Ida har lært at cykle


Ida har lært at cykle. På en rigtig cykel. Bare sådan helt af sig selv - ovre i børnehaven. Jeg vidste det slet ikke, gik faktisk og tænkte, at vi trænede for lidt på løbecyklen med hende, og at der sikkert ville gå laaang tid før hun kom til at lære at køre på rigtig cykel. Men altså, det lille stædige væsen, hun har bare øvet og øvet på de cykler hun nu har kunne komme i nærheden af ovre i børnehaven. Og så en dag da jeg var ovre at aflevere dem, kom hun cyklende på en to-hjulet hun havde fundet. Pædagogerne troede godt vi vidste hun kunne cykle, for det havde hun da gjort hele den foregående uge også...

Jeg skyndte mig derfor at gå på jagt efter en god lille cykel til hende og fandt denne lækre sag som virkelig må siges at være en retro-cykel, der ikke kostede mig andet end en afhentning i Lyngby. Yeahh for godt genbrug! Og hun elsker den - og mest af alt tror jeg, hun elsker det er hendes helt egen og at hun ikke skal låne sig til en cykel af de andre børn, for at kunne øve sine færdigheder.






Vi har også haft den med på tur og senest ned til mormor og morfar, hvor jeg blev helt nostalgisk af at se hende knokle ned af min barndoms grussti for at se på dyr og jagte kattekillinger på nabogården.
 
Straks Ida havde fået sin nye cykel blev Eva, meget højtidligt af Ida, gjort til arvtager af løbecyklen. Hun er dog stadig mest komfortabel med at trække rundt med den, men det gør hun også i god og meget overbevisende stil...

3 kommentarer

  1. Sådan! Hvor er hun sej, hende Ida!
    Og hvor må det være stort for Eva at overtage søsters cykel :)

    SvarSlet
  2. Hvor er hun sej! Godt gået altså. Og fed cykel:) Kh K

    SvarSlet