Hurra for tøj! - om at have et sensitivt barn

Vi har lige været igennem et langt sejt træk med Ida. Udviklingstrin, tigerspring, 3-års krise - kald det hvad du vil. Det er hårdt arbejde for alle involverede under alle omstændigheder. Vi er bekendt med, at det kommer i meget tydelige perioder hos Ida, når tingene rykker for hende.

Denne gang har det i meget høj grad handlet om at få Ida til at iklæde sig nogen som helst form for tøj. Hun har siden hun var helt lille været meget sensitiv omkring hendes tøj, specielt strømper, og dets berøring af hende. Det driller, som hun siger. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det driller hende og at der rent fysisk faktisk er en faktor der spiller ind. Strømpebukser har længe været et no-go, så garderoben er fyldt godt op med leggings i stedet. Strømpeproblemet er blevet løst ved at min mor begyndte at strikke strømper til hende med sammensyningen uden på, så der ikke er nogle snore til at drille hendes sensitive tæer.

Men pludselig rykkede det fra tæerne til benene og hun kunne slet ikke holde ud at have noget som helst på sine ben og dernæst heller ikke på sin overkrop! Det var nogle lange, kolde dage og det har krævet, dog ikke blod, men sved og tårer fra os begge at få noget som helst tøj på den lille krop. Når jeg til sidst gav op på diplomatien og med tvang iførte hende noget tøj, lå hun og vred sig og skreg i op til en halv time. Og som sagt er jeg ikke i tvivl om, at der rent fysisk er noget der driller hende, men tilført en 3-årigs sans for dramatik, har det til tider været mere end min tålmodighed har kunne klare. Det har derfor også betydet, at der har været ting, jeg ikke har kunne overskue at lave med hende. Dans har jeg bl.a. aflyst nogle gange, da det involverer en del tøjskift og én gang i et omklædningsrum med en Ida der flippede fuldstændig ud og til sidst løb ind i gymnastiksalen kun iført underbukser, var nok for mig. De, der følger mig på Instagram, ved også, at jeg for nogle uger siden lod Ida gå i bare ben hjem fra børnehaven trods februar-kulden, hvilket også skyldtes en fuldstændig udtømt tålmodighedskonto.

Idas rare og rolige pædagog i børnehaven (hvor hun reagerer på samme måde) har hele tiden sagt til os, at hun er sikker på det nok skal falde på plads hos Ida af sig selv, efterhånden som hun vokser og udvikler sig. Og det ser heldigvis ud til, at hun har fået ret. I hvert fald for nu. Vi tør ikke rigtig håbe for meget på, at det er helt ovre. Men pludselig en dag, for snart 2 uger siden, gik Ida helt frivilligt med til at få bukser på og har gjort det lige siden. Der er dog kun én slags bukser hun vil gå med (som vi så har skyndt os at købe 3 par af) og kun hvis de vender på vrangen. Men hvis det er prisen for fred på påklædningsfronten er det for mig en fuldstændig ligegyldig synsfejl at betale. Derudover er jeg også begyndt at børste og "trykke" hende dagligt for at stimulere hendes meget sensitive taktilsans.

Om det er den ekstra stimulering, nye forbindelser i 3 års-hjernen eller begge dele, der har gjort udslaget ved jeg ikke. Jeg er bare så glad for, at Ida nu tager tøj på helt frivilligt og uden skrig og skrål, for hold da op, hvor er livet dog meget lettere på den måde.

Hurra for tøj, siger jeg bare!

Lille fotoshoot fra en morgen på vej til børnehave, hvor jeg stadig var helt i ekstase over, at Ida helt selv havde taget noget tøj på.

39 kommentarer

  1. Jeg kender godt fornemmelsen , og hvis du har lyst syntes jeg bestemt skal gå ind på sentisiv.dk og læse hvad de skriver der deriver så god mening og for vores familie en ro og glæde ved at finde en forklaring på vore børns følsomme natur .... Og nogle gange lidt "overdrevne" reaktioner på for os forældre små problemer
    Håber du ligesom os bliver grebet af dette

    SvarSlet
    Svar
    1. Har læst lidt om det og synes bestemt det passer godt på Ida. Det er rart at få sat nogle ord på de problemer vi har gået og tumlet med selv og vide at vi ikke er de eneste, der oplever det her med vores barn :)

      Slet
  2. Hvor fedt! og hun ser skøn ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak, hun er nu skøn :)

