Ælle bælle mig fortælle - som da mor var barn


Jeg er som nævnt i gang med at finde ferieunderholdning/gaver til pigerne til vores (inden alt for længe) forestående charterferie. Og i Børnenes Boghandlen (den ved Runde Tårn) faldt  jeg over disse gamle Ælle bælle mig fortælle-opsamlingsbøger. Jeg blev ret begejstret, for kan huske selv at have haft en bog med flere af disse historier i. Det var en paberback version, der havde den røde Askepot forside på den ene side og hvis man så vendte den rundt havde den en anden forside fra den anden ende af og vist nok et par historier i hver ende.

Den endte med at blive en ret slidt bog, som jeg ikke tror eksisterer længere, men jeg har tit tænkt på, at jeg rigtig gerne ville finde de historier til Ida og Eva, så min lykke og begejstring var stor, da jeg helt tilfældigt fandt dem og købte de 2 bøger som til sammen har alle de historier jeg selv kan huske at have fået læst.

Nu skal jeg bare have tålmodighed til ikke at give dem bøgerne førend vi tager af sted på ferie, så der er nyt læsestof for både børn og voksne. Jeg glæder mig i hvert fald til igen at dvæle ved de fine illustrationer, som jeg pludselig husker så tydeligt fra min egen barndom, nu jeg ser dem igen.





Bonusinfo: Jeg har købt bøgerne i Børnenes Boghandel på Købmagergade, men har set de også kan købes hos Saxo.com.

4 kommentarer

  1. Ah ja. De bøger havde jeg også selv som barn og ved et tilfælde opdagede jeg at min lokale Rema1000 havde dem. Så de endte fluks i indkøbskurven for mine børn skal da ikke snydes for de dejlige historier og illustrationer.

    Det er ren nostalgi.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er så dejligt at genopdage sådanne skattede ting fra ens egen barndom :)

      Slet
  2. Mange tak for at minde mig om de skønne bøger. Dem husker jeg også, jeg er ikke helt sikker på hvorfra, for jeg tror ikke selv jeg havde dem, har muligvis haft dem ude ved min mormor. Men de illustrationer kender jeg i hvert fald ud og ind. skønne barndomsminder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme ;) Og er det ikke sjovt som det kan tricke ens hukommelse, uden man helt eksakt kan sætte fingeren på, hvor man kender det fra :)

      Slet