Gang i påskeferien


Påskeferien er godt i gang og vi har traditionen tro været en tur på Falster, hvor Påskeharen havde været forbi med et påskeæg til hver af de søde små børn. Fordi ikke alle børn er lige gamle og ikke får det samme/samme mængde i ægget, får de først hver et lamineret kort med billede af lige præcis det æg de skal finde og samtidig skal man også huske at være god til ikke at sige, hvis man ser et æg, der ikke er på ens billede.



Hjemme hos mormor og morfar er der siden sidst dukket en eventyr-kuffert op med scene, dukker og rekvisiter til "Prinsessen på ærten". Det er et stort hit - både at lytte til og til at lege med selv.



Ida og Eva havde også sendt gækkebreve til mormor og morfar som de sjovt nok ikke kunne gætte, så efter morgenmaden i dag blev der indkasseret endnu et stort påskeæg. Det er slet ikke ringe, det påskeferie der. Og i morgen fortsætter vi ude hos farmor og farfar.

Fortsat god påske til jer alle.

4 kommentarer

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud. Og sikke en fantastisk kuffert. Det er da en rigtig god idé.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er så go sådan en kuffert. Vi har også en her hjemme med Guldlok og de 3 Bjørne. De får et indlæg for sig selv en dag :)

      Slet
    2. Ja sådan et indlæg ville være super. Jeg må da straks på jagt efter et par kufferter og gøre kunsten efter.

      Slet
  2. Hvor hyggeligt med æggejagt, og rigtig god idé med, at de skal finde ægget på deres billede :)

    Fortsat god påske :)

    SvarSlet