      Slet
  3. Da jeg læste starten på dit indlæg, sad jeg netop og tænkte på, at jeg ville foreslå massage, nus og "børstning" - jeg har nemlig en dreng med den samme sensitive krop, og det har hjulpet ham en del :-)

    Og så har vi købt strømper, som kun har en syning på midten af tæerne - altså den går ikke så langt ud på siderne, som alm. strømper gør det. Det er lidt svært at forklare. De skriver, at de er helt uden søm, men det er så ikke rigtigt. Men den er mindre, og knap så irriterende. Måske det kan hjælpe hende?

    http://www.trend2kids.dk/product/smallstuff-ankel-stroemper-graasort-stribet-19-36-16833/

    K.H June

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også det er børstningen og tryk, der hjælper hende nu, men ved det ikke. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at stoppe med det igen, nu, hvor der er så meget ro på hende omkring tøjet :) Vil helt sikkert tjekke de der strømper ud, for inden længe bliver hjemmestrikkede uldsokker jo lidt for varme at gå rundt med :) (forhåbentlig)

      Slet
  4. Dejlig pige! Jeg er netop begyndt at følge din skønne blog.
    Har i prøvet en kuglevest? Den skulle også kunne afhjælpe nogle af symptomerne ved taktil skyhed.
    Du er velkommen til at besøge min blog, jeg fortæller lidt om vesten her. Min søn har selv prøvet sådan en vest med stor virkning, han har en del sanseforstyrrelser og det seneste år er han også blevet mere taktil sky (tøj der kradser og irriterer, du ved hvad jeg mener).

    SvarSlet
  5. Hov....og så kan jeg oplyse at de ENESTE strømper vores Liam kan have på fødderne er dem fra IdaT. Har i prøvet dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt sjovt, men da Ida var lille brugte jeg også kun IdaT strømper til hende. Dem skulle jeg måske prøve at købe til hende igen :) Vil rigtig gerne vide mere om den vest, så vil helt sikkert tjekke det på din blog ud til at starte med:)

      Slet
    2. Ellers skriver du bare til min mail, hvis du har spørgsmål :-)
      /Rikke

      Slet
  6. Hun ser sørme fantastisk sød ud.
    Jeg krydser fingre for at fremskridtet holder.
    Herhjemme har jeg også en lille følsom mand, men slet ikke noget i sammenligning.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja vi håber i hvert fald også at det holder. Det andet er næsten ikke til at holde ud - hverken for hende eller os andre.

      Slet
  7. Hvor ser hun fin ud din datter! Det du beskriver passer på en prik på min Liva. Vi har været hele turen igennem - specielt tidligere, men selvom hun nu er 7 er der stadig underbukser og strømper, der driller så meget, at de skal skiftes lige i det sekund, vi er på vej ud af døren, hvis det ikke skal ende i total krise. Det kræver hyppig tøjvask, når der kun er 4 par underbukser og 3 par strømper, der dur ;-) God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja hyppig tøjvask kender jeg også godt til :) Og til det med lige pludselig og meget akut at skulle skifte tøj eller strømper. Synes det er synd at det kommer til at fylde så meget i deres små hoveder. Håber det stilner lidt af med alderen.

      Slet
  8. Åh det lyder opslidende. Og hårdt for Jer alle sammen. Men godt at det har vendt. Og godt at det snart bliver varmere. Og godt at du har fundet uf af at børsten hjælper..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER mega opslidende. Jeg håber virkelig at det opsving vi oplever nu er kommet for at blive - eller at sommeren bliver meget lang og varm :)

      Slet
  9. Barske løjer, men ja tre årige har deres flip og forstår bestemt at skrue ekstra drama på. Som læser/ude-fra-kommende, synes jeg det du skriver, lyder helt forfærdelig hårdt og jeg tænker lige først, at vi da heldigvis slet ikke har så voldsomme kampe. Dog hvis jeg lige tænker ordentligt over det, så har vi også tåbelige kompromiser hos os... for sådan gør man jo, når hverdagen, husfreden, barnets udvikling og alt muligt andet top relevant ikke skal lide last.

