en på 2 og en på 3


Vi er nu de stolte, glade og til tider ret trætte forældre til en på 2 og en på 3. I vores øjne verdens skønneste, sødeste og dejligste piger man overhovedet kan forestille sig. Men også stadig en på 2 og en på 3 - og alt, hvad det fører med sig af magtkampe, hyleri og periodisk natteroderi. Jeg prøver at huske på, at alt det hårde kun er små bidder i forhold til alt det gode. Og langt det meste af tiden stornyder jeg også, at vi har 2 børn så tæt på hinanden i alder og jeg synes egentlig, at vi er pisse-seje(!) til det. Og ja, jeg er faktisk ret stolt af os og vores forældrebedrift.

Men når jeg for tiden hører "de her dage" med Marie Key, finder jeg den alligevel en smule rammende for lige denne tid Jesper og jeg er i.

"...
Men måske er det her tiden
hvor det godt må være lidt ude af kontrol
måske er det her året
hvor vi ikke lover mere end vi kan holde
måske er de her dage nogle vi husker 

som dem der satte os fri
..."

Jeg ved godt teksten nok ikke oprindeligt er tænkt som beskrivende en småbørnsfamilie situation, men det er nu en gang det, den er kommet til at betyde for mig. I hvert fald er det tanker som disse jeg tit tænker og har tænkt, når jeg har syntes forældre-tjansen har været særligt hård. Husker på, at dette småbørnsliv kun er en (relativt) kort periode i vores liv. At nogle ting og interesser tilsidesættes for en stund og måske (måske ikke) kan genoptages igen på et senere tidspunkt. Hvis vi altså stadig har lysten til det...

4 kommentarer

  1. Dejligt indlæg! Der er 2 år og 9 måneder ml borres og det er jeg glad for når vi befinder os i krigs zonen, men det er dejligt at læse at det faktisk også kan være fedt at have børn så tæt på hinanden.

    SvarSlet
  2. Nogle gange er det rart med sange der giver tanker hen på noget i ens egen liv, som det kan sammenlignes med. Jeg selv har to sange me rasmus Seebak: 'Mine øjne' og 'Millionær'. og ingen af dem kan direkte overføres på min familie. men når jeg hører den første tænker jeg vilt meget på min ældste datter - vi skændes en del - hun er teenager med stort T.... og jeg kan blive helt ked, når jeg hører sangen. For selv om vi sklndes, ELSKER jeg jo hende mega meget.
    Og den anden sang 'millionær' giver mig tanker på min Far som fik en blodprop i hjertet sidste år. Og var meget kritisk syg. Han arbejdede meget, og det tror jeg var skyld i blodproppen. men heldigvis HAR jeg ham endnu. Men nu på hjertemedicin. Og når jeg hører sangen, får jeg ofte tårer i øjnene med tanker om den tid, hvor han var meget syg.

    SvarSlet
  3. Jeg har kun en dreng på 1½ og er virkelig imponeret over de, der klarer to så tæt på hinanden som jeres - det kender vi flere, der gør. Jeg er ret overbevist om at vi som mennesker kan det, vi skal og også på den bedste måde. Og jeg synes altså det er helt fair, I synes, I er seje!

    SvarSlet
  4. Dejligt indlæg, du har skrevet. Vi har "kun" en dreng på syv måneder, og lige nu har min mand barsel, så vi har endnu ikke prøvet det store hverdagstummerum med hente-bringe, madpakker og legeaftaler. Jeg både glæder mig og frygter det lidt, men du har ret i, at det bare er en periode - og måske går tiden alligevel alt for hurtigt, selvom det føles hårdere end hårdt at jonglere familieliv, arbejde, fritid og kærlighed.

    SvarSlet