Nemme, hurtige og praktiske hagesmækker - DIY

Personligt kan jeg ikke forstå, at man kan få folk (mødre) til at give op til 60 kr. for et stykke frotte med kantebånd på, der mest af alt skal bruges til at tørre ting som havregrød, gulerodsmos og mælk af og op med. Men fred nu være med det, jeg laver bare mine egne selv, for ingen tvivl om, at frotte er ret godt til at lave hagesmækker af.



Jeg har klippet gamle håndklæder op (jo ældre jo bedre) så de er 44 cm lange, 22 cm brede og med en rund halsåbning der er ca. 10 cm på det bredeste og 7 cm dyb. Herefter har jeg blot zig-zag'et hele vejen rundt og kun syet skråbånd på i halsåbningen, der også bliver til bindebånd. Skråbåndet er også bare zig-zag'et på i en arbejdsgang. Super simpelt, hurtigt og funktionelt. Jeg har hurtigt fået lavet en god stak så der også er til at have liggende hos bedsteforældre ol. Praktisk da jeg konsekvent glemmer at pakke hagesmækker med til mine børn. Vil man gøre lidt mere ud af det, kan man evt. sy skråbåndet "rigtigt" på eller sy skråbånd hele vejen rundt (og vil man virkelig gøre noget ud af sit barns hagesmæk kan man jo også altid købe dem til 60 kr. stykket...).


11 kommentarer

  1. Jeg syr dem også selv, men kan da se, at jeg skal til at lave dem længere!!
    - Så tak for tippet :)

    SvarSlet
  2. Anne Fra Mødregruppen :-)24. august 2011 kl. 16.07

    Sælger du så også ud af disse fine hagesmække?:-)

    SvarSlet
  3. hold da op , hvor har du lavet mange fine- det lugter lidt af en ny give- away konkurrence:)

    SvarSlet
  4. Kan se at der er andre der har fået samme tanke, jeg har også lige syet en 15 stykker til barnebarnet dog uden kantebåndssnor, men med frotteen op omkring halsen og velco i.
    De er lavet efter en model vi brugte i den sidste børnehave jeg arbejdede i og er syet i mange forskellige længder, også af gamle håndklæder.
    Hilsen Lene

    SvarSlet
  5. Tak for tippet, fin ide ... Min nabo har lige givet mig to som hun har lavet ud fra samme princip men i voksdug ... Behøver ikke engang zig zagges rundt, så det er også ide der holder :-)

    SvarSlet
  6. Tak for tippet - jeg har to bæreposer med gamle håndklæder fra svigermor der bare venter på at blive brugt :D

    SvarSlet
  7. Sara; Ja når de er så lange kan de nå under tallerknen og det er faktisk meget smart.

    Anne; Vi kan godt finde ud af noget :-)

    Gry; Havde ikke lige tænkt på det, men vil da lige overveje det :-)

    Lene; ja de har også nogle ligeså i Idas vuggestue bare med trykknapper, men ellers samme princip. Det er smart.

    Dorte; ja vi har også nogle af voksdug og de er smarte fordi de lige kan tørres af og genbruges, men i frotte kan man også bruge dem til at tørre om munden (og hvor der ellers lander mad henne) med ;-)

    Anja; Ja så er det da bare at komme i gang, man kan vel næsten ikke få for mange hagesmækker med små børn i hjemmet? :-)

    SvarSlet
  8. Jeg tror, at det handler om, hvorvidt man kan sy en stak på en time, eller skal bruge flere timer på én. :-) Jeg ville heller aldrig selv gøre det, men så betaler jeg penge for ting, som andre aldrig kunne drømme om at betale for. :-)

    SvarSlet
  9. Åh du har så ret! Har tænkt på at gøre det men nu tror jeg lige at dit indlæg blev sparket til at komme igang! :D

    SvarSlet
  10. Anne LO; Selvfølgelig er det også en faktor om man har muligheden/evnerne til at gøre det, for skal man bruge flere timer på et par stykker kan det nok alligevel bedst betale sig at købe dem færdige :-)

    Jeanette, dejligt hvis jeg lige har fået givet dig et godt "spark" :-)

    SvarSlet
  11. Skal da helt klart have produceret hagesmække på min næste fridag :) Tak for tippet :)
    Og nej, man kan aldrig have for mange hagesmækker i huset ;)

    SvarSlet