Lidt nyt og lidt om at være unik




Forleden var jeg til forældremøde i pigernes daginstitution, hvor der også kom en sundhedsplejerske og holdt foredrag. Hun fortalte en masse interessante ting om børn og forældreskab, som jeg ikke har tænkt mig at komme nærmere ind på. Men i sin indledning og præsentation af sig selv fortalte hun en lille ting som jeg har dvælet lidt ved. Nemlig, at hendes kollegaer, da hun startede i sit nuværende distrikt, havde sagt til hende "velkommen i Frederiksberg Øst, her bliver du rigtigt træt af at sidde i 7'er stole og drikke espressokaffe". Hmm, ja så følte jeg mig da lidt truffet (bortset fra vi nu er flyttet fra Frederiksberg Øst til Vest). Men jeg føler mig dog ikke mere truffet end, at jeg godt kan smile over det også. For jeg ved godt, at vi bor, lever og indretter os meget tidstypisk. For mig er det ikke nødvendigvis et mål i sig selv, at vi skiller os markant ud fra mængden på det punkt, men i stedet at vi bor, lever og indretter os med ting vi synes er pæne og som vi trives i og med. Inspirationen til dette får vi som regel samme steder fra som de fleste andre - og ender derfor også med at have mange ting, der er som mange andres. Men det er jo vilkårene for os alle og jeg tror heller ikke jeg ville ønske mig det så meget anderledes. I så fald havde jeg måske slet ikke ønsket mig og fået denne smukke Kâhler vase eller Neonliving køkkenrulleholderen til at pryde mit hjem.

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg er beriget med et par særligt unikke og specielt dejlige tøsepiger. På den måde skiller jeg mig jo virkelig ud fra mængden af alle andre forældre...


4 kommentarer

  1. Fint indlæg og jeg vil da give hende ret!!!
    Selvfølgelig omgir vi os med de ting vi synes er pæne, men åh jeg ser bare alt for ofte hjem hvor huset er vandskuret og malet hvide. Potterne ved hoveddøren er sorte. Alt indvendigt er sort, hvidt, stål og med et touch af en eller anden farve. Her i provinsen har den i mange år været rød eller lime. Tit i disse hjem tænker jeg, og hvem er du så? hvor er du henne i alt det her? der er abolut ingen sjæl eller varme...
    Ja blot en tanke :)
    kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis og godt sagt. Synes nemlig heller ikke der er noget ved det, hvis det hele bliver som taget ud af et katalog, hvor man "bare" har købt hele pakken. For mig handler det netop om, at vi tager de ting vi synes der er pæne til os og så er det måden man bruger tingene på og det man blander det hele med, som gør det personligt og for den sags skyld også unikt for lige de mennesker, der bor i hjemmet. Det kan næsten ikke undgåes her hos os, fordi jeg er en hygge-nips-elsker og vi har 2 små børn - her er man ikke i tvivl om, hvem der bor her, selvom vi også har alle de mainstream-ting. Men jeg kender udemærket den type hjem du også nævner og det er bare så upersonligt og en lille smule mindre hyggeligt, at træde ind i sådan et hjem.

      Slet
  2. Vi bor i et kaos af farver og gammelt, arvet, givet, købt i genbrug eller i Ikea:) For et årstid siden havde mindstemanden en ven med hjem fra børnehaven. Da hans mor hentede ham kiggede hun rundt i vores køkken-alt-rum i vores lille hus og udbrød " sikke en tyskerstil I har" Nu ved jeg ikke hvad det betyder men jeg tog det nu som et kompliment da hun smilede da hun sagde det:) Vores hjem bærer præg af, at vi har børn. Vi har billeder på væggene af famillien i England, den danske familie og børnene. Deres malerier, tegninger og andre kreationer fylder også meget:)
    Fortsat go' weekend:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja det kan være svært at vide, hvad folk kan lægge i forskellige udtryk som "tyskerstil". Lyder i hvert fald til, der er meget personlighed i jeres hjem og det er altid klart at foretrække frem for stringente og "perfekte" hjem (synes jeg i hvert fald :))

      Slet