Vores jul er forløbet så fint og fornøjeligt som vi kun har turdet håbe på! Maden var vellykket og i rigelige mængder. Både børn og voksne hyggede sig. Og der var ingen sure miner eller nedsmeltninger hos pigerne, trods store mængder af gaver og konfekt og langt overskredne sengetider. Tværtimod var de så sukkersøde, taknemlige og velopdragne, at det nærmest hvinede lidt i tænderne. Så ved midnatstid da alle gæster var kørt og børnene puttet, gav Jesper og jeg hinanden en high-five og roste os selv for en vellykket debut som juleværter.
I går var vi selv gæster til julefrokost i min familie. I dag slapper vi af og får for alvor indviet julegaverne. Efter frokost tager Ida og jeg ind og ser Frost, mens Eva og Jesper får sig en velfortjent og tiltrængt middagslur.
Indtil videre er dette en af de dejligste juleferier jeg kan huske.
loading..
Hæhæ, præcis på samme måde herhjemme og vi nyder det i store mundfulde :-) Rigtig glædelig jul
SvarSletja det er bare så skønt ikk? Og i lige måde :)
SletDejligt med sådanne minder. Her forløb det også super. Det er skønt når det bare kører.
SvarSletJa, det er dejligt at have fået sådan en god start som juleværter. Så tør vi godt igen en anden gang :)
SletDet lyder dejligt og sikke et fint billede :)
SvarSletDet har det også været - og tak :)
Slet