Til salg: Barnevognskæder


Efter min tur på loppemarked i sidste uge, har jeg fået produceret nogle flere Candystring-agtige barnevognskæder.

De er nu til salg her og på Instagram. Er du interesseret i en af dem, så skynd dig at sende en mail til pralerier@gmail.com.

Kæderne er hæklet i uld eller uld-blandinger og har alle en lille bjælde i den midterste kugle.

Bemærk alle priser er inkl. forsendelse.

Kæde 1 - grøn. Ca. 80 cm lang. Pris 120kr. inkl. forsendelse. SOLGT

Kæde 2 - blå. Ca. 80 cm lang. Pris 120kr. inkl. forsendelse. SOLGT

  Kæde 3 - lyslilla. Ca. 80 cm lang. Pris 120kr. inkl. forsendelse.

  Kæde 4 - pink. Ca. 80 cm lang. Pris 120kr. inkl. forsendelse. SOLGT

  Kæde 5 - råhvid. Ca. 80 cm lang. Pris 120kr. inkl. forsendelse. SOLGT

Kæde 6 - cerise. Ca. 80 cm lang. Pris 90kr. inkl. forsendelse. Lidt billigere, da den er første kæde og har lidt "begynder-fejl" - dog ikke noget af større visuel betydning. SOLGT


Verdens bedste sommerlige salat


Dette er uden tvivl min all-time favorit, hvad angår friske sommerlige salater. Den har ganske simpelt det hele til en fuldendt smagsoplevelse; det sure, det salte, det bitre og det søde - i form af henholdsvis cherrytomater (gerne de ikke helt solmodnede), fetaost, ruccola og vandmelon. Perfekt tilbehør til et rigtig godt stykke kød.



God brug af digitale billeder #2: vendespil + give away



Forleden viste jeg én god måde at få brugt sine digitale billeder på. Og her kommer så en anden, nemlig et vendespil personliggjort med egne dine egne billeder trykt på.

Jeg har fået et spil fra Cewe som jeg har lavet med et udpluk af mine instagram-snapshots med børnene på fra det sidste års tid. Det var nemt at lave og det ser vildt godt ud at få de små mobil-fotos ud på pap. Det gør også selve spillet en lille smule sjovere, når børnene kan kende dem selv, på de billeder de er på jagt efter.



Du kan selv lave dit eget vendespil her - eller du kan starte med at prøve lykken her på bloggen.

Ved at ligge en kommentar til dette indlæg, er du nemlig med i lodtrækningen om 1 stk. vendespil. Jeg trækker en vinder mandag d. 8. juli 2013.

PS: Du er selvfølgelig mere end velkommen til at dele det glade budskab og låne løs af billederne til det formål.

OBS: Der er trukket en vinder!

Kom og køb! - i morgen på Onkel Danny's plads


Blot en lille reminder om loppemarked i morgen på Onkel Danny's plads, hvor min veninde og jeg slår klapbordene op til årets fedeste loppe-bod.

Kom glad og køb løs.

Ida i Downton Abbey-stil


I går holdt Ida og jeg en fridag sammen, blandt andet fordi hun skulle til 4-års undersøgelse hos lægen og have sin vaccination. Efter et yderst veloverstået lægebesøg (ingen tårer kun et AV!, 102 cm høj og 16,7 kg) gik vi på Idas eget initiativ en tur i Frederiksberg Centret. Den tidlige skoling i shoppingcentrenes forunderlige verden ser ud til at have givet pote.

I H&M fik Ida lov til selv at vælge en kjole eller en T-shirt for nogle af sine fødselsdagspenge og selvom hun også var henne og ae lidt på en meget lyserød T-shirt med en kat på, så blev det denne fine kjole hun valgte at købe - helt uden tøven. Stråhatten var sat ned til 30 kr så den fik hun også lov at tage med og hun har på det nærmeste sovet med den på i nat.

Jeg tror jeg er næsten lige så begejstret for sættet som Ida selv. Synes hun er noget så fin i denne lidt Downton Abbey/20'er stil. Og til en samlet pris på 110 kr er det også et sæt jeg ikke er så ængstelig over, at hun insisterede på at have på i børnehave i dag, hvor de også skal på tur til Hareskoven.

