Vi giver et indblik i denne måneds Vores Børn




Her i februar måneds udgave af Vores Børn er vi (eller mest Ida og jeg) case i bladets indblik, der denne gang handler om sansemotorisk træning af børn og om hvor vigtigt det er. Det jeg i interviewet fortæller, er historien om, hvordan vi har fundet frem til og oplevet Idas forstyrrelser i følesansen og selvfølgelig, hvad vi har gjort for at hjælpe  hende.

Her er et lille oprids og opdatering:

Som faste læsere ved, så har Ida fra tid til anden store problemer med sin ekstra sensitive følesans, der kommer til udtryk ved, at hendes tøj "driller". Det kommer i perioder, der for hver gang (synes jeg) bliver værre. I sensommeren blev det rigtig slemt og vi fik en henvisning fra vores egen læge til en udredning på Rigshospitalets børneneurologiske ambulatorium med henblik på at blive henvist videre til noget sansemotorisk behandling - hvis ikke andet skulle vise sig at være galt. Det var der heldigvis ikke. Det er en sansemotorisk forstyrrelse eller ubalance, der skal rettes op på. Den behandling er vi blevet indstillet til, men vi venter stadig på at få en tid til det (sådan noget går åbenbart ikke så hurtigt, det var trods alt i september vi fik den oprindelige henvisning fra vores læge).

I mellemtiden har vi haft rigtig stor glæde af at have Ida til Kranio Sakral massage. Da det i sensommeren/efteråret var allerværst med Idas følesans, var vi afsted 3 gange, hvor Ida blev blidt rettet ud og al tøjirritation forsvandt fuldstændigt fra den ene dag til den anden. Her i januar er irritations-symptomerne dukket lidt op igen, hvorfor vi endnu en gang har været afsted til massøren.

Nu glæder jeg mig til at vi (forhåbentlig snart) kommer igang med den sansemotoriske træning og formentlig selv får nogle øvelser vi kan lave med Ida, så vi kan få rettet op på den ubalance, der så tydeligt er i Idas sanseapperat.
 
Og så vil jeg gerne sige mange gange 1000 tak! for alle de mails og kommentarer, I løbende har skrevet med tips, ideer og gode råd til, hvordan vi kan hjælpe Ida bedst muligt. De bliver alle læst, værdsat og taget til overvejelse - også selvom jeg ikke får svaret på dem alle sammen. Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du sidder og har en særlig viden på dette område.

12 kommentarer

  1. Hvor er det dejligt at hører at tingene har vendt så positivt for jer. Men for pokker hvor syntes jeg det er dårlig der skal gå så lang tid i det offentlig system. Det er for dårligt.... Flot at I deler jeres historie med offentligheden. Er sikker på der er mange der ikke lige tænker i de baner hvis de har børn med lignende symptomer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ, jeg/vi tænkte jo heller ikke lige i de baner til at begynde med og kunne godt have tænkt mig at vi havde rykket på det noget tidligere - specielt taget i betragtning af, hvor lang tid det tager at komme gennem systemet (!)

      Slet
    2. ...og håber at artiklen her, måske kan hjælpe nogle til andre til hurtigere at finde den rette hjælp :)

      Slet
  2. Vi havde stor glæde af børnefysioterapeut Hannah Harboe til Emil. Vi betalte selv, så der var ingen ventetid. Det kostede lidt, men det var hver eneste krone værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo altid pengene værd, hvis det kan hjælpe ens børn, sådan har vi også haft det med kranio sakral massagen, som vi jo selv har betalt for. Men sådan noget ergoterapi (eller hvad vi nu ender i) er ret pebret i længden, så jeg sætter pris på, hvis vi kan få det gennem det offentlige - også selvom det tager noget tid :)

      Slet
    2. Ja for filen. Det er hundedyrt og kræver benhård prioritering i længden. Tror det kostede 6-700 kr. i timen (enetime med hannah). Vi kunne bare ikke få det dækket. Men når jeg ser på, hvordan det forandrede Emil og hele vores familie, så betalte jeg igen, hvis det kom dertil.
      Men det er da superpriviligeret overhovedet at have mulighed for at lave den prioritering.

      Slet
  3. Hvor er det interessant (hvis man kan tillade sig at bruge det ord) at høre om føleforstyrrelser - for det har jeg ikke rigtigt stødt på før. Det lyder som en rigtig god måde, at I har grebet problemstillingen af på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det kan man bestemt tillade sig at kalde det :) Selvom jeg også synes det er lidt træls, så synes jeg også det er lidt spændende, hvordan det sansemotoriske apperat hænger sammen :)

      Slet
  4. SÅDAN Mie - meget modigt og meget lækkert! Kram fra C

    SvarSlet
  5. super super fedt i vælger at fortælle om det så der er andre forældre måske kan genkende problemerne.
    jeg er i dag 24 år og også altid været mega følsomover for alt især strømer er meget irreterende og strømpebukser er det væreste. og så ja generalt syninger og sko puha det er slemt. jeg var bare et hysterisk barn og mine forældre var magtetsløse og skulle da tit hører for mit hysteri eller min mærkelige skovalg osv.
    jeg kan så meget føle ida puha det er slet slet ikke rart og det der med ens ynglingssko så bliver for små eller går i stykker og man får nye selvom det er de samme det er bare ik fedt.
    jeg kan den dag i dag gå med stort set alt men det var ik fedt i teenage årene ik at kunne holde bh ud osv. så håber virkelig i finder noget der hjælper hende ;)
    hilsen natasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Natasja, jeg synes det er så skønt at høre fra voksne, der har haft det som Ida, fordi I kan sætte ord på, på en helt anden måde end Ida kan og det giver mig et rigtig godt indblik i, hvordan hun har det. Jeg har nemlig ikke selv haft det på den måde. Desuden giver det mig også håb for hende for fremtiden, når du fortæller du i dag kan gå med næsten alt.

      Tror desværre, der er rigtig mange, der som børn er blevet stemplet som "hysteriske" uden man rigtig har kunne forstå eller anerkende, der måske har været andre ting til grund for "hysteriet".

      Slet