Ida og benklæder - en længere smøre om et anstrengt forhold

Som jeg tidligere har nævnt, har Ida en ekstrem sensitiv taktilsans (følesansen), hvilket primært giver udslag i forbindelse med hendes tøj. Og i særdeleshed med hendes benklæder. Vi har siden det tidlige forår haft en lang god periode, hvor det ikke har været et så voldsomt problem for hende (og os). Vi har børstet og trykket i perioder og vi har vidst, hvordan vi skulle styre uden om problematiske tøjstykker. Det har i den grad også hjulpet, at vi har haft en lang og varm sommer, hvor nederdel og bare ben har været muligt stort set hver dag.

Nu er det desværre ikke muligt længere og vi er løbet panden mod en mur igen i forhold til at få iklædt Ida noget tøj. Jeg synes for hver gang, vi støder ind i disse perioder, at det bliver værre. Vi børster og trykker nu hver dag og gerne flere gange, hvis vi husker det. Men det har bare ikke den samme store forandrings-effekt, som det har haft tidligere. Ida har det stadig meget, meget anstrengt med hendes tøj og særligt hendes benklæder!

Det er mega frustrerende. Til gengæld er jeg glad for, at jeg nu ved at det rent faktisk er et reelt og anerkendt problem for flere mennekser, og at det ikke blot skyldes, at vi har en hysterisk og trodsig datter, der ikke er "blevet opdraget ordentligt". Når Ida ikke vil have noget på sine ben, er det ikke fordi hun er stædig og grænsesøgende, det er simpelthen fordi hun rent fysisk ikke kan holde ud at have noget på. Og når man så er en lille temperamentsfuld dame, så går det ikke stille af sig, når der forsøges med tøj på underkroppen.

Vi har snakket en del om det, både os voksne i mellem og med Ida. Hun ved hun føler det at have tøj på, anderledes end andre børn (og voksne). Vi fortæller hende, så ofte vi kan, at det er helt okay, at hun har det sådan (og at man ikke behøver at skrige, når det driller, men bare tage tøjet af og sige det stille og roligt). En dag sagde hun til mig, at hun bare ville ønske, hun var ligesom os, og at hun gerne ville gå med en masse forskelligt fint tøj, hvis bare det ikke drillede. Når ens 4-årige datter helt alvorligt fortæller en sådan noget, skal man lige synke klumpen i halsen, før man fører den samtale videre...



Efter at have opgivet at finde nogle som helst former for bukser i butikkerne, har jeg nu forsøgt at sy nogle meget løse haremsbukser i en tynd og blød viscose-jersey og med ribkant i livet. Og de virker (halleluja!) og jeg er mere end nogensinde glad for, at jeg selv kan sy. De sidder hen over numsen og langt ned ad benene, som de nederdele hun har været vant til at gå med hele sommeren, og så er de helt løse på det nederste af benene, så de ikke rør eller driller. Jeg har forsøgt at afslutte med smock og ribkant forneden, men så tager hun dem ganske enkelt ikke på. Nu har jeg så sat en mindre produktion i gang, så vi har lidt bukser at skifte med. Herefter er næste skridt at få udskiftet sandalerne med nogle strømper og lukkede sko.

Men udover at finde frem til noget nogenlunde årstidspassende tøj, forsøger vi også nu at finde frem til en måde at hjælpe Ida på mere langsigtet. Det kan nemlig godt være, at det lige nu primært er et fysisk problem, men jo mere bevidst hun bliver om det jo mere fylder det også psykisk. Og jeg kan godt blive nervøs for, om det på lang sigt vil sætte sig som en psykisk barriere for hende i forhold til tøj og hendes egen krop, hvis ikke hun bliver hjulpet på en ordentlig måde. Vi har derfor sat gang i flere ting vi skal have undersøgt og afprøvet. Jeg har selv tænkt på både ergo-, zone-, kranio-sakral- og fysioterapi og forhåbentlig er der noget af det, der er relevant og kan hjælpe.

Hvis du har erfaringer med nogle af disse behandlingsformer eller vil foreslå en helt anden type, vil jeg meget gerne høre om det.

16 kommentarer

  1. Kære Mie,
    Jeg tænkte på, om du mon kendte hende her https://www.facebook.com/pages/Connie-Nissen-B%C3%B8rneergoterapeut-Sansemotorik/251582351575366?fref=ts
    Jeg har ikke personlige erfaringer med hende, men hun virker til at have en rigtig fornuftig tilgang?
    Mange hilsner Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, har kigget lidt på hendes side og på Facebook og der kan meget vel være nyttige informationer at få derfra.

      Slet
  2. Hej Mie,
    Det er godt, I er så opsøgende og vil finde en behandlingsform, som kan hjælpe Ida, når det påvirker hende så meget. Jeg er ret sikker på, ergoterapi er det helt rette for Ida.
    Her er et link til en ergoterapeut, som har speciale i børn og også giver kranio-sakral terapi og kropsterapi:
    http://www.sense-of-play.dk/?vm=15670&mname=Profil

    Ønsker jer alt det bedste og håber I finder en god og holdbar løsning :)

    Hilsen Maria (ergoterapeutstuderende)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg har kigget på hende. Hun ligger dog lidt langt væk fra hvor vi bor, så har nu fundet en anden behandler tættere på, som vi også har fået anbefalet.