    JEg krydser fingre for at de vrangvendte bukser bliver første skridt til mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser i hvert fald ud til at bukserne på vrangen har været første skridt til mere - i weekenden har hun helt på eget initiativ gået med nogle leggings hun aldrig før har ville tage på - og ikke på vrangen. Det er store sager :)

      Slet
  10. Hvor er jeg bare glad for at læse dit indlæg!
    Eller, jeg er selvfølgelig ked af at høre om al den genvorlighed påklædningen giver jer. Men jeg er glad for at gøre, at der er andre børn som vores.
    Vores dreng på 7 år er nemlig ligesom din datter. Dog er han meget blufærdig, så nøgenhed er ikke en mulighed her ;-).
    Det er virkelig besværligt og temmelig opslidende af og til. Den eneste tøjdel han har ro med for tiden er bukserne, for dem syr jeg - helt som han vil have dem. Hver gang.
    Jeg er glad for at læse at pædagogen mener det er noget de vokser fra. Så er spørgsmålet bare: HVORNÅR?
    Jeg håber, I kan holde tøjet på hende indtil sommeren kommer med varmen :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er et eller andet trøstende eller beroligende ved at vide man ikke er de eneste med dette problem - så føler man sig ikke helt forkert :) Jeg har også manglet et HVORNÅR, men er så småt begyndt at acceptere at det vil være noget der kommer til at fylde i vores liv altid i højere eller mindre grad. Og så må vi bare prøve at hjælpe hende så godt muligt, så det bliver ved at være "i mindre grad". :)

      Slet
  11. Hej Mie,

    Jeg synes også, det lyder, som om Ida er taktilsky, og uden at jeg ved meget om det – andet end at Gustav også er/har været det, dog med lidt andre af de klassiske symptomer – så ville jeg da umiddelbart, modsat pædagogen, mene, at man skulle forsøge at hjælpe hende ud af det. Og her er det, at min guru, Else, kommer i spil. Måske kan du huske, at jeg har skrevet om hende? I hvert fald er hun vildt god til at hjælpe, råde, takle og lave en plan for børn, som har den slags sansemotoriske forstyrrelser. Vi fik hende til at lave en udvidet test på Gustav, hvor hun tjekkede reflekser og sanser og alt det der, men man kan også komme til åbent hus ude på Apa (Afspændingspædagogernes Aftenskole), og formedelst en 50’er få en forhåndsvurdering af sit barn.

    Når det giver Ida problemer i dagligdagen, synes jeg da helt klart, at det ville være værd at prøve. Ellers skal børn jo selvfølgelig have lov at være, som de er, osv., men det er jo synd, hvis det giver dem en masse nederlag, konflikter og situationer, de ikke kan være med i, som det f.eks. gjorde for Gustav.

    Se evt. også Motorikicentrum.dk.

    Kh Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit input. Tror du har ret mht. det med at Ida er taktilsky. Lige nu er vi inde i en rigtig god periode (og jeg håber, håber, håber den vil vare længe), men lige inden, da det toppede, var jeg SÅ klar til at søge noget hjælp et eller andet sted. Kunne bare ikke rigtig finde ud af hvor - lægen, sundhedsplejersken, børnehaven? Men APA er da et så oplagt bud og vi vil helt sikkert undersøge det nærmere hvis/når det blusser op igen. Noget af det værste ved det her har været, at jeg kan se hun har det skidt og kæmper en kamp med sig selv hver dag og at jeg så ikke har kunne gøre noget som helst for at afhjælpe hende. Total afmagt, er den følelse jeg har følt skarpt forfulgt af følelsen af at være en rigtig dårlig mor for mit barn. Det har ikke været særlig sjovt. Men at jeg nu har fundet ud af at kunne hjælpe hende med massage mm. er bare så dejligt og det ser ud til at det gør en kæmpe forskel.

      Slet
  12. Hej igen, undskyld spam – brænder bare lidt for dette. Men her er lidt fra Motorikicentrum.dk:

    Taktilsansen – Følesansen

    Følesansen er den sans, der gør, at vi kan mærke og registrere forskellige typer berøring.
    Sansen kan opdeles i en indre sans (den beskyttende del) og en ydre (den undersøgende del).
    Sansen fortæller barnet om sig selv og om omverdenen. Sansen registrerer om en berøring er blød/ hård - kold/ varm - rar/ubehagelig o.s.v. – for derefter at sende besked til hjernen om, hvad der er på færde, så kroppen kan reagere relevant.
    Sanseorganerne findes overalt i huden og i slimhinderne.
    Taktilsansen skal til stadighed stimuleres, hvilket gøres gennem forskellige former for berøring.
    Eksempelvis:

    Massage, berøring direkte på huden
    Svømning, leg i vand
    Frottering med håndklæde
    Svøbe barnet