Onkel Dannys Loppemarked

Jeg har et skab som jeg løbende fylder med legetøj, tøj og sko som pigerne er vokset sig for store til. Skabet er ved at være godt fyldt nu - ja faktisk er det blevet tømt et par gange og indholdet båret på loftet i tasker og sække. Heldigvis har min veninde og jeg fået en stand på Onkel Dannys Loppemarked nu på søndag (den 23. juni 2013), hvor jeg satser på at få gjort et godt indhug i lagret. Er du i nærheden skulle du tage og kigge forbi. Jeg sælger masser af brugt børnetøj, både købt og hjemmesyet, legetøj, bøger, fodtøj og lidt andre gode brugte ting.


Derudover pusler jeg også med at få færdiggjort lidt nye sager til at have med; et par aber, patchworkbolde og så min nyeste ting, barnevognskæder a la LuckyBoySundays Candystrings.





Min veninde har en masse lækkert voksen tøj med plus diverse. Så der skal helt sikkert nok være noget for alle alene i vores lille stand - bare vi så også har vejret med os.

God brug af digitale billeder #1: fotobøger

En gang fik jeg altid fremkaldt og ordnet alle mine billeder. De kom alle sammen i fotoalbums og de bedste lavede jeg specielle fotobøger af, med dekorerede sider, håndskrevne tekster osv. Sådan lidt scrapbook-agtigt. Det gør jeg ikke rigtig mere. Til gengæld tager jeg nok 3 gange så mange billeder end jeg gjorde før i tiden, hvilket nok også er en stor del af forklaringen på, hvorfor jeg ikke gør det mere. Tænk bare på det limstifts-forbrug jeg ville have, hvis jeg skulle klistre alle de billeder ind i mapper...

De digitale fotobøger man kan lave er en rigtig god måde, at få brugt og fremvist nogle af de mange fine billeder man går og tager, synes jeg. Det er hurtigere og langt nemmere og man får slet ikke limklister på fingrene.

Her har jeg, sponsoreret af Pixum, lavet en fotobog fra vores helt fantastiske Mallorca-ferie sidste år. Skønne minder fra en skøn ferie nu samlet i en lille bog. Det kan klart anbefales.



Hvert år til jul giver vi også en stor fotobog til Ida og Evas bedsteforældre, med nogle af de bedste billeder af børnene fra de forgangne år (og jeg behøver vel ikke sige, at det er et sikkert gavehit hvert år). Til formålet har vi prøvet forskellige leverandører og jeg synes klart Pixum til dato har været det firma, der har leveret det bedste produkt.

Familiære ligheder


Her i vores lille familie er der ingen tvivl om, at vi har fået en lille mini-me hver. Ida ligner sin far og Eva ligner sin mor. Samtidig ligner de også hinanden mere og mere, uden at jeg synes Ida ligner mig mere eller Eva sin far mere. Synes det er sjovt at betragte, hvordan genmasserne fordeler sig mellem forældre og børn og søskende i mellem. Og sjovt at høre, hvor forskellige opfattelser folk egentlig kan have af, hvem der ligner hvem, alt efter hvilket forhold de har til børn og forældrene.

Trodsig to-årig





Så er vi ellers lige nogle, der er stødt ind i en trodsig to-årig!

Godt man ved det "bare" er en fase. Og heldigt, at hun er så meganuttet samtidigt, så man (for det meste) trækker lidt på smilebåndet af hendes demonstrative udfoldelser.

Få 'av!-fri' udredning af morgenhåret og 10% rabat hos Billigvoks.dk



Hvis der er noget mine børn mestrer til topkarakter, er det at få det vildeste morgenhårs-garn - og ikke kun om morgenen. Deres hår ligesom bare eksploderer i løbet af dagen og ingen af dem er særligt vilde med elastikker eller spænder til at forsøge at tæmme det en anelse. Udredning af håret er selvsagt heller ikke en af deres store favoritter, så det bliver gennemtvunget med hår hånd, for jeg synes godt, at de må se en lille smule friserede ud - om ikke andet så bare, når vi forlader lejligheden om morgenen.

