Smile and wave


Jeg har lavet lidt opdateringer omkring spejlet i vores soveværelse. Både til pynt, hygge og opbevaring.

Jeg har sat mit hjemmegjorte "Smile" billede op sammen med en Wiinblad-plate med både min og mandens stjernetegn.

Billigvoks.dk har fået Redken som nyt mærke i deres sortiment og i den forbindelse tester jeg en "Wave-ahead" hårmouse. Den kan både fremhæve krøller og fald og bruges i både vådt og tørt hår. Jeg kan li' den.

Mine hårnåle har fået et samlingssted i en lille keramikvase/krukke og øvrigt hårdims har fået plads i en porcelænsskål fra Søstrene Grene med bambuslåg, der har fået et nyt lag Rie Elise Larsen papir.

Et enkelt stjerne-greb fra Liebe holder på de armbånd og halskæder jeg oftest går med.

Pot og Pande


Lige pludselig, her over sommeren, har begge mine piger taget et ordentligt hop, er er pludselig blevet så store at se på. Og så er de mere end nogensinde hinandens allierede og har et mere og mere ligeværdigt forhold. Jeg kan blive helt misundelig på deres særlige bånd. Og stolt!

PS: De fine jersey-huer de har på, har jeg købt hos Smuttii.dk og var egentlig årsagen til denne lille fotosession, hvor de bare begyndte at sidde og fjolle og pjatte med hinanden.

Hyl..., hyl.., hylder i køkkenet


Vores køkken er lavet (af nogle forrige beboere) helt uden skabe og hylder - kun med skuffer. Siden vi flyttede ind, har jeg haft lyst til at have en eller anden form for åbne hylder eller glasskab til noget af vores glas og porcelæn. Ting tager som bekendt tid, men nu er det alligevel sket, at vi både har fundet nogle passende hylder OG fået dem sat op på væggen. Og selvom jeg synes isbjørnene gjorde det rigtig godt på lige denne væg, så synes jeg det er så skønt endelig at have fået nogle hylder og ikke mindst at få hævet nogle af yndlingstingene frem fra de dybe skuffer til fri beundring.

Blandt andet små skåle og fade fra Liebe og Royal Cph. og ikke mindst noget af det fine keramik, min egen kusine har lavet og foræret os.


Derudover har jeg også fået plads til hele min, efterhånden ikke så lille, samling af Mumi-krus. Dem har jeg faktisk været lidt i krise over, fordi jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle stille op med dem, da der nu er så mange. Har leget lidt med tanken om at sælge lidt ud af dem, men det ville også være lidt mærkeligt, når nu det er en samling. Men nu har de, indt til videre i hvert fald, fået sig en hylde, hvor de kan stå samlet alle sammen (omend jeg synes det ser en lille smule mast ud). Og så har jeg besluttet, at min samling af Mumi-krus nu er fuldendt, der skal ikke købes flere (lige meget, hvor fine de så end er!).

Hylderne som (nogle) af Mumi-krusene stod i før, er lavet om til  krydderihylder, hvilket fungerer rigtig fint, da de hænger tæt på kogepladerne - og igen er det super rart ikke at skulle ned i en skuffe for at rode efter krydderier i diverse små poser og beholdere. Det betyder så også, at jeg har måtte anskaffe os nogle krydderiglas, for at det kan se lidt pænt ud på hylderne. Jeg har valgt den helt billige (men stadig pæne, synes jeg) løsning med glas fra IKEA og mærkater lavet af Masking Tape. Og heldigt som det lige passer, at der nu er plads tilbage på hylderne til lige præcis de 8 sidste krydderiglas jeg mangler.



På Instagram...


Her er mine, for tiden, mest like'ede fotos på Instagram. Du kan se dem og mange, mange flere ved at følge mig og min daglige mini-blogging her.

PS: Jeg har brugt App'en Instafy, til at finde frem til de mest populære billeder på min profil. Smart, smart.

Selvtilfreds - nu 2 færdige babybøger på hylden


Okay, jeg ved godt jeg er lidt pisse-irriterende nu. Men jeg er også bare helt vildt tilfreds med mig selv. Jeg har nemlig fået lavet det "man" ellers siger man aldrig for gjort. Jeg har nemlig færdiggjort babybog til barn #2!

Selvom det har taget noget tid, vil min selvtilfredshed over rent faktisk at have fået det gjort, ingen ende tage. Her følger derfor en regulær billedspam til både pral og inspiration for andre.


