Sutter og frisørtid

Der er en ganske særlig (hus)mor-tilfredshed over at sætte en gryde spritnye sutter over til kogning. Især når den gamle sut efterhånden er så gennemgnasket, at den nærmest føles en lille smule punkteret. Nu er der bare lige indkøringstiden med de nye sutter, der lige skal gumles til før de bliver helt rigtige til den lille Eva mund. Jeg er lidt spændt på, hvor længe hun bliver ved med at ville have sut, for Ida stoppede bare fra den ene dag til den anden med at ville have den, da hun var omkring 13 måneder og inden da havde hun været ganske glad for sine sutter. Eva virker dog en lille smule mere glad for at bruge sut end Ida gjorde, så måske bliver hun sådan en, der bruger sut til hun er 3 og skal bestikkes til at aflevere den til suttetræet nede i Frederiksberg Have. Det havde jeg jo regnet med, at vi skulle med Idas, så dem har jeg faktisk stadig gemt en del af til dette. Men da hun var så lille virkede det lige meget den gang, så nu ligger de bare i en æske inde i skabet, fordi jeg også synes det er lidt underligt bare at smide dem ud.
Billedet her er fra i morges, hvor Eva fik sig en lille skraber i skråstolen lige efter morgenmaden. Ida er hos farmor og farfar, så da vi ikke skulle ud af døren til vuggestuen, skyndte jeg mig at ligge hende i seng og hoppede selv tilbage under min varme dyne og så fik vi lige en ekstra morgenlur. Ahh, så er det lige til at holde ud det der barsel.
Storesøster Ida var for allerførste gang en tur i frisørstolen i tirsdags, 2,5 år gammel. Selvom hun ikke har så langt hår igen var det mere end på tide, da hun stadig havde en masse tyndt babytjavset hår, der ligesom ikke rigtig ville noget. Jeg så jo på forhånd skrækscenarier med billeder af skrigende barn, benlås og en hurtigtklippende saks for mig og gjorde hvad jeg kunne for på forhånd at forberede Ida på hvad der skulle ske når vi skulle til frisør, bl.a. med videoer fra youtube med børn der blev klippet og indkøb af diverse sukkerfyldte bestikkelser. Men hun var bare så dygtig til at være til frisør, omend lidt betuttet til at starte med, men efter lidt tid syntes hun vist det var helt okay, at kunne sidde og betragte sig selv i spejlet mens hun blev nusset lidt om. Og alle mine bestikkelser blev i lommen, bortset fra den skumnisse hun fik for at have været så dygtig.
Så nu er alle babylokkerne røget og hun har nu den dejligste korte, krøllede drengefrisure som jeg håber kan vokse sig langt og jævnt nu, hvor hun er blevet klippet.

3 kommentarer

  1. Hun ser dejlig ud, den lille dame. Hvilken frisør brugte du, og følte du, at frisøren ville have kunne tackle det, hvis Ida havde var flippet ud? Krabbe er jo pænt langhåret, på den knap så fede måde og så har han udhviklet frisør-angst uden at vide hvad det er..

    SvarSlet
  2. Er du tosset hun ligner dig, der hvor hun viser tandsmil!!! :)

    SvarSlet
  3. Gitte; vi brugte bare den "lokale", hvor Jesper også bliver klippet. Hun er vant til at klippe børn også. Og så tog hun bare fuldstændig styringen med Ida så snart vi trådte ind af døren, så hverken Ida eller jeg fik mulighed for at tøve og der var ingen usikkerhed at spore hos frisøren og det tror jeg var vigtigt, da børn ellers nogle gange er lidt som hunde og opsnapper usikkerhed lige med det samme og reagerer på det. Så det vigtigste tror jeg er, at det er en der er vant til børn, for så har de helt sikkert også prøvet en eller to der har flippet ud i frisørstolen ;)

    Blomsterpigen; det havde jeg slet ikke tænkt på, da jeg er så vant til, at hun ligner sin far. Men du har ret, det er totalt et "Mie-udtryk" hun har på det billede :)

    SvarSlet