Store pige

Min store pige er ved at blive en rigtig stor pige.


I går aftes stod hun og svævede på gelænderet til sin tremmeseng og det blev det sidste skub vi skulle have til at få pillet siden af. Så i nat har hun sovet for første gang uden tremmer på sengen. Hun kom "kun" ind i stuen en gang efter hun var blevet puttet og kaldte på os før hun kravlede ud af sengen i morges.



Hendes hår er nu endelig blevet så langt, at der kan samles et lille "springvand" af lidt lokker med en hårelastik, til stor glæde og beundring for både mor og datter.






Først for nylig har Ida lært, at en and hedder and, det var åbenbart et dyr vi har overset i vores zoologiske gennemgang og indlæring. Men selvom det er et nyt ord for hende, gradbøjede hun det lige så fint og sagde "Idas ænder" og "der er 2 ænder". Så ikke alene er hun ved at være en rigtig stor pige, hun er også en rigtig kvik og dygtig pige (især hvis du spørger hendes forældre).

7 kommentarer

  1. Hvor er hun bare super. Fedt ansigts udtryk, når hun kigger på sin hestehale -s- Og jow, de bliver så hurtigt store. Tillykke med sengen uden tremmer -s-

    SvarSlet
  2. Hvor er hun skøn! Og ja de bliver meget hurtigt meget store:-)

    SvarSlet
  3. Hvor er hun dog kær! Så fin en lille tot :)

    SvarSlet
  4. Hun er da så lækker og sød med sit lille springvand. Jeg husker da vi tog siden af tremmesengen til begge vores piger. De var så dygtige, de blev i sengen, hvad vi overhovedet ikke havde forventet... Der gik nogle dage inden det gik op for dem begge at de selv kunne kravle over til os om morgen.

    SvarSlet
  5. Sikke en sej og dygtig pige :)!

    SvarSlet
  6. Hvor er hun da bare en stor og dygtig pige, sådan at sove i rigtig pigeseng uden tremmer. Og så nuttet med sit springvand.

    Jeg tænkte på, sengetøjet hvor er det fra? Det er da for fedt!

    SvarSlet
  7. Nu har hun sovet nogle gange i den "nye" seng og stadig ingen springture :-)

    Lotte; Sengetøjet har jeg selv syet i Liberty-printet Mitsi i grønt. Eva har et babysæt i den røde. Se evt. her http://pralerier.blogspot.com/2011/02/vente-vente-vente.html
    og her http://pralerier.blogspot.com/2010/10/lidt-nyt-til-baby2.html

    SvarSlet