    Hvis dit barn har problemer af sansemotorisk art, kan det vise sig i barnets adfærd og motorik og kan bl.a. medføre:

    Taktilt (følesansen):
    · har svært ved at falde til ro ved amning
    · har afbrudt søvn, ”sjatsover” eller sover uroligt
    · reagerer på bestemte typer tøj, generes af vaskemærker og sømme - om tøjet sidder for stramt eller for løst
    · foretrækker at lege alene
    · kan ikke lide at stå/gå på bare fødder
    · vil hellere selv røre end blive rørt
    · skubber af og til de andre børn/voksne
    · bryder sig ikke om at blive smurt ind i creme

    Kh Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak igen, og synes ikke det er spam, men kun rart at få mere viden på dette område :)

      Slet
  13. Du får bare lige denne her :-) fra mig! God weekend. KH K:)

    SvarSlet
  14. Jeg tror aldrig jeg har skrevet før på din blog selvom jeg trofast læser din blog.
    Jeg er 23 år i dag og da jeg var barn var det et helved med tøj jeg kan ved bare at tænke på hvor ubehageligt noget tøj var få løst til at stampe i jorden så irriterende var det.
    Mit er aldrig holdt helt op men jeg kan da den dag i dag gå med stort set alt.
    Strømper kan stadig drille og bukser og bluser med en bestemt syning.
    Et helved var da jeg skulle finde tøj til min konfirmation da jeg ikke kunne lide at have strømpebukser, strømper sko stropbluser T-shirt osv. På .
    Jeg har som 10 årig gået en hel sommer med sutsko som alm. Sko da jeg ikke ville/ kunne have andet på.
    Jeg elsker nu tøj og shopper tøj hele tiden nok fordi jeg nu kan lide det meste. Selvom jeg får perioder hvor jeg ik kan lide et eller andet. Her hele vinteren og nu kan jeg ikke lide bukser så går kun med leggins:)

    Og hvor er jeg glad for at se at der er flere der kender problemet for dengang jeg var lille anede man intet om det og jeg var bare et hysterisk barn!
    Håber dog ikke i skal slås så længe med tøjproblemer men tror desværre det vil være et problem resten af hendes liv men bliver bedre:)
    Hilsen Natasja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for du skriver Natasja og at høre om det fra en, der selv kan huske, hvordan det er at være i et barn som Idas sko (eller vel nærmere betegnet krop). Jeg kan sagtens se, hvordan man nemt kan komme til at kategorisere sådanne børn som "hysteriske" og bare blive irriterret over deres hysteriske anfald. Sådan har jeg selv haft/har det med Ida en gang i mellem. Men som forælder kan jeg bare også godt se, at det ikke kun er det og at der er noget andet, der får hende til at reagere som hun gør.

      Dejligt at høre du er glad for tøj den dag i dag. Ida er også glad for tøj og der er mange ting hun synes er fine, men ikke selv vil gå med. Jeg håber hun vil kunne lære/vedblive at finde kompromisserne, så hun både synes hun er fin og kan holde sit tøj ud rent fysisk.
      Kh. Mie

      Slet
  15. Åh ja vi har også en pige der er sensitiv og hvor meget tøj bare ikke fungerer. Hun kan ikke have strømpebukser på, bukser med knaplukning og strømper er kun noget hun har på i børnehave - ja faktisk smider hun som regel alt tøjet når hun kommer hjem. Hvis vi kommer til at trække leggings eller underbukser for højt op på maven, så går hun i panik. Nogle gange så føles det som om man løber mod en mur, men vi er der, hvor vi bare fravælger det tøj, der ikke fungerer og accepterer, at sådan er vores Julia. Hendes krop er sensitiv og hendes sind er sensitivt; alle andres følelser smitter af på hende og hun skal passes på, for ellers kammer hun over.

    Ville bare sige, at I bestemt ikke er alene om et strømpebukse-hadende barn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også rigtig meget tøj vi går en lang bue uden om til Ida. Men lidt svært, når det så skifter, men så må man jo bare lære at tilpasse sig løbende :)

      Slet
  16. Min ældste var ret meget på samme måde som yngre, og nu, som 12-årig, er det nogenlunde til at have med at gøre. Han er dog ret lang tid om at tage tøj på fra inderst til yderst da alt lige skal ordnes og være 'rigtigt' inden næste stykke tøj.