 


Det hjælper lidt, at bruge balsamspray, der gør udredningen mindre av!-fyldt. Lige nu afprøver vi denne balsamspray specielt til børn fra Paul Mitchell og vi er allerede blevet ret glade for den.

Vi afprøver den fra Billigvoks.dk, som jeg jo har et løbende samarbejde med og som har et kæmpe udvalg af hårprodukter og kosmetik til virkelig favorable priser. Mit samarbejde betyder, at jeg fra tid til anden får forskellige produkter til at teste og omtale. Men nu kommer det også jer læsere til gode.

 

Du kan nemlig, som pralerier-læsere få 10% rabat på alt, hvad du køber fra Billigvoks.dk i hele juni måned! For at opnå rabatten skal du blot indtaste rabatkoden pralerier i rabatkodefeltet, når du afgiver din bestilling, så bliver de 10% automatisk fratrukket inden du betaler.



Sommer-favoritsæt

Har et godt bud på, hvad der bliver sommerens favoritsæt til Eva i år...



Bloomers: Hjemmesyede i det lækreste Liberty-agtige bomuld fra Stof2000.
Body: Bobo Choses købt hos Barnlil'.

Vind en valgfri plakat fra Corby Tindersticks


Lige nu har du muligheden for at vinde en fin, fin filtplakat fra engelske Corby Tindersticks som den på billedet herover.

Det er på Barnlil'-bloggen her du skal hoppe over for at være med i lodtrækningen. Og ellers kan du se (og købe) hele Barnlil's udvalg af Corby Tindersticks produkter lige her i Barnlil'-webshoppen.

Er det ikke bare nogle fine sager?

Fantastisk polterabend

Udover fødselsdagsfejring af flere omgange for min yndlings 4-års-fødselar Ida, stod den forgangne weekend også på polterabends-fejring for min yndlings bride-to-be Melissa.


Selvom jeg er sådan lidt lunken på polterabend-konceptet i sig selv, så synes jeg alligevel altid at disse dage bliver rigtig gode, sjove og hyggelige. Især når de er arrangeret så godt som den jeg var til i lørdags (thumps up til teamet), og når det er for og med nogle af de sødeste og dejligste damer jeg kender.

Til inspiration til andre, der måske også er ved at planlægge polterabend, er her nogle af de programlagte ting vi foretog os:
  • på brun bodega og spille billard (bruden vs. alle andre) akkompangeret af kolde øl med sidevogn. God ting at få skudt dagen i gang med.
  • Asti-/neglelaksstafet. En (lille) flaske Asti bundes, hvorefter man løber ned og snurrer 10 gange rundt om en flaske neglelak for derefter at lakere den, der venter dernedes negle. Herefter løber den med de lakerede negle ned bag køen og den næste bunder sin Asti og løber op og snurrer og lakerer og så fremdeles. Det bliver ikke kønt, men det er sjovt.
  • mad til frokost og aften, der bliver leveret.
  • instruktion i fælles korsang.
  • tatovør, der kommer og bilder bruden ind hun skal have en rigtig tatovering...
  • bartender der kommer og instruerer i og laver dejlige cocktails hjemme inden turen evt. går videre i byen.

Fantastisk fireårs fødselsdag



I fredags fyldte min skønne og finurlige lille Ida 4 år - en skøn og varm solskinsdag, nøjagtig som den dag hun blev født. En af gaverne fra Jesper og jeg var en Klokkeblomst tryllestav med et tilhørende gavekort til køb af en Klokkeblomstkjole. Vi havde planlagt at holde en fridag med hende helt alene, hvor vi tog sammen ind og købte kjolen i Disney-butikken på Amagertorv, hvor Ida ikke har prøvet at være før. Og det var bare en kæmpe succes og sådan en hyggelig dag både for os og for Ida.

Efter købet af kjolen gik vi en lille tur ned af Strædet, hvor Ida, iklædt sin nye kjole, høstede mange smil og småkommentarer med på vejen og hun strålede om kap med solen og nød bare al den særlige opmærksomhed hun fik på sin fødselsdag, som vi har gået og talt ned til i flere uger.

Sådan en god dag er bare hele ventetiden og nedtællingerne værd.