Klar til vinteren i gammelt nyt


På et tidspunkt sidst på vinteren, blev jeg lidt impulsiv og gjorde noget jeg ellers aldrig har gjort før. Jeg satsede og købte fodtøj til mine børn en hel sæson forud. Det var bare så fristende, at få 2 par Bisgaard vinterstøvler til lige knap, hvad man ellers giver for 1 par. Og specielt, når der lige var tilbage af samme model i præcis de 2 størrelser jeg satsede på at skulle bruge her til den kommende vinter. Selvom vi kun skriver september nu, begynder jeg dog at tro på, at mit sats ikke har været forgæves og størrelserne ser stadig ud til at være de rigtige. Jahuu!

Fordi jeg blev lidt grebet af det, der tilbage i slutspurts-udsalgs-tiden, fik jeg også købt 2 ens vinter-dunjakker fra Mini Nümph til pigerne. Jep, jeg er nu helt officielt den der mor, der har børn i helt ens (over)tøj (og jeg skammer mig ikke en gang over det - de kommer jo til at se SÅ søde ud!).

Hvad med jer? Har I gode erfaringer med at købe udstyr på udsalg til flere sæsoner forud? Jeg har som sagt ikke gjort så meget i det før og slet ikke med sko, da jeg synes de er så svære at beregne. Men der er jo virkelig mange penge at spare, hvis man kan/tør gøre det.

6 kommentarer

  1. Sikke nogle lækre støvler..... Heldige piger

    Nej jeg har egentlig ikke rigtig købt på forskud før! Da det ligesom for dig har været lidt svært at vide hvilken str. Osv. Især sko, støvler og sandaler..... Men tror faktisk jeg vil overveje at gøre det! Man kan næsten altid komme af med nyt og ubrugt tøj/sko på trendsales, hvis man sætter prisen rigtig!
    BTW jeg kan også finde på at klæde mine piger ens! Det er bare så kært!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tænkte også, at hvis det gik helt galt måtte de kunne videresælges ret nemt, når det er ubrugt.

      Slet
  2. Jeg har altid købt vintertøj og støvler forud og jeg har endnu ikke prøvet at jeg ramte skævt med størrelser.

    Jeg købte til udsalgsslutspurt de lækreste Bisgaard støvler til Emma til 250 kr. og de sorte Sorel støvler til Sille til minus 75 %. FEDT med sådan nogle kup.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo helt vildt hvad man kan spare - det kan der jo også godt gå lidt sport i ;)

      Slet
  3. Jeg tør ikke med fodtøj men har gjort det med overtøj og ja der er penge at spare:). Jeg har også klædt mine piger ens men den store syntes ikke det er sjovt mere, desværre;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er nok med at udnytte muligheden nu, mens de er små og stadig synes det er sjovt at være ens klædt ;)

      Slet