Okay, nu gør vi det!

I dag flytter vi rundt på møblerne så Ida (og snart Eva) får værelse der, hvor vi har haft soveværelse og vi får soveværelse på Idas værelse (eller Idaværelset, som hun selv kalder det). Idaværelset har nemlig lidt for længe båret præg af at være et legetøjslager mere end et legerum, og det bliver nok ikke bedre af, at hun om nogle måneder også skal til at dele med lillesøster. Så det store værelse må blive deres.


Pusle, pusle. Jeg har målt værelserne og alle møblerne op og klippet dem ud i det rigtige størrelsesforhold, så vi har kunne sidde og pusle os frem til, hvordan værelserne bedst kan indrettes.
Det er lidt en større mundfuld, fordi vi også har skulle trylle lidt med noget skabsplads. Der er nemlig et stort dejligt indbygget skab i det store værelse, hvor både mand og jeg har kunne have alt vores tøj, men det bliver nu overtaget af de 2 pigers voksende garderobe. Desuden gider vi heller ikke have vores tøj inde på børneværelset. Så det er lidt et garderobe puslespil vi lige har skulle få til at gå op. Vi tror vi har en nogenlunde løsning på plads, men det vides jo ikke med sikkerhed før vi rent faktisk tager springet. Og det gør vi så nu... Sæt i gang!

5 kommentarer

  1. Åhh. Jeg elsker den slags pusle. Hele mit hus er tegnet ned og møbler klippet ud, så der kan laves om på det hele, hvis det skal være.

    Nu skal vi snart igang med at lave værelser på 1. sal, så det er næste "pusle-projekt"

    SvarSlet
  2. hej

    smart ide at lave små brikke så man kan se om det kan være der inde...

    SvarSlet
  3. God fornøjelse:) Jeg elsker omrokering... det er lige som at få et nyt hjem, og man få altid ryddet dejligt op!

    Håber, vi får resultatet at se:)

    SvarSlet
  4. Glæder mig til at se det færdige resultat! Skal lave samme nummer om et lille års tid når vores små skal til at dele værelse :-)

    SvarSlet