Gave

Ida er med sin vuggestue-veninde hjemme i dag. Veninden har nemlig fødselsdag i morgen. Desværre flytter veninden og hele hendes familie til Jylland om et par uger. To gode grunde til, at Ida har fået en gave med til hende i dag. Vi pakkede den ind sammen i morges og Ida tog straks den færdigt indpakkede gave og gik og krammede den. Sjovt som hun kan være så glad for gaver på trods af hun lige har stået og pakket den ind og udemærket ved hvad den indeholder; nemlig en rundskåret nederdel med Liberty-lommer og lækkert gult skråbånd med polkaprikker, et sølv paliet-hårbånd og en hæklet abe - vel nærmest en signaturgave fra min hånd.




På vej over i vuggestue/børnehaven havde vi denne indsigtsfulde samtale:

Ida: Vi har en gave med til E.
Mig: Ja, det er rigtig. Den skal du give til hende, når du kommer hjem til hende.
Ida: Nej, mor skal!
Mig: Du skal da selv give E. gaven.
Ida: Nej, mor skal - jeg ta'r den bare...

Det er da at kende sine egne begrænsninger

3 kommentarer

  1. Når-hårh, hvor er hun sød og med masser af selvindsigt:)

    Ja, de hæklede aber er vist dit signaturdyr efterhånden:))) Som hårbåndet ligger der på aben, ligner det lidt en fornem orden den har på. Måske skal du lave adelige aber som et næste;)

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. JA selvindsigt er godt at have og imponerende i den alder. Jeg tænkte også på ordner, da jeg lagde abe og hårbånd op til fotografering, så det kan da godt være de skal til at pimpes lidt op de små fyre.

      Slet
  2. Hvor er det bare en fin gave.. Sådan en ville jeg meget gerne have hvis jeg havde en lille pige! Tror dog ikke Emils far bliver så glad, hvis jeg propper Emil i sådan et sæt ;o)

    SvarSlet