Dagens outfits




På Instagram er jeg begyndt på en lille ny feature, med at knipse et billede af 'dagens outfit'. Ikke mit eget vel at mærke (ikke så tit i hvert fald), det er der andre der gør meget pænere, stilfuldt og mere inspirende end jeg (har virkelig svært ved at få vinklet at tage et lækkert billede af sig selv i spejlet). Men jeg tager billeder af de outfits jeg ligger frem til Ida og Eva hver morgen, og spreder (måske?) lidt inspiration på børnetøjsfronten. De har nemlig så meget fint tøj og jeg elsker at sætte det sammen og mikse og matche på forskellige måder. Jeg indrømmer gerne, at jeg faktisk tænker en del over, hvad jeg sender dem af sted i og faktisk er ret kræsen i mit udvalg af børnetøj.

Evas tøj er det nemmeste, fordi hun stadig er helt uden mening og medindflydelse på tøjvalget. Så længe det er komfortabelt og praktisk anvendeligt for en tumling på 1,5 er der derudover frit slag. Idas tøj bærer mere præg af kompromisets kunst, men jeg synes alligevel vi oftest ender med et meget acceptabelt resultat.

Det ender næsten altid med et styk hjemmesyet tøj sat sammen med købetøj. Både fordi de har rigtig meget hjemmesyet tøj og fordi det er det jeg synes bliver mest sødt og lækkert at se på - hvilket jo er ret heldigt, når det nu er mig selv der syer det.

Udover det tøj jeg selv syer til pigerne, bruger jeg ikke særligt mange penge på deres garderobe - en af de helt store fordele ved at kunne sy selv. Stort set alt basistøj er fra H&M, hvor jeg virkelig synes man får nogle fine og gode ting for ikke særligt mange penge. Jeg har før haft en stor svaghed for Holly's, som Ida næsten altid havde en body fra på, da hun var mindre og Eva har derfor også fået og gået i sin del af disse body'er. Men tiderne skifter og nu er jeg mere til hulmønstrede body'er fra f.eks. Milibe og Noa Noa miniature som det lidt dyrere supplement til basistøjet.

Følger du mig ikke allerede på Instagram, kan du finde mig under @pralerier.

8 kommentarer

  1. Kan godt forstå at du elsker at sætte pigernes tøj sammen, for nøj hvor har de meget lækkert tøj :-) Jeg får straks lyst til at sætte mig ved symaskinen :-) Og det med kompromiserne.... den kører vi også i stor stil her... Hvordan kan man være så lille og have så stor en vilje?

    SvarSlet
    Svar
    1. Og lillesøster begynder at udvise tendenser til lige så stor vilje! :) Det skal nok blive sjovt, he he :)

      Slet
  2. Jeg følger dig skam også på instrgram. Og jeg er også begyndt i det små derinde. Og synes faktisk det er ret sjovt.
    Hvad hedder mon den app du bruger, når du laver hjerter og bobler på dine billeder???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig sjovt med instagram. Jeg bruger 2 apps til forskellige filtre udover dem man kan lægge på i selve instagram. Den ene hedder lumie og den anden hedder picfx. Til de små collager bruger jeg instacollage. Der er så mange forskellige og muligheder, men disse her synes jeg er gode.

      Slet
  3. Hvor har dine piger meget lækkert tøj og jeg kan rigtig godt lide din sammensætning af stof. Jeg er selv fan af Noa Noa miniature så en del af Carlas basisbluser er der fra.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja Noa Noa miniature er virkelig kommet godt efter det. Da Ida var lille tror jeg stadig kun de havde kollektionen til lidt større børn, men er virkelig blevet glad for miniatur'en til Eva.

      Slet
  4. Så meget fint tøj dine piger har! Hvis du nogensinde overvejer at sælge ud af det, som er blevet for småt, så er jeg meget interesseret :-)
    Kh Katja
    richard.katja@mail.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katja
      Er netop ved at oprette indlæg, med en masse tøj til salg, måske du kan finde noget der.

      Slet