Hurtig syning og tanker om børne-fashion-sense



Min veninde havde for lidt tid siden et stykke Liberty med hjem fra London til mig, der efter lidt overvejelser er blevet til en enkelt og fin nederdel til Ida. Fremgangsmåden er SÅ simpel, at jeg slet ikke kan forstå, hvorfor jeg ikke har syet nederdele på denne måde tidligere.

Af det 135 cm bredde stykke stof, klippede jeg 40 cm af. Syede det sammen til et rør. Lavede løbegang i den ene ende og trak afmålt bukseelastik igennem og lagde nederdelen op for neden. Og vupti, så var der nederdel.

Jeg stylede den med en ensfarvet T-shirt fra H&M, et hårbånd fra Maileg og et par knæstrømper fra Bobo Choses, i et forsøg på et mere afdæmpet og enkelt look til Ida, som hun stadig kunne synes er fint.

Men less is more er næppe et begreb Ida arbejder med i hendes tøjovervejelser. Her hersker more is more, og hvis der er blomstermønster på den ene del, så passer det naturligvis også til (et hvilket som helst) blomstermønster på den anden del. Eller en anden form for matche-logik, der øjensynligt kun giver mening, set gennem børneøjne. Det giver i hvert fald ikke altid mening i mine øjne - og jeg kan ellers så godt lide ting, der matcher (sådan rigtigt) eller på en eller anden (mere logisk) måde passer sammen. Og det er så her, jeg nogle gange på bide mig selv lidt i tungen og så bare trække lidt på smilebåndet, når der udvælges tøj.

Men ovenstående sæt tøj faldt alligevel i Idas smag (selvom hun godt mente, der kunne tilføjes en omgang paillet-bånd på nederdelen), og hun var noget så stolt og yndig, da vi drog af sted til konfirmation sidste weekend. Lige indtil hun spildte brun sauce på T-shirten (både foran og bagpå?!) og måtte skifte til en gul top med en pink glimmer-flamingo på maven. var hun slet ikke til at skyde igennem og nu er den top altså en fast del af sættet..

4 kommentarer

  1. haha kender det så udemærket fra min egen datter, vi har heller ikke altid samme tøj-tankegang. og sjovt nok gælder det også indimellem for manden ;)

    SvarSlet
  2. Hvor er den sød og enkel. Thorpe printet er også en af mine favoritter for tiden, og jeg har næsten lige syet en kjole til Agnes i præcis det stof. Måske jeg skal lave en matchende nederdel til Ingrid af resten? :)

    Her bruges indimellem sammen matche-logik, og der skal jeg altså også bide mig i tungen, hvis ikke jeg kommer til diplomatisk at foreslå en ensfarvet udskiftning. :D

    SvarSlet
  3. Hvor er det et fint sæt.
    Da jeg læste om din datters "pyntesyge" var jeg lige ved at tro, at det rent faktisk var MIN datter du skrev om :D :D :D -Mon ikke det bare er noget der helt naturligt, når man er 4-5 år. Hvis min datter selv tager tøj OG accessories på, ligner hun seriøst noget der er løgn! Hahaha..... Jeg håber og tror, at det bliver bedre med alderen ;-)
    Kh Mette

    SvarSlet
  4. Glimmerflamingo for the win ;0)

    Min Alba arbejder helt sikkert også efter more is more-princippet, specielt når hun udvælger dagens accessories

    SvarSlet