Den grønne helsol-nederdel med balloeffekt fra mit forrige indlæg er det stadig ikke lykkedes mig at få affotograferet i brug. Til gengæld fik jeg her til morgen proppet lillesøster i den halvsol-nederdel jeg har lavet med tilsvarende balloneffekt. Den er syet på bestilling til min venindes datter og da Eva og hende er næsten lige gamle er det ret praktisk med sådan en husmodel, hvis man skal have afprøvet noget af tøjet undervejs. Dog er Eva også begyndt at udvise sin egen jernvilje og har meget klare meninger om hvad hun gider at have på - eller især hvad hun ikke gider at have på. Eller bare generelt, hvad hun ikke gider. Evas standard svar på det meste for tiden er et klart og en smule fourettet "NEJ!". Det kan man godt blive træt af at høre på en hel dag...
Men tilbage til nederdelen. Den er som sagt syet efter mønster til en almindelig halvsol nederdel i str. 86. Forneden er den så lagt op med 2 runder smock. Den fungerede rigtig fint på, faktisk bedre en jeg havde forventet på en kravle-model. For i stedet for en almindelig nederdel, holder denne her sig tæt til benene og over knæene, når hun turbo-kravler hen over gulvet (ja, Eva vil stadig ikke gå. Hun kan godt, men det er vist bare ikke rigtig gået op for hende selv endnu. Og så ikke mere om den sag, for det er da ærlig talt ved at være lidt småpinligt...). Så jeg er rigtig godt tilfreds med mine eksperimenter og vil da nok også lave sådan en nederdel til Eva også.
Åh det lille pus da, håber hun snart er ovre det, så længe det ikke gær ondt :-) hvor er den bare sød! Jeg må i træning til min veninde får hendes lille prinsesse. Ha en skøn weekend!
SvarSletJeg kunne heller ikke stå for det stof. Lille pus med den virus. Knus Heidi
SvarSletuhhh et sneak peak, det kan jeg godt lide:) Den er SÅ fin, glæder mig til den lander på Bryggen:)
SvarSlet