CIFF Kids med en 5-årig

Som småbørnsforældre ved, kan det nemt gå begge veje, når man tager sine børn med til noget. At tage 5-årige Ida med til CIFF Kids i Bellacentret i søndags viste sig (heldigvis) at være en rigtig god idé. Ida er generelt ret glad for at kigge på tøj og fine sager (kommer nogle gange selv og vil kigge på diverse webshops på computeren sammen med mig) og som alle andre børn (og voksne?) mere end vild med lækre og søde sager. Og man må sige, at CIFF Kids har det hele - ingen skal i hvert fald gå sukkerkolde fra et besøg der.


Hos Fabelab kiggede vi på det nye skibs-tæppe og bløde sengetøjer og Ida fik afprøvet krone og maske. Elsker deres enkle stil samtidig med, der er tænkt på børns leg og fantasi.




I det hele taget var det sjovt at have et barn med på en messe, der jo er bygget op omkring børneuniverser, men set ud fra voskne øjne, og se, at det rent faktisk tiltaler børn. Ikke mindst Yeswecancan's fantastisk flotte stand.


Fra Petit by Sofie Schnoor ønsker vi os op til flere sko fra til næste år. Så fine!



Og selvom alt det der stilfulde enkle noget, godt kan falde i den 5-åriges smag, så er der nu engang bare ikke noget der slår alt det lyserøde, pink, glimmerdims vi også stødte på. Blandt andet her hos Playforlife's helt vildt flotte stand.
 


Hvem kan stå for fristelsen af kæmpestore heliumballoner?






Og så var der jo tøj. Tøj i massevis og det er jo det vi kan lide! Hvaffor' en kan du bedst lide? ogden der ønsker jeg mig og prøv lige at se den her! Dejligt med et barn, der lader til at dele ens begejstring for tøj- og dimsekiggeri.



Hos NatureZOO (Navnedyret) fik jeg mig en hyggelig snak med Vibeke samt en lille ting til at tage med hjem og udlodde i en give away - den kommer snarligt, så hold øje!




Hos Freds World by Green Cotton var der fremvisning og fortælling for bloggere og ikke mindst Kaj kager. Jeg er især vild med deres navy/sailor look fra SS15 kollektionen og tænker et par lyshårede sommerpiger vild blive så fine i de striber til næste sommer.


Småtrætte, begavede og glade forlod vi Bellacentret og tog en megavarm metro hjem og vi glæder os allerede til næste messe.

Ingen kommentarer