løbe små-panisk rundt i cirkler på Rådhuspladsen, mens hun selv løb en anden vej?).

CIFFkids AW14





Udover modeshow og overtøj, nåede jeg slet ikke så meget rundt på CIFFkids som jeg havde kunne ønske, da jeg var en smule sygdomsramt og ikke havde det store overskud. Til gengæld fik jeg nogle gode besøg og snakke hos et par af mine favoritmærker  inden for børnetøj; Mini A Ture og Poppy Rose.

Både hos Mini A Ture og Poppy Rose fik jeg indtryk af, at den kommende AW-sæson ikke bliver så mørk, men bliver holdt i mere klare og douche toner, hvilket jeg synes var dejligt forfriskende at se, særligt taget i betragtning af, at det er tøj til børn.

Modsat (noget af) overtøjet er Mini A Ture's øvrige AW14 kollektion i mine øjne en meget klassisk Mini A Ture kollektion, i flotte farver og med fine detaljer. Mine yndlingscardigans til Ida har alle været fra Mini A Ture og den ene vi har nu har længe været det eneste stykke tøj i strik hun har ville gå med. Så mon ikke sådan en gul glimmer cardi kan blive en ny favorit til efteråret hos både mor og datter?

Poppy Rose var som altid fyldt med de fineste Liberty yndigheder, der i den grad tiltaler mit pige-moder-hjerte. Og så var der spencer-kjoler. Er fuldstændig forelsket i det look, specielt med en lille skjorte under. Noget jeg synes dukker op flere og flere steder og noget jeg allerede nu vil begynde at bearbejde mine børn for at ville gå med. Man har jo lov at håbe...

Eva Elisabeth 1-2-3 år Hurraaaa!

 Da Eva fyldte 1 år, hurraa...

 Da Eva fyldte 2 år, hurraa...


Da Eva fyldte 3 år, HURRAAAAAA!

Tillykke med dagen min egen lille fantastiske mini-me.

SÆLGES: Noah Bed (genopslag)


Sengen her var egentlig blevet afsat, men den mulige køber er sprunget fra. Så nu er den fine Noah Bed endnu en gang til salg.

Det er en højest værdsat og elsket seng og ud over enkelte ridser i lakken fremstår den som ny. Begge aftagelige tremmesider medfølger inkl. skruer.


Du kan læse mere om seng og mål her.

PRIS:
Sengen sælges for 2800 kr uden madras (ny pris 5295 kr)
Med madrs for 3100 kr (ny pris 649 kr)

OBS: Solgt



Skulle man være interesseret sælger jeg også denne skumsengerand, vi selv har haft stående i sengen. Den kan ses i brug her. Den måler: 5 x 30 x 360 cm. Betrækket har jeg selv syet og sat udover det originale Sebra drengebetræk, der altså stadig sidder intakt inden under. Jeg kan ikke helt huske det, men mener det er dette.

PRIS: 250 kr - Skal afhentes på Frederiksberg

CIFFkids AW14 - overtøj



I fredags var jeg forbi CIFFkids børnemodemesse, hvor jeg var inviteret til Ticket2Heavens modeshow, hvor de fremviste deres AW14 kollektion, der bød på flere lovende fornyelser. Udover de fantastisk seje børn, der går i disse microfashion-shows, blev jeg personligt helt skudt i Tickets zebra styles, der kommer i både skibukser, jakker og flyverdragter.





Jeg kom også lidt rundt på den øvrige messe i hyggeligt selskab med Anita og Maria, som det begge var første gang jeg havde fornøjelsen af at hilse på. Vi var blandt andet Mini A Ture's stand, hvor de også kunne vise og fortælle, om flere fornyelser på overtøjsfronten.

Der er blandt andet blevet tilføjet en dejlig blød rævepelskant på mange af deres styles, hvilket både højner det lækre look, men også prisen en anelse. Derfor fåes de fleste af disse styles også stadig uden pelskanten. Derudover kommer Mini A Ture med et lille sats i form af en række neonfarvede skijakker og -bukser.

Pelskanterne er jeg helt vild med og synes det er en lækker eksklusiv detalje på deres i forvejen meget lækre overtøj. Den neonfarvede linje ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. Kvaliteten er den sædvanlige høje kvalitet som Mini A Ture's overtøj er kendt for at have. Og selvom jeg bifalder fornyelser (hvilket jeg i nogen grad synes manglede hos flere andre mærker), så er neon-looket måske en anelse ved siden af i forhold til Mini A Ture's oprindelige "DNA".

Hvad synes du?