Om at være tynd, brun og go' til spansk

Den gang jeg gik i gymnasiet, blev en veninde og jeg enige om, at de største mål vi egentlig havde for livet på det tidspunkt, var at blive tynde, brune og gode til spansk. Ja man var vel 17 år... Siden har det fulgt os som et lille spøjst ordspil og succesmåler. Det pudsige er, at vi nok aldrig bliver så tynde, brune og gode til spansk som vi var i de år, på trods af, at vi dengang gik og troede det kun skulle/burde blive bedre på de 3 tre fronter.



Efter gymnasiet var pågældende veninde og jeg i Mexico og selvom det måske ikke gjorde os specielt meget bedre til spansk, så blev vi i den grad brune og tynde, det var vi faktisk i forvejen, selvom vi ikke helt syntes det selv. Men jeg kan tydeligt se det, når jeg ser billeder fra den tur i dag. Og når jeg husker, hvad badevægten fortalte mig den gang. Det er jo faktisk den idealvægt jeg kæmper for at opnå i dag! Hvorfor var det så lige, at man alligevel gik og syntes man var for tyk og aldrig rigtig var helt tilfreds med spejlbillede og livvidde? Måske fordi man var ung (eller yngre - så gammel er jeg jo heller ikke endnu), usikker og bare ikke vidste bedre?

Når jeg tænker disse tanker om ens vaklende og vekslende selvbillede, tænker jeg altid på lige netop disse linjer fra Baz Luhrmann's "Everybody's free to wear sunscreen":

  "Enjoy the power and beauty of your youth; 
oh nevermind; 
 you will not understand the power and beauty of your youth until they have faded.
But trust me, in 20 years you’ll look back at photos of yourself and
recall in a way you can’t grasp now how much possibility lay before
you and how fabulous you really looked….
You’re not as fat as you
imagine!"


Mon man bliver bedre til med alderen at have et realistisk og positiv selvbillede? Eller vil jeg om yderligere 10 år se tilbage på lige nu, og tænke, at der så jeg da meget bedre ud, end jeg gik og tænkte?

Med disse tanker vil jeg ønske jer alle en go' røv og go' weekend og flashe dette 10 år gamle billede af en noget lettere, en del brunere og meget mere spansktalende udgave af undertegnede og tænke, at jeg da nææsten ikke har ældet en dag siden det billede blev taget (for det er sådan et selvbillede jeg gerne vil have af mig selv).

14 kommentarer

  1. Elsker jo også den sang. Ja, faktisk er netop de linnier du her citerer nærmest blevet mit mantra. Jeg forsøger hver dag at fortælle mig selv: "Ikke være utilfreds! Husk nu(!) at du om 10 år kigger tilbage og tænker. Hold da kæft jeg så godt ud dengang".

    Og du Mie, så sgu fantastisk ud dengang og det gør du også nu! Bum! :-)

    Kh Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla! Og ja kan godt huske dit indlæg. Jeg hører den rigtig tit når jeg er ude at løbe og det er altså gode ting at gå og huske sig selv lidt på til hverdag. Man bruger ALT for meget tid og energi på at være småutilfreds med sit eget ydre.

      Slet
  2. åh hvor jeg kender det!! Men udfra de billeder jeg har set af dig her på bloggen, så er du altså stadig en meget smuk, ung kvinde! Det er nok mest en selv der tænker sådan. Der sker altså også noget med en kvindes udstråling, når hun har fået børn som kun gør os smukkere :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man får helt klart en anden udstråling efter børn.

      Slet
    2. Blev lige teknisk standset. Men også tak for komplimentet, det er helt sikkert en selv der er sin egen største kritiker.

      Slet
  3. Fantastisk indlæg! Jeg synes det er herligt med selvironien i det ;)

    Jeg spildte en masse gode teenageår på at være utilfreds, men engang i starten af tyverne begyndte jeg at fatte sandheden i det med ikke at være så hård ved sig selv - og nyde det man har nu :)

    Og det er en fantastisk skøn sang, som jeg faktisk ikke kendte før Ulla delte den for noget tid siden :)

    Smukke billeder af en yngre udgave af dig. Jeg kan nu bedre lide din hudfarve nu ;)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja helt sikkert en sundere kulør jeg har i dag :) og faktisk heller ikke noget jeg ønsker så meget mere, ej hellere det spanske, men lidt ekstra kilo fra sidebenene kan man vel altid godt undvære ;) men helt sikkert skal jeg blive bedre til ikke at være selvkritisk

      Slet
  4. Du har så evig ret i dine betragtninger. Tak for reminderen.
    Kh
    Monika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep man bør huske på det lidt oftere.

      Slet
  5. GRINER!!!
    Og tænker at jeg altid kaldte mig selv for tykke trunte, til trods for at vægten ikke viste over 60 kg....
    Ak ja... jeg tror jeg vil se tilbage om 15 år igen og tænke a jeg også skulle have nydt denne tid og krop mere... tror ikke vi lærer det, men vil skisme til at øve mig!
    Thanks for sharing!!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  6. Kære Mie,

    Sikke et fantastisk indlæg og nogle dejlige tanker. Pudsigt nok kæmper jeg selv for tiden rigtig meget med at prøve at være tilfreds i nuet - for ikke om 10 år at se tilbage og tænke jeg har spildt tiden med dumme tanker. for det tænker jeg netop nu om min ungdom og mellemungdom, men jeg burde jo nok bare dvæle ved at nu ved man lidt mere i stedet for at ville ønske sig tilbage for at gøre det om - for mon ikke man var ligesom dum igen.
    Tak for reminderen og ja du ser skøn ud dengang og også i dag!!
    Kh Mette

    SvarSlet
  7. Åh, jeg sidder med det største smil på læben. Det er nogle forrygende mål man sætter sig i livet som 17årig. :D

    Og hvorfor er det lige at selvbilledet aldrig sådan helt matcher virkeligheden? I min bevidsthed har jeg store lægmuskler og ben, men når jeg ser mit spejbillede i butiksvinduer kan jeg jo godt (en sjælden gang) se at jeg jo er ganske normal. ;)

    SvarSlet
  8. And a key to the programs success will be the development and
    implementation of an outreach and education campaign
    to encourage participation in the CLASS program. The Bluetooth Headset
    is a symbol of recognition and acceptance. At the end of the meeting it was
    announced that he was to enroll in a dental college. And so those
    who are suffering from high blood pressure should
    be careful not to have such health problem for long and unchecked.
    You must be introduced with a display screen
    with several alternatives one particular of which will be safe
    mode with networking.

    Take a look at my web page: Through the Looking-Glass

    SvarSlet
  9. You'll also opt in purchasing a survey scanner if you should happen to feel that you need better probabilities in finding the ore that you would like to mine. Some mining firms lost 30 per cent of their share values in the early August stock market meltdown. If you choose an activity that the both of you enjoyed together, this will aid remind your ex of how pleasurable it was spending time with you, bring back the good days.

    SvarSlet