Pressede blomster



Min mor har introduceret blomsterelskende Ida, for den ædle kunst at presse blomster. Noget jeg egentlig selv havde glemt, men tydeligt husker fascinationen af fra min egen barndomstid. Så nu er vi så småt kommet i gang herhjemme med at finde ud af, hvad alle disse fine pressede blomster kan bruges til - udover at blive flyttet rundt på og lagt frem til pynt alle mulige og umulige steder, hvor Ida synes de pynter.




Vores første forsøg gjaldt udsmykningen af et fødselsdagskort og var med decoupagelak. Det var klart en succes, da lakken holder fint på blomsterne. Efter lakken tilføjede Ida lidt glimmer - bare fordi always ad glitter. Næste gang vil jeg dog bruge en blank lak og noget tykkere papir. Og når nu decoupagelakken kan holde, skulle man måske også se om blomsterne kan bruges til decoupage på andet end papir og måske i kombination med udklip ol.?

10 kommentarer

  1. Så hyggeligt!
    I min barndom pressede vi blomsterne i tykke telefonbøger med supertynde sider.
    Men dem har man jo ikke lige liggende længere.

    Hvad presser I blomsterne i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor havde brugt avis og så med nogle gode tykke bøger over :)

      Slet
  2. Uh, det gjorde jeg også altid som barn. Bøgerne i reolen i stuen var altid fyldt med blomster. Det må jeg også i gang med at lave sammen med Kaja. Tak for genopfriskningen :-)
    Kan du evt gøre det muligt at kommentere med navn/webadresse, så man ikke nødvendigvis skal bruge sin Google-profil?
    Kh Judith

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der kunne dukke blomster op mange steder ;)
      Mht. kommentarer har jeg i en periode gjort det ikke-muligt med anonyme kommentarer, da jeg fik helt vildt mange spam-kommentarer. Men overvejer om jeg skal lukke op igen :)

      Slet
  3. Hvor ser det fint ud - det skal vi da også prøve.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke, det er heller ikke sidste gang vi gør det :)

      Slet
  4. Det havde jeg da også glemt alt om. Lige noget for min datter :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er en god hygge ting :)

      Slet
  5. Vild god ide, som jeg husker at have brugt meget tid på som barn. Det er jeg sikker på, at mine unger også vil kunne bruge meget hyggelig tid på. Tak for tip :-)
    /tina

    SvarSlet