Mmmmh, lagkager

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er den store kunstner i et køkken og madlavning er generelt bare ikke noget, der har min interesse. Desværre. Jeg gad virkelig godt, at jeg gad bruge mere tid på det mad vi får til hver dag. Men 1 ting er jeg vild med på alle punkter - nemlig lagkage! Jeg elsker at lave lagkager og i særdeleshed at spise dem. Uhmm.

Siden jeg så den flotte kage Ulla havde lavet til sin yngstemands 1 års fødselsdag tilbage i september, har jeg glædet mig til at skulle lave lignende pynt på en lagkage til Idas fødselsdag. Så efter en del chokoladeknap-research og skitsetegninger, fandt vi frem til det rette materiale og farvekombinationer. Og så var det ellers bare at finde selvkontrollen frem og fløjte derud af, mens jeg sorterede alle knapperne.

Men én ting er det ydre, noget andet er det indre og her er der jo mange, mange muligheder. Jeg er dog en lille smule konservativ på det punkt, da jeg synes min opskrift er tæt på perfektion (ja faktisk er det min opfattelse, at folk der kun plejer at tage et "høfligheds"-stykke, synes det smager så godt, at de gerne tager et stykke mere) og jeg vil gerne dele min fremgangsmåde med jer.

Til 1 lagkage bruger jeg 1 pose frostbær (her jordbær, men plejer faktisk oftest at bruge en pose blandede bær som "Bærsymfoni", men en smule fornyelse havde jeg lyst til denne gang) og ca. en halv pose knuste makroner, der moses sammen med bærerne. Er lagkagen kun til voksne kan man med fordel blande en sjat af en eller anden form for passende brun likør/spiritus i denne masse.

Bær-massen lægges som det nederste lag på bundenes (og jeg bruger bare købe-bunde) "ru" side, så de rigtig kan suge saften og give kagen den helt rigtige svampede konsistens. Oven på bærerne kommer jeg et lag creme lavet af almindelig lagkagecreme rørt op med flødeskum. Til 1 pose creme bruger jeg en kvart piskefløde og det giver nok til 2 lagkager. Og så er det bare at pare lagene.

Jeg lavede 2 lagkager i år. Den ene med jordbær/makron og creme og den anden med blåbær/makron, banan og creme - begge meget velsmagende.

Herefter gjaldt det blot den famøse chokoladeknap-pyntning. Jeg havde egentlig en stringent plan for begge kager, men den blev hurtigt spoleret af 2 ivrige kagepynts-hjælpere, der havde en anden holdning. Det var også okay - og ikke mindst hyggeligt, og jeg fik stadig lavet den kagepynt jeg har gået og tænkt så længe på.