Som jeg vist tidligere har nævnt, er jeg en del af et samarbejde med
billigvoks.dk, hvor jeg får lov at afprøve forskellige produkter i deres sortiment. Senest er jeg blevet tilbudt at afprøve
hesteshampoo. Hvilket lød så mærkværdigt, at det måtte jeg bestemt prøve. Efter sigende, er det noget af det nye hotte i Hollywood inden for hårvask.
Så nu vasker vi hår herhjemme i hestens egen shampoo.
Nu har jeg aldrig været den helt store hestepige, så om det er "ægte" hesteshampoo eller ej skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige. Jeg tror det ikke, men det er i hvert fald en sjov gimmick (ret mig gerne, hvis jeg tager fejl). Ida synes også det er sjovt, at det hedder hesteshampoo og hun vrinsker og pruster som en hest, når hun får vasket håret med det.
Selvom jeg hverken er en Jennifer Anniston eller Sarah Jessica Parker, så vil jeg også gerne stå frem og sige, at dette nu er blevet min foretrukne shampoo. Jeg synes faktisk, at både Idas og mit hår virker som det har fået lidt mere volumen efter vi er begyndt at bruge den. Men det som jeg synes er shamppo'ens største plus, er at jeg ikke føler den påfører mit hår noget. Til gengæld oplever jeg følelsen af, at mit hår virkelig bliver renset for alle de øvrige produkter jeg bruger og afprøver for tiden til styling af mit for tiden (irriterende stadigt) korte hår. Bl.a. denne Paul Mitchell mouse som
billigvoks.dk også netop har fået i sit sortiment. Den er ikke lanceret med nogen sjov gimmick og mig bekendt bruges den ikke af hverken heste eller andre dyr. Jeg kan blot sige, at den er virkelig, virkelig god og vi slås lidt om den herhjemme, da Jesper også har fået et afhængighedsforhold til produktet. Godt den kommer i en ordentlig størrelse...
Og så bare lige for en god ordens skyld:
Der har på det seneste været en del debat omkring blogs og bloggere, der
bliver sponsoreret på den ene eller anden måde af diverse firmaer.
Personligt synes jeg det er helt i orden - og ja, jeg modtager også selv
en del gaver og tilbud om samme, mod at give noget omtale eller
anmeldelse på min blog. Min faglige baggrund er i feltet af
kommunikation og marketing, derfor gør det mig selvfølgelig glad og både
personligt og fagligt stolt, at nogle ser en værdi i at bruge mig, min
blog og mine ord til at sprede budskabet om netop deres produkter. Og
det er der, efter min mening, ingen grund til at undskylde yderligere.