      Slet
  3. Vores datter har gået til kiropraktor fordi hun havde nogle motoriske udfordringer sandsynligvis grundet voldsomt skævt træk under fødslen. Jeg har derved fundet ud af at der er noget der hedder Kiss-kid syndrom. Hvis der er noget omkring det du synes var værd at arbejde med så kan jeg klart anbefale Lisbeth hos kiropraktik i Centrum inde ved Israels plads. Held og lykke med det- og jo det giver for vildt klump i halsen når en 4 årig siger den slags... men også et godt tegn på at alle jeres snakke med hende gør noget godt, så tingene ikke kun rumsterer alene i hendes hovede. I virker til at arbejde godt med problematikken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kendte slet ikke til det Kiss-Kid syndrom før. Nu hvor jeg har læst lidt om det, tror jeg dog slet ikke det er i den retning Ida har problemer, men tak for dit input, det er altid rart at få udvidet ens viden lidt :)

      Slet
  4. Hej Min.

    Jeg har en datter med samme udfordring... har også syet en hel del haremsbukser i tidens løb :)
    Min datter er nu 10 år. Hun har ikke gået til nogle former for behandling (har selv givet samlende massage, men mest for hyggens skyld), vil dog sige at hun er blevet mindre sensitiv med årene. Hun går fortsat mest i meget løst tøj, men på gode dage kan hun godt have noget tætsiddende på. Overgangen fra sommer til vinter har også altid været meget svær for hende.

    Bedste hilsner
    Bettina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er rart at vide, at selvom vi måske ikke kan afhjælpe problemet helt med behandlinger, at det så alligevel ser ud til at blive bedre med alderen. Man vil bare så gerne gøre alt for, at ens børn har det godt.

      Slet
  5. Sikken en udfordring. Så skal vi andre altså ikke klage når vores unger bare har en stædig mening om hvad man skal have på :-) Godt du har fantastiske syevner så du selv kan finde løsninger der kan bruges. Men det må være en kæmpe udfordring for jer nu hvor årstiden skifter. Kan godt følge jeres pige. Både mig og datteren har det rigtig dårligt med at have strømper på. Jeg HADER det og elsker at gå barfodet. Håber I finder en løsning og hvor er det fedt i forsøger at hjælpe jeres pige på alle mulige måder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber virkelig også vi finder noget, der kan hjælpe hende og os :)

      Slet
  6. Jeg vil helt klart anbefale i tager kontakt i børnehaven og får dem til at kontakte kommunens børne ergo. Han/hun vil uden tvivl give konkrete redskaber i kan arbejde med. Hvor er hun sej hun kan formulere sig så flot. Jeg ønsker for hende hun snart får knækket koden. Varme hilsner Louise, ergoterapeut

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har vi i hvert fald bestilt tid hos lægen ang en henvisning til et eller andet hun måske kan anbefale. Spurgte lidt i børnehaven ang. ergo, men de mente mest det var ifm nogle mere motoriske udfordringer, at de gik ind og samarbejdede. Nu må vi se hvad lægen siger om det.

      Slet
  7. Jeg har desværre ingen gode råd. Er selv sensitiv, men med tøj er det heldigvis ikke så udbredt. Måske kan sensitiv.dk henvise til nogle, der arbejder med børn med sensitiv taktilsans.

    Jeg så i øvrigt lige denne tråd på slyngebarn.dk, som netop omhandler børn, der er sensitive mht påklædning, og kom straks til at tænke på dit indlæg: http://slyngebarn.amandur.dk/forum/showthread.php?t=194339

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er lige som moren der på tråden beskriver det, at vi har det med Ida. Desværre er der vist heller ikke bedre råd til hende end dem vi selv har prøvet og afprøver med Ida.

      Slet
  8. jeg bliver så glad for i er så opmærksomme og forstående som i er.. jeg har selv haft det sådan og virkelig det er et helved det er ik til at forklarer men måske lidt som en der har klaustoforbi der står i en elevator med en striktrøje i kradseuld på. ja det er nok det der beskriver det bedst at man føler kroppen er lukket inde og ik kan ånde og så klør og er bare forførdeligt. (undskyld det er ik for at gøre det værre)
    jeg havde perioder fx i flere år kunne jeg slet ikke lide T-shirts men så pludselig ville jeg kun T-shirts.
    og ja husk strømper uden motiver og gerne med vrangen udad :)
    jeg er 24 år i dag og jeg kan stort set gå i alt dog er det også lidt perioder. nu kan jeg ik helt holde bukser ud men ¨mest leggings men der kommer flere og flere bukser ind i klædeskabet jeg prøver mig frem.
    men jeg syntes det er godt i prøver noget nu for mine teenage år har været et helved da jeg ik kunne holde tøj ud så ja jeg var ik særlig smart og gik meget i det samme (havde 5 par af de samme bukser) behøver jeg sige at konfirmations tøj var ved at koste mig og min mor vores gode forhold.
    men alt i alt så ja bliver det bedre men det er et helved så længe det står på. så håber der er noget der kan hjælpe.
    knus fra Natasja
    og glæd dig til hun bliver voksen og vil shoppe hele sin børneopsparing op fordi hun nu kan have tøj på. ja jeg har i hvert fald fået mange penge at shoppe for bare fordi nu kunne jeg holde tøj ud :)

    SvarSlet
  9. Hej.. Har så virkelig ondt af jer og jeres datter, tænk at noget så simpelt som at tage bukser på kan være et problem!? Det fortæller bare os andre at man ikke skal tage tingene for givet..
    Nå men læste lige dit indlæg for min mand, (var simpelthen så rørt) han er uddannet massør. Han sagde at hvis ikke hun har tydelige sår/udslæt, så må der være noget galt i hendes nervebaner, og ikke i huden. I så fald kan der behandles med akupunktur. Det er et forsøg værd, men kan ikke garantere noget, men det da et forsøg værd.. :)

    SvarSlet