Motion!

Hvad er det lige der er med det der motion? Hvorfor er det man ikke gider det og hvorfor er det man har så svært ved at komme i gang med det og blive ved med det? Eller er det bare mig der har det sådan? Inde i mit hoved kan jeg nemlig rigtig godt lide at se mig selv som sådan en der træner og i let trav lige smutter en tur rundt om Damhussøen - virkeligheden er bare lidt tungere at se på end forestillingerne i mit hoved og når løbeskoene kommer på, er der pludselig meget længere rundt om søen end først antaget.

Jeg forstår det ikke helt, for hvad slår den top-selvfede følelse af lige at have dyrket noget motion? Alligevel kan det være svært at finde motivationen til at få det gjort. Og nårh ja, så også lige tiden til det. Men er det med tiden egentlig ikke også et spørgsmål om motivation - for vil man det nok, så burde man nok også kunne finde tiden til det (sådan har jeg det fx også når folk siger til mig, hvordan jeg dog får tid til alt det kreative jeg laver - det er fordi jeg vil det nok, til at finde tiden til det).


Det er selvfølgelig en udfordring det med tiden, specielt nu med 2 små børn og en fuldtidsarbejdende mand (tør slet ikke tænke på, hvornår tiden skal findes til det, når også jeg begynder at arbejde), men jeg bliver nødt til at ville det. Især nu, hvor jeg netop har fået 2 små børn tæt på hinanden, hvis jeg vil have en krop der også er funktionsdygtig 10, 15, 30 år ud i fremtiden og hvis jeg nogensinde skal gøre mig håb om at blive helt tilfreds med mit spejlbillede (igen). Men udover at være en udfordring er det faktisk også en ekstra motivation i sig selv; at komme af sted uden børn!

Og jeg er så småt i gang og er kommet af sted til holdtræning de sidste par uger - og jeg kan mærke, at jeg faktisk har savnet det med at bruge kroppen på andre måder end hvad hverdagen tilbyder den. Bukke, strække og udfordre den på måder der er helt utænkeligt, når man vrælter rundt og er gravid.

Så jeg prøver at være motiveret nok til at finde tiden til det og forhåbentlig få gjort det til en naturlig vane i hverdagen, så jeg kan komme til at leve op til mine egne forbilledlige forestillinger om mig selv i god form.

9 kommentarer

  1. Ha ha ha... Det kunne næsten have været mig der skrev der indlæg.Jeg synes også det totalt svært at komme igang, meeen jeg er så småt begyndt. Jeg satte mig for det skulle være noget jeg synes er sjovt. Så jeg dyrker zumba hjemme i stuen (har 3 dvdér som er let forståelige) -og det sjovt. -så køre jeg hver 2 dag en tur på mine rulleskøjter. -og regner helt sikkert med når "vinteren" byder på hold sport igen vil jeg gerne gå til showdance to gange om ugen, for der bliver rulleskøjterne nok pakket fint væk til næste sommer.

    Jeg håber du kan holde motivitationen oppe. For tror helt sikkert at det gavner, eller det jeg 100 på det gør. ;-)

    SvarSlet
  2. Mon ikke vi er mange der kan nikke genkendende til det med gerne at ville men ikke rigtig kan finde motivationen/lysten/tiden...?
    Jeg har det i hvert fald på samme måde selv. Prøver trofast hvert forår at komme i gang med at løbe men det bliver bare aldrig rigtig godt. Jeg synes jo ærlig talt, at det er sjovere at sidde inde ved symaskinen og hygge mig :-)

    God vind til dig... du sal bare klø på, så skal det nok lykkes :-)

    SvarSlet
  3. Jeg tror vi er mange der kan nikke genkendende til dilemaet med motion og tid. Men det handler jo om prioritering:)
    I starten af april prioriterede jeg motion højt og i en travl hverdag med 3 børn, fuldtidsarbejde (45 timer) 12 timers transport, 3 hunde, mand og et liv:) så kræver det en nøje planlægning, at finde tid og overskud. Men nu har jeg været igang i en måned og hurra nu fungerer det. Jeg får planlagt mine løbe og cykleture, kommer afsted og får som gevinst mere energi!
    Så jeg kan kun opfordre dig til, at komme igang - det kan kun blive godt!

    SvarSlet
  4. Motion er en by i rusland og heldigvis bor jeg ikke der :) og som mor til 5 så får jeg masse af motion ;)

    SvarSlet
  5. Det er bare op på hesten og i gang :-) - og du vil elske det når det kommer til at være en fast rutine. Jeg har tre unger, og jeg har trænet ALTID. Og kan slet ikke undvære det. Elsker det sociale og det at svede og det at kunne mærke at kroppen bliver brugt.

    Mange har også spurgt mig, hvordan jeg får tid (ligesom de spørger dig hvordan du får tid til det kreative) - jeg tror på at hvis man brænder for det, så finder man altid tid til det. Og jeg har en hårdt arbejdende mand (selvstændig - så han er ikke meget hjemme). Men alligevel får jeg glemt lidt egotid ind.

    Så find noget du gerne vil, måske er hold i motionscenter. Så lærer du også andre at kende, og får lidt voksentid dækket. Jeg kan kun anbefale det. Og hvis du er glad og tilfreds med dit liv, smitter det også af på din familie. Jo - kan kan kun sige "GO FOR IT". :-)

    SvarSlet
  6. *glemt lidt egotid ind = klemt lidt egotid ind.

    SvarSlet
  7. Virkelig god beskrivelse... Kender det alt for godt!

    SvarSlet
  8. Den beskrivelse kender jeg alt for godt..;)
    De sidste par måneder har jeg jo ikke kunnet noget - men faktisk har det stået pænt stille de sidste 3 år (gisp!!) siden jeg fik KAroline..

    Og jeg undres som dig - for jeg har altid elsket at være aktiv og fået noget godt ud af det både socialt og den lækre følelse i kroppen..
    Så jeg håber igen at finde lysten..;)

    Men hvor lyder det dejligt at du er kommet så småt i gang..:) SMå skridt - og forhåbenligt stort overskud..
    Ha' en dejlig aften..
    KH

    SvarSlet
  9. Jeg er helt enig med dig og de andre.
    Jeg har også altid været glad for at dyrke motion, men efter jeg har fået børn så er det desværre kun gået ned ad bakke. Energien har simpelthen bare ikke været tilstæde, jeg har tusinde af andre ting jeg føler er vigtigere og de ryger jo så forrest i køen.

    Måske er det nemmere hvis man har en eller nogle at dyrke motionen med, så er man lidt mere forpligtiget ;-)

    Du må finde dig en motions makker.

    Kh Mette

    SvarSlet