Ida har selvfølgelig også en lignende bog og jeg har så vidt muligt forsøgt at have samme indhold og milepæle med i begge bøger. Idas bog kan du også se mere om her.


Begge babybøger er lavet på helt "gammeldags" facon, med fremkaldte billeder, klippe-klistre og håndskrevne tekster. En gang lavede jeg altid sådanne fotobøger, men efterhånden som digitaliseringen tog over og mit antal af billeder eksploderede har jeg ikke rigtig haft tid (eller lyst) til at følge med på den måde længere. Derfor er det også lidt hyggeligt at tænke på, at dette nok er de sidste 2 fotobøger jeg kommer til at lave på denne måde. For fremtiden vil jeg rigtig gerne lave mange flere fotobøger, men så bliver det på den digitale måde. Det roder heller ikke så meget på skrivebordet, selvom det nu også har sin charme...


Nyt sengetøj i ny Liberty


Jeg har for første gang handlet hos Shaukat i London. Jeg skulle nemlig bruge et par meter til nyt junior sengetøj til Eva og havde i den anledning kastet min kærlighed på et af Liberty's nye AW13 print, nemlig dette rosa Betsy Ann. Jeg har ikke kunne finde det nogle steder her i Danmark, og godt det samme, for selv med moms og fragt osv. blev den samlede pris billigere end de meterpriser jeg kender på Liberty herhjemme fra. Så det bliver nok ikke sidste gang jeg handler skønne Liberty-stoffer der fra.

Så snart jeg fik det hjem satte jeg saks og nål i det og fik hurtigt lavet et sæt junior sengetøj. Synes nemlig det er noget af det lækreste at kunne rulle sine små puttebørn i Liberty. Man altså også bare sove bedre i dyner betrukket af så blødt og yndigt stof!

Ida har stadig sit grønne Mitsi sengetøj og det holder sig simpelthen så flot og blødt efter både vaske og tumblinger og det er tydeligt at mærke, at der her er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Desuden er det faktisk ikke dyrere at sy junior sengetøj af Liberty end at købe et sæt fra fx. Ferm eller Småfolk - det kræver selvfølgelig bare lige, at man har mulighed for at sy det selv.


Pink passion!


Jeg har lavet en ny pude i håndsyet patchwork af sekskanter. Den går godt i spænd med min genfundne forkærlighed for alt i den pink farveskala. Det er en kærlighed, der til tider er blevet godt undertrykt, men nu byder jeg den igen velkommen med åbne arme. Pink er bare pænt!

Mere Masking Tape


Ligesom med den almindelige Masking Tape, er jeg efterhånden også begyndt at bruge mine MT cirkler mere og mere. Ja, snart er der faktisk ikke det sted, hvor jeg tænker, om en cirkel ikke ville kunne gøre det godt.

Her over har jeg lavet et Seventy Tree-inspireret lille billede med cirklerne og her under er det børnenes natbord, der har fået en omgang lilla pletter.


Cityline af masking tape - DIY


Jeg har efterhånden samlet lidt på Masking Tape i et stykke tid, alene af den grund, at jeg synes det er helt vildt flot. Men jeg har været noget længere tid, om rigtig at finde ud af, hvad jeg skal bruge det til. Altså, jeg har godt vidst hvad det er til, bare ikke hvad jeg skulle bruge det til. Efterhånden er det dog begyndt at snige sig ind hist og pist i små kreative udfald fra min side.
I vinters viste jeg på Instagram, en æske min veninde havde dekoreret med en cityline af Masking Tape. I dag har jeg forsøgt at gøre hende kunsten efter, blot på en almindelig hvid urtepotteskjuler fra Ikea. Ud over de forskellige højhuse af forskellige bredder tape, har jeg sat en neonkoral cirkel (også fra MT) over byens tage som en varm nedgående sol. Resultatet er blevet ret fint synes jeg selv.


PS: Både tape og cirkler kan du blandt andet få her.

I hvert fald...

Eva har i hvert fald en god stil!

Eva er begyndt at understrege de fleste af hendes udtalelser med et "i hvert fald". Det lyder simpelthen så kært og skørt, når det lille menneske udtrykker sig på den måde. Det har længe været i sætninger som "nu bliver jeg i hvert fald hentet" og "det er i hvert fald min tallerken". Men her til morgen udvidede hun den lidt, da vi sad ved legekøkkenet.

Mig: "neiij, er det en kage du har fundet der, Eva?"
Eva: "det er i hvert fald ikke en bolle"
...