DIY Soveranglen



Efter at have freestyle- hæklet denne sovende rangle har jeg lavet lidt flere og fået skrevet en opskrift ned undervejs som du er mere en velkommen til at gøre brug af.

Materialer:
Til den afbillede rangle har jeg brugt henholdsvis almindeligt gult bomuldsgarn og en neonkoral akryl garn. Den er hæklet på en nål 3.

Den er fyldt ud med bamsefyld og har desuden inderægget fra et Kinderæg med lidt riskorn inden i sig til at give raslelyd. Håndtaget har jeg stivet af med en ispind pakket godt ind i bamsefyldet.

Man starter oppe fra ved hovedet, husk derfor at komme fyld i undervejs inden åbningen i håndtaget bliver for smalt.

Jeg har lavet striberne så jeg skifter farve på hver 3. omgang. Det angivne for hver omgang skal altid forsættes omgangen ud.
  • Slå 4 lm op og saml dem til en ring med 1 km
  • Hækl 7 fm i ringen
  • 1. omg.: Udtagn. i alle fm
  • 2. omg.: 1 fm, 1 udtagn.
  • 3. omg.: 2 fm, 1 udtagn.
  • 4. omg.: 1 fm i hver m
  • 5.+6. omg.: 3 fm, 1 udtagn.
  • 7.+8. omg.: 1 fm i hver m
  • 9. omg.: 3 fm, 1 udtagn.
  • 10.-15. omg.: 1 fm i hver m
  • 16. omg.: 5 fm, 1 indtagn.
  • 17.+18. omg.: 1 fm i hver m
  • 19. omg.: 4 fm, 1 indtagn.
  • 20.+21. omg.: 1 fm i hver m
  • 22. omg.: 3 fm, 1 indtagn.
  • 23. omg.: 2 fm, 1 indtagn.
  • 24. omg.: 1 fm i hver m
  • 25. omg.: 1 fm, 1 indtagn.
  • 26.-31. omg.: 1 fm i hver m
  • 32. omg.: 1 fm, 1 udtagn.
  • 33. omg.: 2 fm, 1 udtagn.
  • 34.-42. omg.: 1 fm i hver m
  • 43. omg.: 3 fm, 1 indtagn.
  • 44. omg.: 2 fm, 1 indtagn.
  • 45. omg.: 1 fm i hver m
  • 46. omg.: 1 fm, 1 indtagn.
  • 47.+48. omg.: indtagn. og luk af.
Broder ansigtet på med sort broderigarn eller andet tyndt garn.

Når du har lavet din egen kan du jo fortsætte billedrækken her.

11 kommentarer

  1. 1000 tak for diy - den skal straks afprøves. Og så skal jeg lige høre om en ting der egentlig ikke høre denne diy til. Jeg synes engang at du lavede et indlæg om de der "labels" du har hvor der står pralerier på. Altså hvor du havde fået dem lavet. Husker jeg helt forkert? Mvh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt rigtigt husket. Der hvor jeg har fået lavet dem hedder scannex

      Slet
  2. Tusind tak for denne DIY, den kommer på to-do listen :)

    SvarSlet
  3. Ej hvor er den sød, den vil jeg da prøve at lave til min lille pige :)

    SvarSlet
  4. Hvor er den sød, ærgerligt at jeg ikke kander en som ku bruge den. ♥♥♥

    SvarSlet
  5. meget meget meget sød og fin!

    SvarSlet
  6. den er simpelt hen så sød, så nu har jeg også prøvet at lave en. kunne desværre ik følge din opskrift da jeg var på ferie, så jeg måtte bruge min frie fantasi og håb om at den blev lige så god som din.

    fantastisk ide, det med at bruge en ispind som afstiver i håndtaget :)

    du kan se min version inde på min blog, hvis du får lyst :)
    lilletut.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Hej Mie.
    Sikke en skøn blog, jeg har allerede lavet et tusindben som bragte stor glæde til weekendens barnedåb.
    Den rangle er fantastisk ! Det var lige den opskrift jeg havde ledt efter.
    Jeg har bare lige en spørgsmål/kommentar til din DIY på 6. omg kan jeg ikke få det til at passe med udtagningen? Hvordan har du gjort?

    Hilsen Mie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie :)
      Dejligt du kan gøre brug af mine opskrifter :)
      Det er rigtigt det ikke kommer helt til at passe ved 6. omg., men så laver du bare den sidste udtagn. efter blot 2 fm (eller hvordan det lige kommer til at passe). Denne lille uregelmæssighed kan alligevel ikke ses i det endelige resultat :)

      Slet
    2. Tak for dit hurtige svar, jeg prøver lige at arbejde videre med den :)

      Slet
  8. Hvor er den fin :) Og fedt at du lægger opskriften op - tak :)

    SvarSlet