Ska' vi ikke lave en snemand...?


Jeg har flere gange tidligere nævnt Eva og især Idas forkærlighed for små plastikfigurer. Den er bestemt ikke aftaget endnu, og da Ida (ligesom formentlig størstedelen af hendes jævnaldrende medsøstre) er ret besat betaget af Elsa og de øvrige figurer fra Frost, var lykken stor, da hun fik disse figurer i fødselsdagsgave for lidt tid siden.

Figurerne er fra Bullyland og på grund af filmens popularitet var det ikke helt nemt at finde ét sted, hvor de havde alle karaktererne på lager. Men det lykkedes mig at støve dem op rundt omkring, så det kunne blive til et helt samlet hold. Ret fint ikk?

Vidste I i øvrigt, at fordi historien er løst baseret på H.C. Andersens "Snedronningen" (med tryk på løst), hedder figurerne Hans - Kristoff - Anna - Sven netop sådan, fordi det lyder (lidt) som Hans Christian Anderson, når det bliver sagt ud i et? Og at Rapunzel åbenbart er kusine til Anna og Elsa og rent faktisk kan ses ankomme til Elsas kroning sammen med Eugene? Lidt nørdet og lidt sjovt, hvad man sådan kan google sig frem til af fun facts. Jeg har blandt andet læst lidt her og her.

10 kommentarer

  1. Herhjemme er mine børn også vilde med alle former for små plastik figurer - hos Liva på 3 år er det dog alle prinserne der er det største hit. Min søn blev to i fredags, og han er også vilde med figurer. Han har længe leget med alle prinserne, men jeg måtte på jagt efter drenge figurer til ham. Det var faktisk svære end jeg troede, så det må jeg lede efter lidt endnu. Jeg vil nemlig ikke have figurer med våben, hvilket mange af drenge figurerne har.
    Men pige figurer dem kan jeg finde masser af.
    Kh Maria (min-mors-mirakler.blogspot.dk)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes både Papo og Bullyland laver en masse fine "drenge"-figurer, men selvfølgelig har de måske tit et sværd eller lanse. Men Bullyland laver alle mulige fra Disney og der er mange af dem uden våben af nogen art (Anders And, Pluto, Geenie osv.)

      Slet
  2. Du synes sikkert også, at dette er spændende læsning:
    http://www.information.dk/497569

    Mange hilsner
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg helt bestemt! Så tak for det link :)

      Slet

  3. Pudsigt, jeg tænkte faktisk på Snedronningen da jeg så den med et barnebarn, men jeg havde slet ikke set navne-sammenhæng ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den skal man næsten også vide, før man opdager. Men det er meget sjovt med sådan nogle ting synes jeg :)

      Slet
  4. Vi synes nok det var rapunzel vi så i frost. 😃

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lidt sjovt ikk? :)

      Slet
  5. Den er så god! Vi elsker den film herhjemme, og børnene har set den en million gange. Lea på 8 år sagde efter de første 500 gange, at det altså er Rapunzel som ankommer til Elsas kroningsfest, men det troede jeg ikke rigtigt på, før jeg satte mig og selv så efter! Minsandten om det ikke var Rapunzel som kom der ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er lidt sjovt ikk? Og godt spottet af din datter! Jeg så det først efter jeg fik det at vide :)

      Slet