    Vi har masseret og aet og ventet tålmodigt, aet og nusset og trykket fødder... og ventet... mere tålmodigt (nogenlunde), for af og til er det bare så svært og tager så mange mentale kræfter og kræver planlægning.

    Jeg ville, dengang han var lille, gerne have kendt mere til det at være sensitiv og især til ting som kugledyner og veste osv. Det kunne helt sikkert have gjort en del. I lang tid, også som meget lille, har han sovet med kun et dynebetræk, fordi det bare er 'forkert' med dynen. Men den må gerne lille tæt vedsiden af ham. Og jeg kan jo genkende meget fra mig selv.

    Jeg håber jeres lettere hverdag med tøjet fortsætter

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber også meget at det vedbliver at være på det tålelige stadie det er på nu :) Men under alle omstændigheder er jeg glad for at jeg er blevet klogere på fænomenet taktilsky og hypersensitiv, for før følte jeg mig bare som en utilstrækkelig mor, med et lidt sært barn og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der var galt.

      Slet
  17. Hej
    Jeg er ved at læse til ergoterapeut og har lige haft om noget der hedder sanse integration og synes jeg kan kende en del af det du skriver derfra. Jeg synes at det er rigtigt godt at du trykker hende og vil da anbefale at du måske kunne få hjælp fra en børneergoterapeut. Det er hverken sjovt for jer forældre eller hende. Der er forskelligt der kan hjælpe, men det ved børneergoterapeuter rigtigt meget om så det kan blive bedst for jer alle i familien.

    Håber at det kan hjælpe jer lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det godt. Vil helt sikkert undersøge det med en børneergoterapeut. Tak fordi du skrev :)

      Slet
  18. Ih hvor kan jeg genkende det, dog er Elisa kun knap 2 år, men det er det samme billede - og frygter altså lidt fremtiden, dog er det blevet markant bedre af at hun kan udtrykke sig mere mundtligt nu end da hun var helt lille. Men de der udviklingstrin de bliver gennemgået med skrig og skrål og der skal tvang til for at få tøj på. Kram til dig

    Sidsel

    SvarSlet
  19. Hej. Jeg er blevet gjort opmærksom på din blog i forbindelse med dette emne. Jeg har selv en 4årig datter, der trives bedst nøgen :-) Bukser, strømper, bluser, overtøj, sko/støvler.... Det hele er en kamp! I starten havde vi store skænderier med en tudende datter og en tudende mor som resultat. Nu har jeg accepteret, at det er en kamp vi må kæmpe sammen. Jeg kan nemlig sagtens forstå hende, for jeg var/er selv meget sensitiv på min hud. Jeg er tildels vokset fra det (blev meget bedre efter min datters fødsel da jeg var 22 år), så det kan lade sig gøre, men jeg er bange for, at langt de fleste vil kæmpe med det altid. For min datters skyld kæmper jeg kampen. Jeg dikterer i børnehaven, hvad der er kampen værd... De må gerne lade hende gå med bare arme, de må gerne sende hende på legepladsen uden vanter en iskold dag, for jeg VED, at hun nok skal bede om vanter eller en bluse, hvis hun fryser. Det gør hun sjældent.
    Selv om det er pædagoger med en god uddannelse, så er det de færreste, der ved, hvordan dette skal tackles. Og når man ved det, er langt størstedelen af problemet løst. Et skridt af gangen, men forstålelse og accept er vejen frem for vores datter. Hvis du lider en smule af klaustrofobi, kan du måske forestille dig, hvordan din datter oplever det, at have tøj på, der driller... Det er en klaustrofobisk følelse at være i sin egen krop når tøjet driller. JEG bliver fysisk utilpas og det eneste der hjælper, er at få tøjet af.
    Vi glæder os til sommer herhjemme :-)

    SvarSlet
  20. Kan anbefale www.soks.dk der sælger strømper helt uden søm! Og bogen; Særligt sensitive børn af Elaine N. Aron.
    Begge dele en meget vigtig del af vores "kamp" med den her skide sensitivitet - og jo, vi kæmper med den...ikke mod den.
    Både min datter på snart 7 år, min mand og jeg - og vores søn på snart 4 år, som lever midt i det hele. Frustrationerne, tårerne, tålmodigheden der flyver væk og glemmer at komme igen.
    Vi glæder os til at weekenden kommer, så er tøjkravene ikke så strikse, ingen sko på hele dagen, strømperne er glemt for en stund, og vi er alle glade :-) .



    SvarSlet