En tirsdag i mit liv

Inspireret og opfordret af Ulla og Ninna forsøgte jeg hele dagen i går at tage billeder af min dag. Det er et sjovt lille projekt at kaste sig ud i og jeg kan kun opfordre andre til at prøve det. Jeg fik i hvert fald sat nogle tanker i gang hos mig selv omkring vores daglige rutiner og hvad man egentlig gør og når på sådan en helt almindelig tirsdag.

De sidste par uger og ca. året ud går jeg på kursus inde på Kommunikationsforum, hvor jeg er ved at blive klogere på og (endnu) dygtigere til styring af digitale kommunikationsprojekter. Hvad der skal ske herefter ved jeg ikke helt endnu, men jeg kan i hvert fald tilslutte mig, at hverdagen er en foranderlig en og selvom man synes man går lidt i en daglig trumme-rum, så er der jo egentlig sjældent 2 dage, der er ens. Og lige så meget som jeg holder af ferier, weekender, højtider og andre festlige lejligheder, så holder jeg i den grad også af hverdag. Trods fejl og mangler hist og her, indeholder min hver dag nemlig mange af de ting, jeg som barn/yngre drømte om "når jeg blev stor". Og det er da herligt at få fokus på!

Her kan du se, hvordan jeg kom igennem gårsdagens tirsdag med min iPhone4 i hånden.

Normalt kører vi turnus herhjemme og skiftes til at stå op og lave morgenmad til pigerne, mens den anden er i bad. Men i dag er Jesper taget af sted før vi andre stod op, for han skal møde tidligt på arbejde. Vi har ikke særlig lang transporttid nogen af os, så hvad der er tidligt for os, ved jeg er "normal" tid for mange andre.

Vi står stort set heller aldrig op før vores børn, selvom vi tit snakker om, at det kunne være smart hvis vi gjorde det :) I dag er dog en undtagelse, for jeg kommer op, da Jesper går og når at komme i tøjet, lave kaffe, starte på madpakke og stille morgenmad frem, inden jeg går ind og vækker pigerne.

Begge piger har været længe oppe dagen før, hvor de var med mig ude hos nogle veninder og de sover ekstra godt her til morgen og jeg strækker den så længe som muligt med at vække dem. Nænner det næsten ikke...

Mens børnene er bænket ved bordet plejer jeg som regel at ordne deres hår, mens de sidder nogenlunde stille. Vi sidder (stort set) aldrig ned og spiser morgenmad sammen alle sammen, da Jesper og jeg ikke er de store morgenmadsspisere selv. Af flere grunde gad jeg godt lave om på dette, men det er lidt svært at ændre på, når først man har fået en rutine i ikke at gøre det.

I dag er vi ved at have lidt travlt, for uret viser lidt i 8 og vi skal helst være ude af døren kl. 8.15. Næsten lige meget, hvor travlt vi har om morgenen, sørger jeg dog for at redde sengen i soveværelset. Resten af lejligheden kan mere eller mindre sejle (helst mindre), men sengeredningen bliver topprioriteret. Jeg hader nemlig at komme hjem til synet af en uredt seng og eftersom soveværelset ligger lige overfor hoveddøren er det, det første man ser, når man kommer ind af døren.

Tid til tøjudvælgelse og dagens første nedsmeltninger. Her gælder det om, som den voksne, at holde hovedet koldt og tålmodigheden i top. Når det kniber lidt med det, går jeg ind ved siden af og arbejder videre med mit eget hår og make-up.

På mirakuløs vis kommer vi alligevel alle i tøjet og vi suser over til vuggestue/børnehaven, som heldigvis er i samme hus og kun 2-300 meter fra vores bopæl. Det er stort set altid mig, der står for aflevering og afhentning, fordi jeg har de korteste dage ift. Jesper. Da jeg i dag skal (skynde mig!) videre på min cykel bagefter ryger begge børn op på børnesædet, der har sådan en lille ekstra plads mellem sædet og sadlen. Det synes de er meget sjovt, selvom Eva som regel er lidt skuffet over jeg ikke sætter mig og cykler med dem på denne måde.

Jeg har nu et kvarter til jeg skal møde og jeg ræser videre på min cykel og, måske pga. vejret, er der ikke så mange cyklister ned ad Gl. Kongevej som der kan være mellem 8 og 9 om morgenen, så jeg når lige akkurat at nå det på minutten.

Vand, kaffe, gruppearbejde, frokost og mere kaffe og en spændende dag suser af sted.

Klokken er lidt i 16 og jeg vender snuden den anden vej igen. Jeg har lovet pigerne, at vi skal lave superhelte-masker, når vi kommer hjem, så gør lige et stop i boghandlen for at købe karton, da jeg ved vi er løbet tør.

Børnene indfanges i garderoben og får overtøj på og vi triller stille og roligt hjem ad fra "Verdens Bedste Børnehave" - et udsagn jeg er meget enig i og som jeg glædes over, hver dag jeg afleverer mine børn derovre.

Sådan en trappe kan være hård at overskue...

Mens vi laver masker kommer Jesper hjem fra arbejde. En rigtig god frynsegode ved hans arbejde er, at man kan bestille okay god aftensmad til at tage med hjem. Det er ren luksus de dage, hvor han har det med hjem, for så skal man ikke tænke på at skulle handle og hvad man skal lave af mad.

I dag er lige præcis en af de luksusdage, hvor maden bare skal varmes og vi spiser omkring 17.30.

Herefter står den på generel oprydning og da vi har haft lidt natlige uheld med blodnæse hos den ene og tissetår hos den anden, går Eva og jeg i vaskekælderen og er så heldige at få den sidste ledige tid, så de kan få rene dyner og lagner.

I mens jeg rydder lidt op, bliver der stenet igennem i sofaen og vores nye fjernsyns 3D-feature bliver også lidt afprøvet.



Da dette jo ikke er en helt almindelig tirsdag skal vi også lige ud og gå lidt inden putte-tid, så vi kan få sat et par krydser og gøre brug af vores borgerret.

2 meget trætte børn er nu klar til putning, som jeg står for i dag. Jeg er begyndt at læse Bjarne Reuters Betram-bøger for dem, til min egen store fornøjelse. Det er liiige niveauet over, hvad Eva kan følge helt med i, men hun lytter alligevel lidt med og så husker vi også at læse bøger, der er mere på hendes niveau ind i mellem. Med Jesper læser de Smølferne og jeg tror de nyder afvekslingen i, hvem der læser hvad.

Go'nat, go'nat.

Så er det blevet voksen-tid! Jeg kryber ud i min "hule", hvor jeg som regel sidder ved computeren og surfer lidt rundt på nettet, laver blog-indlæg osv. eller ser serier mens jeg hækler eller syer eller andet. Som I kan se står/ligger/roder det hele lige ved hånden. I dag kaster jeg mig over et afsnit af Homeland, men opgiver efter et kvarter, da jeg er for træt til at koncentrere mig.

I stedet gør jeg mig soveklar og tjekker en sidste gang om alt stadig er ro og fred i børneværelset og ligger mig ind i sengen til Jesper (der er små-sløj og er gået tidligt i seng) og ser lidt valg-opdateringer mens jeg spiller Candy Crush (og får langt om længe knækket bane 117!). Og så er det ellers Godnat og tak for i dag.